Hvad er neofobi eller slet og ret kræsenhed?
Neofobi kalder man det, når et barn er skræmt over eller nægter at spise nye fødevarer. Denne adfærd er karakteristisk på visse tidspunkter i barnets udvikling.
At dele et måltid med familie og venner er fantastisk. I de fleste kulturer repræsenterer det også grundlaget i de fleste helligdage og fester. Det er en fantastisk oplevelse… med mindre en i familien lider af neofobi. Hvis det er tilfældet, kan måltiderne blive både lange, seje og kaotiske, for de kræver masser af forhandling.
Det kan ellers virke som noget enkelt at indtage et måltid. Vi skal bare putte maden ind i munden, tygge og sluge det. Men det er faktisk ikke så ligetil. At spise er en utrolig kompleks proces, der kan være en virkelig udfordring for mange mennesker. Det kræver, at mange systemer både samarbejder og koordineres.
Hvad er årsagen til neofobi?
Denne kræsenhed overfor nye fødevarer er karakteristisk for alle altædende arter, inklusiv os mennesker. Det er en medfødt reaktion, der skal beskytte os mod eventuelle farer i omgivelserne. I vores naturlige omgivelser kan vores mad også være giftigt. Derfor er vores reaktion ofte forsigtighed, når vi står overfor en ny slags mad.
Vi undgår nye fødevarer, hvis vi kan, og spiser de ting, som vi kender i forvejen. Derfor anser vi kun mad for at være sikkert, efter at vi har prøvet det et par gange.
En anden mulig forklaring kan ligge i smagen. Folk har fire basale smagsvarianter: Salt, bitter, sur og sød. Sød og salt smag er medfødt hos babyer som de smage, de foretrækker, lige så snart de er født. Børn er mere søgende efter det søde end de voksne.
At lære at smage begynder egentlig, før vi bliver født. Der er således en tendens til, at babyer foretrækker bestemte smage, som deres gravide mor indtager. Udover fosterstadiet så oplever babyer også smage gennem deres amning.
Nogle smage kommer med modermælken. Derfor kan man sige, at barnet får grundlagt sine smagsoplevelser allerede her.
Hvad er karakteristisk ved neofobi?
Fødevareneofobi optræder især ved to kritiske stadier: Afvænning (4 – 8 måneder) og selvstændighed (15 – 36 måneder). På det første stadie hjælper mor-barn bindingen med til at forhindre neofobi, fordi barnet føler sig beskyttet. Det mest problematiske stadie kommer, når barnet når 15-måneders alderen.
Et af kendetegnene ved neofobi er, at barnet oplever, at nye fødevarer har en ubehagelig smag. Det er derfor afgørende, at man kan give dem en god oplevelse, når dit barn skal prøve nye fødevarer.
At gå foran som et godt eksempel ser ud til at skabe gode resultater. Hvis dit barn for eksempel ser dig spise en bestemt ting, og du udviser tegn på, at du godt kan lide det, er det mere sandsynligt, at dit barn så også går med til at prøve det.
Modstanden mod at prøve nye fødevarer viser sig mere ofte, når det drejer sig om:
- Fødevarer fra dyr frem for fødevarer, der ikke kommer fra dyr.
- Rå fødevarer frem for kogte fødevarer.
- Sur eller bitter smag frem for det søde.
Hvad er den bedste måde at håndtere det på?
Undersøgelser viser, at forældrenes holdning til barnets adfærd har en betydelig indflydelse på udviklingen af barnets præferencer til fødevarer. Det er derfor vigtigt at sørge for, at forældrene har et afklaret forhold til de fødevarer, som de tilbyder deres børn.
Det vil fremme barnet lyst til at spise det samme. Hvis man for eksempel har en restriktiv holdning til det, som smager godt, vil barnets interesse for dem kun øges. Men en meget liberal holding til visse fødevarer ser ud til at have en tendens til det modsatte.
Behagelige stemninger, hvor barnet smager på nye fødevarer med deres forældre, har en tendens til at skabe positive associationer med den mad, de spiser i disse tilfælde og vice versa. Alt dette beviser, hvor vigtigt det er, at forældrene er bevidste om det, når de gerne vil fremme visse sunde fødevarer hos barnet.
Neofobi forsvinder normalt, når barnet er omkring 5-6 år gammelt. Men børnenes forældre skal være tålmodige med dem, så de kan klare at komme over deres neofobi og tillægge sig mere sunde spisevaner.
