Kom lad os se på hinanden for at sige farvel

Kom lad os se på hinanden for at sige farvel

Sidste ændring: 01 juni, 2017

Kom lad os se på hinanden for at sige farvel. Jeg har brug for at forklare, hvorfor jeg tager afsted. Jeg vil afklare, at nogle gange er kærlighed ikke svaret på alle tomrum eller kuren på alle fejl. Jeg siger farvel ansigt til ansigt, fordi det er sådan mennesker, der engang elskede hinanden og respekterer hinanden, siger farvel.

Vi elsker blindt og elsker med alle vores sanser og med det nogen ville kalde vores “sjæl”.

Blind kærlighed kan dog ikke tilbyde nok sikkerhed for, at forholdet kan blomstre gennem årene. Det, vi har brug for, er en dyb kærlighed, der giver os ro; hvor vi ikke ser rynker som et tegn på mange år samme men på de dage, der gik med harmoni og glæde.

Indtil videre er der ingen, der har “den magiske formular”, der garanterer dette. Alt imens fortsætter vi med at risikere os selv ved at blive ved med at gå de hårde veje gennem forhold.

Du vil være enig i, at et af de sværeste øjeblikke er afslutningen på forholdet. Gennem livet har du også oplevet den bitre smag af at blive forladt.

At bryde et bånd, lige meget hvem der gør det, skaber altid smerte, selvom det er retfærdiggjort.

Den sidste gang du afsluttede et forhold, hvordan var det? Hvordan “slog personen op” med dig? Eller hvordan gjorde du det? Via telefon? I en besked? Flytte væk uden at sige noget? Disse måder at slå op på er ikke passende og specielt usunde på et følelsesmæssigt niveau. En afsked skal være ansigt til ansigt, for hinandens øjne og væk fra vores hjerter.

“Det er ikke dig, det er mig”

Vi ved godt, det ikke er nemt at fortælle personen, der har delt vores følelser, drømme og projekter, at vi ikke elsker dem længere. Eller at vi stadig elsker dem men ikke er glade sammen med dem. Du vil ikke give det en chance til, for det kan skabe endnu mere sorg.

Det er ikke nemt men det skal gøres. Afskeden er en kiste fyldt med blandede følelser. Men den har et klart behov: at slippe fri og slutte et kapitel. At komme videre.

Vi må aldrig falde i fælden af at sige “Vi er nødt til at afslutte tingene men der er ikke dig, det er mig.” Bag disse berømte ord prøver vi at undgå at såre vores partner, vi ikke længere elsker og ikke vil såre ved at sige sandheden. Derfor søger vi ly i “Det er ikke dig, det er mig”.

Herved vælger vi at lægge skylden på os selv. Ved at projektere denne falske frigørelse af parret og fokusere på problemet i os selv gør vi os selv til ofre og gør det nemmere at gå. Vi undgår at fortælle sandheden og forlader vores partner på en umoden måde, fordi de aldrig vil forstå, hvad der virkelig skete.

For at bryde båndet og lukke et stadie på en komplet og moden måde må vi ikke falde ind i klicheer eller hvide løgne. Sandheden gør ondt, men vi bliver nødt til at se den i øjnene. Tvivl fremmer falske håb.

Måder at håndtere at sige farvel til et forhold på

  1. Først er vi nødt til at indse, at afskeden er endelig. Du ved, det er det bedste for dig.
  2. Det er muligt, at partneren allerede havde opdaget, at noget var galt. Nogle mennesker vælge at gå med bind for øjnene, fordi de ikke vil acceptere sandheden og gøre, hvad der er bedst for begge parter. Alt kærlighed, der er baseret på en løgn, ender ud med af falde ned i et hul af ulykkelighed.
  3. Tænk over, hvad du vil sige. Og hvis du vil, kan du øve dig i at sige det. På den måde når du visualiserer og lytter til dine ord, kan du modstå den følelsesmæssige byrde. Hvis du lukker det ud inden, vil det være bedre. Du vil have mere kontrol, når det er tid til det.
  4. Tænk nu på de mulige argumenter, de vil komme med. Spørg dig selv, hvordan du vil retfærdiggøre det og beskytte dig selv.
  5. Visualiser afskeden. Der er smerte i det. Men på samme tid er det en form for frigørelse, noget du skal omfavne fuldstændig.

Se afskeden i øjnene efter at være blevet forladt

At forlade nogen bringer stor sorg, men at være den, der bliver forladt, kan skabe en anden type smerte. Og det kan blive meget destruktivt: vi mister vores selvtillid og tro på os selv…

Du kan ikke tillade det. Lad ikke dig selv blive et offer. Alt kan overkommes. Den bedste kur? Tid og genskabning af dit håb.

Det at blive forladt af en anden person eller at opleve, at vores partner ikke elsker os længere, er en situation, der vil kræve stor sorg, hvorfra vi skal hive os selv op igen.

Lige meget hvad grunden til forholdets afslutning er, fortjener vi at blive set i øjnene og få forklaret, hvorfor de forlader os. Ikke at vide det resulterer i stor angst, der nærer vores falske forventninger.

Det får os til at miste vigtig tid, vi skulle have brugt på at “genopbygge os selv” for at overkomme tabet og komme ud på en ny vej.

Afsked, der er taget gennem en tredjemand, telefonopkald eller ved at komme hjem til et tomt hus, er en cyklus, der gør det meget svært for os at komme videre.

Ethvert “farvel” skal gøres ansigt til ansigt, mens man kigger den anden person i øjnene. Afskeden skal ikke ledsages af falske ideer eller modløs lugt, der forårsager sorg og lidelse.

Vær modig. Vis mod og følelsesmæssig modenhed foran din partner. Igennem livet vil der være døre, der lukkes, og cyklusser, der følges. Alt skal gøres med integritet og indre visdom.


Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.