Jeg har besluttet mig for at glemme dig

Jeg har besluttet mig for at glemme dig, fordi jeg elsker mig selv, fordi jeg er træt af at være en satellit, som kredser rundt om dig, fortabt og uden et formål. Træt af at være en måne uden sit eget lys, en som har mistet sin magi og sit lys.

Hvorfor kommer vi nogle gange ud i disse ekstremer? Hvor vi mister vores balance og selvtillid på grund af andre mennesker. Vi ved ikke hvordan, men noget hiver i os, indtil det river os i stykker. Indtil det efterlader vores sjæl misbrugt og håbløs.

Det er vigtigt, at man husker, at alle kærlige følelser er baserede på, at man lever sammen med den person. Begå aldrig fejlen med at leve dit liv for den person. Du bør aldrig lægge nøglerne til din lykke i deres lommer. 

Vi ved godt, at det ikke er nemt at glemme. Faktisk har ingen en magisk pille, som du kan bruge til at slette hvert et øjeblik i et dårligt forhold. A t glemme er faktisk ikke løsningen på smerten i vores sjæl og hjerte. 

Det handler om at skrue ned for volumen af disse minder, at deaktivere deres vigtighed. Således at larmen ikke forhindrer os i at finde vores balance og værdighed igen. For dem, som får os til at glemme, hvem vi er, har ikke retten til at forblive i vores hukommelse i lang tid. 

Hvornår glemte jeg mig selv?

At glemme kræver et vanskeligt første skridt. Det involverer en masse mod og følelsesmæssig modenhed, når vi forstår, at vi bliver nødt til at forlade noget, som forårsager os smerte. 

Ligegyldigt hvor mange dage, der går, eller hvor mange årstider, du ser, passere dit vindue, så vil tiden ikke lade dig glemme. Men det vil hjælpe dig med at sætte tingene på plads. Og mere end noget andet vil det hjælpe dig med at modnes. For det er virkelig svært at glemme nogen, som fik dig til at glemme alt.

Hvis du har oplevet forhold som disse, hvor du opdagede, at du efterlod dig selv, så ved du, at vejen til heling og til at finde os selv igen, er en hård én. Hvad er det, som får os til at nå disse ekstremer? Hvorfor lader vi os selv blindt blive ført væk af denne person?

Medafhængige forhold

Det, som vi gør i disse forhold, er at “fortynde os selv” med den person, vi elsker. Det gør vi, indtil vi mister vores individualitet. Problemet er, at vi ofte gør det af egen fri vilje. Fordi vi er fuldstændig forelskede.

Langsomt når vi til et punkt, hvor vi sætter den anden persons behov højere end vores egne. Du bliver måske overrasket over at høre, at det ikke kræver en aktiv indsats fra den anden person, for at dette kan ske.

I populærpsykologien refereres dette til som Wendy syndromet. Det refererer til Wendy Darling i Peter Pan. D et er typisk kvinder, der opfatter kærlighed som “at give sig selv til den anden person”. De tager sig af deres partner, mens de skubber sig selv i baggrunden.

Forhold hvor “magten” ligger hos én person

Hvis der er et medlem af forholdet, som står for at tage beslutningerne, og prioriterer sig selv højere end den anden, så skabes der en ubalance i forholdet, som det vil lide under. Den anden person vil opleve, at deres selvtillid og integritet er truet. Så de vil kredse om den anden person som en satellit. Glemsomheden vil komme snigende og være uløselig.

At huske er nemt for hukommelsen, at glemme er svært for hjertet

Siden man har et hjerte, så vil at glemme være ligesom at trække et anker op, som ikke ønsker, at man er fri for gårsdagens minder. Nogle gange er det ikke forholdet, vi prøver at glemme. Det er personen, som vi prøver at få til at forsvinde, fordi de tænkte så lidt på vores essens.

Visse forhold gør os til mennesker, som vi ikke er. De gør os skrøbelige, gør vores værdier sårbare og leger med vores følelser. N år man kigger i spejlet og ikke kan genkende sig selv på grund af sorgen i ens udtryk, så reagér.

Hvis nogen gør dig til noget, du ikke er, så elsker de dig ikke for den, du er. De elsker blot det billede af dig, de har skabt i deres hoved.  

• Din partner burde respektere din essens, dit lys, den person, du er i alle dine nuancer.
• Det øjeblik, hvor du ønsker at ændre nogle af disse ting, og du tillader det og retfærdiggør det med kærlighed, så bevæger du dig imod en afgrund.
• Der vil altid komme en dag, hvor du bliver nødt til at afveje det, du føler, og det, du fortjener, på en vægt. Hvis der er mere fortrydelse end lykke, og hvis du ved, at du fortjener en balance, og lykke mere end noget andet, så vil du være modig nok til at tage det næste skridt.
• Husk på, at i virkeligheden, så handler det ikke om at glemme alle de dage, hvor du oplevede smerte i forholdet. Det handler om at huske dem, uden det sårer dig. Og det er noget, som du vil blive i stand til med tiden.

Det vil altid være sværere at glemme nogen, som gav dig gode minder. H vis de kun gav dig tårer og skuffelse, så send dem ud af dit sind og dit hjerte. Som en splint, der endelig bliver fjernet, så du kan trække vejret igen.