Intimitet: når to sjæle mødes uden at skjule noget

Intimitet: når to sjæle mødes uden at skjule noget

Sidste ændring: 14 december, 2017

I de intime øjeblikke, hvor vi viser hinanden, præcis som vi er, kan det være lettere at vise din krop end din sjæl. At blotte din sjæl betyder at være sårbar. Det betyder at vise din frygt, din usikkerhed og dine svagheder. Det er så let for os at tage tøjet af, men så svært at fjerne den rustning, der beskytter os. Men det er på tide, at vi får forbindelse med hinanden på en autentisk og ærlig måde. Idag vil vi se på, hvordan vi kan skabe intimitet.

Intimitet skabes, når to sjæle er i stand til at finde sammen. Det sker, når vi rejser udenfor den fysiske krop og får forbindelse med den dybeste del af den anden person. Fra dette øjeblik og derefter er kærtegn ikke længere henvendt til kroppen. De skifter fokus til andre aspekter af den anden persons personlighed. Vores tykkeste væg begynder at bryde sammen, når vores partner rør ved dem, og vi kan dele vores indre tanker og følelser.

Hvilken nøgle vil åbne rustningen omkring vores hjerter? Hvad er hemmeligheden bag det, at kunne fremvise os selv, præcis som vi er? Hvor ender vores forsvarsmekanismer, og hvor begynder ægte intimitet? Det gyldne ord er tillid.

Det kan være svært at etablere tillid i begyndelsen, fordi det kræver, at vi står ansigt til ansigt med vores forsvarsmekanismer. Så må vi nedbryde dem en efter en og vide, at når vi falder, vil vores partner hjælpe os op igen. Vi ved, at de ikke vil forlade os, når vi viser vores sande personlighed, fordi ægte tillid fødes ud af accept.

Det kan være en svær proces, men et forhold begynder ikke rigtigt, før tillid er blevet etableret. I denne kærlighedshistorie, vil intimitet være den sikkerhedsmekanisme, der inspirerer begge partnere til at være dem, de er. Uforpligtende og uden publikum, blot to sjæle i deres rene tilstand.

Hvordan skaber du intimitet? Du befrier dig selv fra frygt

Det er normalt at tvivle og afvise intimitet i starten. Vi føler os skrøbelige, når vi viser vores sande personlighed. Derudover er der altid en risiko for, at den anden person ikke vil gøre det samme. Hvad sker der, hvis vi virkelig lærer hinanden at kende og ikke bryder os om det, vi ser? Hvad hvis jeg deler alt, jeg har, men ikke får noget igen? Hvad kunne der ske, hvis jeg åbner mit hjerte op for en anden?

Par deler intimitet på toppen af kæmpe hjerte

Der er altid den mulighed, at vi ikke vil finde det, vi søger i den anden person. Men hvis vi ikke prøver, ved vi ikke med sikkerhed, om de virkelig ville have accepteret os. For at kunne finde den tillid og intimitet, som vi længes efter, må vi tage vores masker af og tage en chance. Hvis vi ikke gør det, vil vi aldrig få muligheden for at skabe autentiske og solide forhold. Vi vil aldrig kunne nyde intimitet med andre mennesker.

Vi er omgivet af overfladiske forhold, der vedligeholdes af uudtalt kritik; af seksuelle forhold, der kun er fysiske, af frygt der lides alene, af mennesker der har selskab, men ikke forening. Nu er det nok med at relatere til hinanden gennem frygt. Det er ikke det, vi ønsker. Det er tid til at være fri, modig og stærk, så vi kan finde det, vi fortjener.

Intimitet er fuld af tillid og forbindelse. Du må ikke være bange for det. Frygt stopper os. Frygt beskytter os, men afholder os også fra at vokse og knytte os til andre. At have en dårlig oplevelse betyder ikke, at det vil ske igen. De modige hænger ikke fast i afvisning. De fortsætter med at prøve og presser dem selv til at lede efter noget bedre.

Modet til at vise, hvem vi virkelig er

At være modig, betyder at vise vores ægte essens og vælge vores ægthed, så andre kan se os. Det er først da, at de virkelig vil kende os. Og først da kan vi være sikre på, at dem, der bliver ved vores side, gør det, fordi de elsker os, præcis sådan som vi er.

Par kigger på hinanden og deler intimitet

At elske os selv er nøglen til at have den selvtillid, der er nødvendig for, at vi ikke opgiver os selv. Når vi elsker os selv, accepterer vi vores frygt, vi værdsætter os selv, og vi lader ikke vores usikkerhed afholde os fra at vise verden, hvem vi virkelig er.

Lad os glemme det med at forene vores kroppe for nu, og sørge for, at det er vores sjæle, der er forbundne. Lad os lægge frygt til siden og blive frie til at opdage os selv og hinanden. Ikke mere make-up, ingen rustning, og ikke flere usikkerheder. Lad os lære hinanden at kende, præcis som vi er.


Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.