Hypokondri: Når frygten for sygdom bliver virkelig

Når det kommer til hypokondri, skal personen indse, at en utrættelig jagt på medicinsk bevis bringer deres liv i fare - de skal formode, at de tager fejl, selvom de er overbeviste om, at det, de føler, er ægte.
Hypokondri: Når frygten for sygdom bliver virkelig
Sergio De Dios González

Bedømt og godkendt af psykolog Sergio De Dios González.

Sidste ændring: 27 december, 2022

Hypokondri, eller sygdomsangst, er en af de mest almindelige grunde til konsultationer blandt psykoterapipatienter. Denne sygdom refererer til mennesker, der lever i konstant frygt for at lide af en sygdom.

Hypokondere har en reel frygt for sygdomme med en progressiv og langvarig forværring. Nogle eksempler er kræft, AIDS og fibromyalgi. Der er dog også mange hypokondere, der frygter hjerte- og vejrtrækningssygdomme, som har en hurtigere og mere voldsom udvikling.

En af de mest iøjnefaldende karakteristika er frygten for sygdomme, der gradvist forringer kroppen. Modsat er frygten for hurtigere udviklende sygdomme, som hjerteandfald eller kvælning, mere karakteristiske for paniske sygdomme.

Lige meget hvilken sygdom hypokonderen frygter, ender deres følelser og handlinger med at “gøre dem syge” på lang sigt (psykisk).

En hypokonder reagerer overdrevent på enhver fysisk følelse

De primære komponenter i hypokondri er frygt for sygdom og en konstant trang til at få stillet en diagnose (medicinske prøver, undersøgelse osv.). Men der er flere psykologiske faktorer, der har indflydelse på udviklingen, intensiteten og varigheden.

I denne artikel vil vi forklare, hvordan hypokonderens irrationelle frygt bliver virkelig som resultat af en udmattende jagt på kontrol over egen krop, intolerance overfor usikkerhed og manglede håndtering af frygt.

Hvordan tiltrækker frygten for sygdom rigtig sygdom?

For at en person, der er bange for sygdom, udvikler hypokondri, er flere faktorer nødvendige. Blandt de fleste, karakteristiske, psykiske faktorer, der ender med, at frygten for sygdom er ægte, finder vi urealistiske forventninger og forventede idéer om, hvordan menneskekroppen fungerer.

Urealistiske forventninger, krav og behovet for kontrol i udviklingen af hypokondri

Når en person har urealistiske og ubegrundede forventninger til, hvordan kroppen skal have det hver dag, bliver enhver normal, fysisk følelse (som en muskelsammentrækning eller anden lille smerte) en advarsel om, at noget er galt.

Selvom vedvarende smerte og ubehag er tegn  (Hvis jeg har smerter hver dag, er de nok virkelige. Noget må være galt), tolker personer med en irrationel frygt for sygdom disse signaler som klare indikatorer for sygdom.

Frygten for sygdom bliver større, hvis du har en hjerne, der fortæller dig, at noget er galt, og at du måske er syg, fordi din krop føler en bestemt ting. Hypokondri er lettere at udvikle, hvis man har en forudindtaget forventning om, hvordan kroppen skal fungere. 

Denne type tankegang er ret normal hos mennesker med lav tolerance for ubehagelige, kropslige følelser. Disse mennesker synes, at deres krop altid skal opføre sig på samme måde (ingen nye ar/mærker), smertefrie og helt “normal”.

Kvinde med hypokondri tager sig til hoved

Fysisk ubehag er normalt og en del af livet. Det skyldes, at vores kroppe er organismer i konstant forandring. Men du ender med at overdrive det, hvis du fokuserer for meget på det.

Dette er forklaret i Gate Control-teorien, som videnskabeligt har bevist, at opmærksomhed på en følelse i kroppen forstærker den og gør den mere intens og vedvarende. Derfor er distraktionsteknikker en af nøglerne til succes, når det kommer til psykisk behandling af hypokondri.

Krav til sig selv vedrørende kroppen og forsvindelsen af ubehag er også vigtige aspekter. Det er ikke kun nok, at der er frygt for sygdom, at man ikke kan udstå de fysiske forstyrrelser, men der skal også være stor selvbevidsthed og søgning på kontrol, for at hypokondri kan eksistere.

Du bliver psykisk syg af at prøve at undgå fysisk sygdom

Intolerance for forstyrrende, fysiske følelser, samt et krav på at kroppen stopper med at mærke dem og forsøg på at kontrollere den, gør mennesker psykisk syge, da det er svært at koncentrere sig om to ting på samme tid.

Hvis man er fokuseret på, hvad der gør ondt, hvor ondt det gør, og hvordan det påvirker én, spilder personen tiden på at prøve at kontrollere noget, der ikke kan kontrolleres: Deres organismes normale funktion.

Når de fysiske følelser bliver større (grundet den store opmærksomhed), begynder personen at blive mere og mere urolig. De går til lægen eller søger på nettet for at finde ud af, hvad der gør ondt, eller hvorfor de har det sådan. Det kan være farligt at søge informationer på internettet. 

Det kan give personen information, de kan ende med at bruge mod deres egen krop. Det er også kendt som en selvopfyldende profeti.

En negativ diagnose (hypokondri er ikke en rigtig sygdom) får personen til at føle sig rolig i noget tid. Det er dog muligt, at det kan få dem til at blive afhængig af en professionel mening. Når hypokondere sættes i en “syg persons” sko, begynder de at se sig selv som en af dem, hvilket de ikke er.

Hvordan kan vi kontrollere frygten for sygdom på en god måde?

Sindet er utrolig stærkt, og det “vælger” ofte den forkerte vej med stor selvsikkerhed. Tvivl på, hvad eksperter fortæller dig, og en insisteren på, at du stadig er syg, selvom lægen siger noget andet, er ikke den rigtige måde at kontrollere dine følelser på.

Når det kommer til hypokondri, skal personen indse, at en utrættelig jagt på medicinsk bevis bringer deres liv i fare. De skal formode, at de tager fejl, selvom de er overbeviste om, at det, de føler, er ægte.

Psykologhjælp er en fremragende løsning på hypokondri

Frygten for at blive syg er normal og vanedannende. Frygten er hjælpsom og opfordrer os til at tage sikkerhedsforanstaltninger. En omfattende søgning på informationer om påståede symptomer er dog ikke den rigtige måde at håndtere frygten på.

Først og fremmest skal de stoppe behovet for at kontrollere enhver fysisk følelse og blive undersøgt, før de kan erklære sig “raske”.

Samtidig skal de forstå, at problemet ikke er sygdommen, men intolerancen for frygten, som blot bliver større, hver gang de prøver at mildne den. Det er vigtigt at indse, at frygten ikke er problemet. Det egentlige problem er måden, personen håndterer frygten på. Sådan udvikles hypokondri.

At arbejde med din frygt er en god måde at lære at håndtere den på. Du bør undersøge, hvorfor den opstår, hvad der kan gøres ved den og prøve at acceptere den. Psykologhjælp er også en fremragende måde at prøve at kontrollere sin frygt på, heriblandt frygt for sygdom.

Manglende eller dårlig kontrol af din frygt betyder sandsynligvis, at du ender med at udvikle en psykisk sygdom.


Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.



Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.