Kærlighed uden sex? Sex uden kærlighed?

Kærlighed uden sex? Sex uden kærlighed?

Sidste ændring: 14 oktober, 2019

Seksualitet er et emne fuld af hypoteser, formodninger og konklusioner. Og det diskuteres ud fra et væld af perspektiver. Nogle prøver at forstå det fra synspunktet af en mystisk verden af neurotransmittere. Andre vælger at forstå det ud fra et komplekst netværk af kultur. Og andre forsimpler det ved at kigge på det ud fra instinkter.

Sex uden kærlighed er en meningsløs oplevelse, men set i lyset af andre meningsløse oplevelser, så er det en allerhelvedes god en. 

-Woody Allen-

Når det kommer til seksualitet, så har ingen dog det sidste ord. Der er så mange måder at opleve nydelse eller lidelse i ens seksualitet på.

En af de største kilder til usikkerhed i et forhold er emnet om sex og kærlighed og omvendt. Op til hvilket punkt kan et par nyde kærlighed uden sex? Hvor længe kan et seksuelt forhold fortsætte uden at involvere romantiske følelser?

Kærlighed uden sex

Man kan kalde det “platonisk kærlighed”, “overfladisk kærlighed” eller endda falsk kærlighed. Spørgsmålet er, kan der eksistere ægte kærlighed imellem et par uden sex?

For at besvare det spørgsmål så skal vi fokusere på en ting, som så ofte bliver overset: en persons seksualitet matcher ikke altid deres kønsdele. 

Denne bekræftelse kan især være svær at forstå for mænd eller kvinder som er “for maskuline.” De forstår ikke, at deres seksualitet går ud over deres kønsdele. På den anden side ved mange kvinder og en del mænd, at seksualitet er en sammensætning af sensoriske oplevelser.

Et kys eller et kram er et udtryk for seksualitet, og ikke bare en “indledning”. Din berøring, din stemme og dine kærtegn er alle måder til at række ud til din partner med din seksualitet.

Men for at komme tilbage på sporet: kan der være kærlighed uden sex? Svaret er et rungende ja. Når det kommer til seksualitet, så er der ingen faste standarder. Der er faktisk det modsatte: ingen regel skal tages for givet.

Professor Anthony Bogaert fra Ottawa Universitet udførte en undersøgelse. I den fandt han ud af, at nogle par efter at have boet sammen i årevis stadig var forelskede i deres partner. Selvom de ikke havde sex. 

De ønsker ikke at forlade deres partner, fordi forholdet er stabilt og tilfredsstillende. Men på samme tid føler de ingen seksuel tiltrækning. 

Psykologen, Oscar Menassa, mener, at kærlighed og begær ikke behøver at mødes. Han tilføjer, at hvis det gør, så er det for det meste ikke en langtidsoplevelse. Han slutter af med at sige, at han møder mange patienter, som definerer sig selv som “aseksuelle”. 

Sex uden kærlighed

I vores tid er “sex uden kærlighed” nærmest blevet reglen. Mange tænker endda, at det er et “kikset” begreb, at man kunne vente med at have sex, indtil man blev gift. Folk har lavet karrierer ud af at promovere idéen om, at sex er nydelse og kærlighed er forpligtigelse, hvilket derfor giver problemer.

Par beroliger sig selv med at det seksuelle møde “ikke betyder noget” på et følelsesmæssigt niveau. Bare for at undgå forvirring. Og hvis en af dem siger, at de er begyndt at føle “noget dybere” efter et ellers tilfældigt seksuelt møde, så bliver det set på med skepticisme. 

Antageligt er det seksuelle møde en “kvalitetstest” eller en “prøvekørsel”. Hvis det går godt, kunne det føre til et forhold, som varer lidt længere. Hvis ikke, så “farvel.”

Så, kan der være sex uden kærlighed? Nu refererer vi tilbage til definitionen af seksualitet. Hvis sex forstås ud fra kønsdele, så er svaret helt bestemt ja. Hvis konceptet er dybere, så bliver svaret dog også nødt til at være nej.

Kærlighed: flere virkeligheder

På dette tidspunkt er det vigtigt at gøre klart, at ordet “kærlighed” kan definere en masse virkeligheder. Opfyldelsen af denne følelse afhænger af karaktertrækkene hos personen, som oplever det.

Nogle mennesker lader som om, at det er isvand, og dypper knapt nok tæerne. Andre hopper i med hovedet først for at gå på undersøgelse, ligeglade med om de fryser.

Hvis vi taler om det fra et perspektiv om mental sundhed, så er det klart mere tilfredsstillende og helende at have sex ledsaget af kærlighed. 

Dog betyder det ikke, at sex uden kærlighed er en negativ oplevelse. Faktisk det modsatte: under visse omstændigheder er det en helt legitim måde at omfavne sin seksualitet på.

Under alle omstændigheder så skal hver person have deres egen definition af seksualitet. “Normen” er bare et nummer, en statistik. Du er den eneste, som ved, om måden, du oplever din seksualitet på, er tilfredsstillende eller giver dig kvaler.

For det første så ligegyldigt hvad, du gør, er det godt nok. For det andet så er det dét værd at tænke over, hvad der virkelig forgår i din seksualitet. 


Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.