Hvad blev der egentlig af Baby Jane? Når had bliver til kunst

Du kan simpelthen bare mærke spændingen og hadet gennem skærmen i denne film. Det kan skyldes, at Jane og Blanches historie ikke er så forskellig fra Bettes og Joans.

Bette Davis og Joan Crawford: To berømte skuespillerinder, masser af talent og en livslang fejde. Der er ingen tvivl om, at dette er den mest omtalte Hollywood-fejde til alle tider. Den slags fejde, der selv med al den oprør den skabte, gav os en filmskat: Hvad blev der egentlig af Baby Jane?

Men hvorfor hadede de hinanden så meget, når de i sidste ende ikke var så forskellige? De begge havde dårlige forhold til deres døtre, deres romantiske forhold faldt fra hinanden, og de havde det begge med at drikke for meget.

Sandheden er, at disse skuespillerinders liv virkede som om, at de var taget ud af en film. Baby Jane var en stor succes, og folk ser den stadig som en klassiker. I dag er filmen ligeså kendt på grund af serien: FEUD: Bette og Joan. Showet genskaber fejdet mellem de to skuespillerinder. Og også de problemer, de havde under optagelsen af ​​deres film.

Det er en kendsgerning, at unge mennesker ikke rigtig bryder sig om at se film i sort/hvid. Det virker næsten som om, vi er allergiske overfor dem. Som om det er for anstrengende for os at se film, der er helt i sort/hvid. Men en del af disse films magi kommer faktisk fra, at de ikke er i farve.

Had og gys

Når vi tænker på gyserfilm, er det som regel billeder af dæmonisk besiddelse, specielle effekter, forbandede huse og blod, vi har i tankerne. Alt, der startede i 70’erne, hvor film som Exorsisten udkom, og ændrede gyserfilm for evigt.

Indtil da var den absolutte mester indenfor gyser-genren Alfred Hitchcock. De fleste af hans film var blevet filmet i sort/hvid, og folk var vant til en anden slags rædsel. Det var mere subtilt, mere psykologisk, og næsten fuldstændigt afhængigt af skuespillernes præstation, på musikken og på hint om ting, uden at vise dem ligeud.

Handler Baby Jane om had eller rædsel?

Nu er alt dette ændret, og de fleste af os ville ikke tænke på Baby Jane som en gyserfilm. Men det var det, folk så den som, da de først udkom.

Og sandheden er, at der ikke er meget behov for special-effects, når Bette Davis kan torturere dig med sine øjne, eller for at få dig til at føle nervøsitet, når Blanche (Joan Crawford) sidder fast i en kørestol, og forsøger desperat at få sin nabos opmærksomhed, eller for at gribe telefonen for at ringe efter hjælp.

Er der noget så forfærdeligt som had? Hvis nogen hader dig, vil de være i stand til at gøre alting mod dig, og det er især sandt, hvis de bliver sindssyge, som i filmen. Frygt og angst i filmen falder alt sammen tilbage på det had, den bitterhed og den evige rivalisering, der er mellem karaktererne.

Når du hader nogen, bliver du højst sandsynligt irrationel. Du er ligeglad med den skade, du kan forårsage, og du vil sandsynligvis ikke tænke over konsekvenserne.

Baby Jane: To søstre og to skuespillerinder

Baby Jane er historien om to søstre, hvis succesfulde dage er ovre. Folk har glemt dem. Den ene af dem, Blanche, sidder i kørestol og er fuldstændigt afhængig af sin yngre søster, Jane (Bette Davis). For ikke længe siden gjorde al den skyld, hun følte over at gøre sin søster lammet, hende sindssyg.

Hun bruger sin tid til at genleve sine herlighedsdage inde i hovedet og føle, at hun kan vende tilbage til at være en lille pige igen. Hun længes efter de dage, hvor hun kunne synge og danse sammen med sin far, mens publikum hyldede hende.

Hadet mellem de to søstre, sammen med en vis mængde bitterhed og egoisme, er hovedtemaerne i filmen. Næsten præcis som i det virkelige liv. Filmen Baby Jane åbner med Jane som en kunstner, der er egocentrisk og forkælet af faderen, der misbruger alle omkring ham, herunder hans egen familie.

