Langdistanceforhold er mere og mere gængse
Langdistanceforhold er ikke for alle. Nogle personer ville finde det umuligt at have deres bedre halvdel flere hundrede kilometer væk. For nogle mennesker er afstand dog, hvad der holder gnisten i forholdet i live. At savne hinanden og ikke at se hinanden i flere dage eller endda uger kan gøre alt mere intenst.
For andre er afstand noget, de finder sig i, fordi de mener, at kærlighed er vigtigere end noget andet. Beslutningen om at være fysisk væk fra hinanden er kompliceret for disse par og nogle gange smertefuldt. De accepterer dog de personlige og/eller professionelle omstændigheder, der er, og får det til at fungere.
Det er vigtigt at bemærke, at i begyndelsen af et forhold er lysten til konstant er røre ved, kramme og kysse sin partner meget stærk. Du ønsker at være tæt på din partner og du har brug for at tilbringe tid med dem. Lysten til at være tæt og mærke kærlighed fortsætter som regel, som forholdet skrider frem.
Selvom det er sandt, at hver person er unik, så dukker bestemte problemer op i de fleste langdistanceforhold.
Spørgsmål såsom: “Kan jeg virkelig klare det?” og “Hvordan kan jeg holde flammen i live på afstand??” er gængse. Herefter vil vi tale om nogle faktorer, som vil hjælpe dig med at holde dit forhold kørende på trods af afstanden.
Kommunikation er nøglen i langdistanceforhold
For at et langdistanceforhold skal kunne fungere, er god kommunikation absolut nødvendigt. Teknologierne, som vi har i dag, gør afstand til en mindre forhindring, end det plejede at være. Du kan tale med din bedre halvdel i flere timer med en app og video calls tilbyder en vis intimitet, som ikke var mulig før.
Et studie ført an af Crystal Jiang om langdistanceforhold, der blev udgivet i Journal of Communication, ser på data, som støtter idéen om, at folk i langdistanceforhold har stærkere bånd end andre par. Ifølge dette studie skaber langdistanceforhold dybere og mere betydningsfuld kommunikation.
Konflikter er dog ikke altid negative. Forhold vokser og udvikler sig gennem konflikter. Det skyldes, at det er nødvendigt at vide, hvordan din bedre halvdel håndterer svære situationer og at se dem i en ny kontekst.
I langdistanceforhold behøver afstanden ikke at være en barriere for kommunikation og at udtrykke sig selv.
Nedenfor vil vi dele nogle tips, som kan hjælpe dig med at bevare og styrke et langdistanceforhold.
Organisér jeres møder
Planlæg, hvornår I vil se hinanden igen og sæt noget tid af i din hverdag til at tale med din bedre halvdel. Med andre ord skal I fastsætte hvor og hvornår, I skal tilbringe tid sammen.
En glimrende måde at håndtere afstanden på er ved at organisere jeres tid sammen. At have konkrete aftaler hjælper dig med at forblive motiveret og giver dig noget at se frem til.
“Afstanden er intet, når man har drivkraft.”
Accepter forandringer
Din partner er hundredevis af kilometer væk og du vil ikke se dem igen før om nogle få uger. Det er ikke nemt, men du skal acceptere situationen og prøve at håndtere tiden på en intelligent måde.
Det er vigtigt at lave tid til dig selv, dine hobbyer og dit sociale liv. På den måde vil du undgå at blive følelsesmæssigt afhængig af din partner og bruge at din tid på at vente på at se dem igen. I stedet vil du nyde dit liv, din uafhængighed og den tid, som du er i stand til at bruge med din bedre halvdel.
Du bør også huske, at tillid til og respekt for din partner er lige så vigtigt som at acceptere forandringer og at leve dit liv. Tillid og respekt er grundlaget for et sundt forhold. Når du ikke ser din partner hver dag, er det nemt at føle mistillid.
I det henseende skal man prøve at løse og redegøre for en hver eksisterende tvivl og skabe et solidt grundlag for forholdet baseret på respekt og tillid.
“Afstand er midlertidig, men kærlighed er permanent.”
-Ben Harper-
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
BADIOU, A. (2001) “El amor como escena de la diferencia”, Buenos Aires, Revista de Psicología y Psicoterapia de Grupo, XXIV, 1.