Så er der hendes ældre søster Blanche. Hun passer på Jane og deres mor, taler sjældent og føler sig skubbet til side. Men filmen viser, hvordan Jane’s gunstige behandling gør Blanche til en stærk kvinde, der er i stand til at overskygge sin søster. Hun ender med at blive en ægte filmstjerne.

Jane er derimod glemt af stort set alle. Hun har ikke noget talent, og hun hader sin søster for at stjæle al opmærksomheden. Blanche og Jane er to evindelige rivaler. Selv om Blanche virker til at vise medfølelse over for sin søster, viser filmen, at det ikke altid var sådan.

Filmen præsenterer yderst forstyrrende scener som den, hvor Jane forbereder mad til sin søster. Eller den med sangen “Jeg har skrevet et brev til far.”

Følelser af had

Du kan simpelthen bare mærke spændingen og hadet gennem skærmen. Det kan skyldes, at Jane og Blanches historie ikke er så forskellig fra Bettes og Joans. Had, omdannet til kunst, bliver til noget ,der er værd at beundre, når du ser denne film.

Og det er et had, der var helt ægte. Der er blevet sagt meget om, hvad der skete på filmsættet af Baby Jane. Der var en Coca Cola-maskine, der var indført af Davis for at konkurrere med Crawfords Pepsi.

Davis slog virkelig Crawford i en scene. Og der var endda et tidspunkt, hvor Crawford besluttede at tilføje vægte til sit kostume i den scene, hvor Davis skal trække hende henover gulvet.

Rivaliteten var så intens, at Crawford fik ordnet, at Anne Bancroft ville få en Oscar for bedste skuespillerinde. Davis blev nomineret til samme pris det år for Baby Jane. Crawford gjorde det for at fratage Davis´ muligheder for at være i rampelyset.

FEUD: Bette og Joan bringer historien tilbage

Deres rivalisering kom for nylig tilbage på tv, gennem serien FEUD: Bette og Joan. De erfarne skuespillerinder Susan Sarandon og Jessica Lane spiller de to karakterer. Ryan Murphy instruerede serien. Den tager dig tilbage til filmens optagelse, og viser dig en anden side af historien.

Denne side er ​​medierne og Hollywood-industrien fra dengang. Det var en industri, hvor kvinder var i baggrunden, og næppe havde nogen muligheder. Og især ikke når deres skønhed og ungdom falmede.

I serien ser du, hvordan pressen faktisk gjorde deres rivalisering værre. De var mere interesseret i de fornærmelser, de kastede efter hinanden, end deres færdigheder som skuespillerinder. Måske hvis tingene havde været anderledes, ville de ikke være endt med at være så bitre rivaler.

Den triste sandhed er, at Hollywood ville have, at de var det. Det var den perfekte reklame for en film, der ikke havde et særligt højt budget eller en særligt kendt direktør (Bob Aldrich).

Serien FEUD har taget nogle af de mest interessante øjeblikke fra disse to stjerners liv. Og på denne måde har den bragt Baby Jane tilbage til offentligheden. Men ud over bare at bringe Davis og Crawford tilbage, præsenterer den også fantastiske skuespillerpræstationer.

De to bedste er Sarandon og Lange. De nærmer sig alderdommen, ligesom de skuespillerinder, de spiller. Men det forhindrer dem ikke i at vise, at de stadig har alt deres talent.

Det kloge ved Baby Jane

Baby Jane forsøgte at genindføre to skuespillerinder, der ikke havde nogen interesse hos det yngre publikum dengang. De var oppe i årene, og deres karriere var gået i stå. Derfor var Baby Jane en risikabel idé, og derfor blev de nødt til at sælge det til folk gennem noget andet.

I dette tilfælde var det ved at hype rivaliteten mellem de to stjerner, og så bringe deres fejde ind i offentlighedens lys.

Had, ligesom kærlighed, kan gøre dig til en irrationel person. Begge ting er i stand til at ændre din opfattelse af virkeligheden. Du ser, hvad du vil, rettere end hvad der egentlig er foran dig. Hollywood interesserede sig ikke for lykke eller moral. Det, der var vigtigt i denne industri, ligesom i de fleste store virksomheder, var at kunne sælge et produkt.