Giver Grease mening i nutidens verden?

Grease var en enestående succes i dens tid, og har været det i lang tid.

Grease er en af de udødelige film, som vi bliver ved med at nyde gennem tiden. En film, hvis sange alle kender teksterne til. Fra nutidens synsvinkel, kan den dog være en smule sværere at se. Er den forældet?

Folk har, for nyligt, talt meget om tidligere sange, film eller bøger, der, fra nutidens synspunkt, ikke længere er uskyldige eller politisk korrekte. Hvad bør vi gøre i disse tilfælde? Bør vi stoppe med at lytte til disse sange, der langsomt blev en del af vores liv? Bør vi boykotte vores yndlingsfilm?

Nutidens samfund vil ikke give fripas til racistiske, homofobiske eller sexistiske film. Men hvis vi tilsidesatte gamle film, så ville vi miste en del af vores historie og kultur. Efter at have tænkt det igennem, besluttede jeg mig for at se en af mine gamle yndlingsfilm: Musicallen og den romantiske komedie fra 1978: Grease, af R. Kleiser.

Grease skabte nogle trends: Folk kopirede skuespillernes påklædninger og frisurer, sang deres sange og den har endda en efterfølger, som alle succesfulde film har. Det er ikke mange film, der kan relatere til de bedrifter og til at have et udødeligt, bedstsælgende soundtrackalbum.

Grease set fra et nutidsperspektiv

Efter at have genset den, var jeg overrasket over at indse, at selvom mange år er gået, huskede jeg stadig de fleste dialoger og teksterne til sangene.

Men det var også overraskende, at kærlighedshistorien ikke længere var attraktiv eller overbevisende for mig. Måske skal jeg blot gå tilbage til konteksten og tiden, hvor den blev udgivet, for at nyde den.

Film, ligesom kunst generelt, er subjekt for standarder, der ændrer sig over tid. Grease var en enestående succes i dens tid, og har været det i lang tid. Men hvis en film, såsom Grease, blev udgivet i dag, ville den ikke have den samme indflydelse, og den ville, med sikkerhed, være kontroversiel.

I denne artikel, har jeg besluttet mig for at give den en chance til, og analysere den fra et nutidsperspektiv for at se, hvordan smag, film og standarder har udviklet sig.

Grease: Smag op imod kvalitet

Det er længe siden, jeg har set filmen sidst. Selvom jeg, praktisk talt, huskede alt, kunne jeg ikke huske, at den var i så lav kvalitet. Kostumerne og kulisserne giver en nostalgisk “bliv forelsket”-stemning: Grease var allerede vintage for dens tid. Men hvis vi taler omkring plottet, personerne og kvaliteten generelt, efterlader den virkelig mange ønsker.

Historien kunne ikke have været mere simpel: To teenagere bliver forelsket i en sommerferie. De ved begge godt, når sommeren er slut, at de ikke vil se hinanden igen. Men Amor har gjort sit job godt, og derfor ender de med at skulle gå på samme skole.

Da de mødes for første gang efter sommeren, viser Danny sin mørke side. Sandy bliver skuffet, og dernæst bliver alt andet optrævlet. Jeg tror ikke, det er nødvendigt at forklare meget mere om plottet, da det er sådan en klassiker. Fra mit synspunkt, starter dialogen ulidelig plat, og den fortsætter sådan gennem hele filmen.

De fleste af skuespillerne var over 20 år gamle, og det kan man godt se, så troværdighed er ikke filmens stærke side. Pigerne er klædt i pink, mens drengene er klædt i sort… Er det et tilfælde? Det tror jeg ikke.

Skellet mellem kønnene er veldefineret: Alt, det kræver, er at lytte til sangen med titlen Summer Nights, for at indse intentionen: Pigerne er romantiske og overfladiske; mens drengene kun tænker på sex.

Grease ønskede at være en sjov, uskyldig film. Den ønskede ikke at fornærme nogen. Den tilpassede sig blot til, hvad folk kunne lide på det tidspunkt. Det, der var acceptabelt engang, kan vende sig til noget offensivt og kontroversielt. Grease er ingen undtagelse. Men selvom den er forældet, er den stadig ret underholdende.

Et tidløst soundtrackalbum

En af de stærke kvaliteter ved Grease er, uden tvivl, soundtrackalbummet. Uforglemmelige sange, der har fyldt dansegulvene op verden over.

Jeg vover at påstå, at uden dette ville Grease ikke være blevet så succesfuld. Jeg er også nødt til at anerkende rollernes arbejde, kemien mellem personerne og selvfølgelig John Travoltas danseevner. Fangende, opmuntrende sange, farverige scener, vintage kostumer og romance; succes var garanteret.

Sangteksterne

Men Grease har brug for dens soundtrack for at udfylde hullerne i plottet. Musik kan vende en simpel film til en fortryllende film. Men hvad sker der, hvis vi lytter opmærksomt til sangteksterne? Fra nutidens synspunkt, vil de knap nok få et fripas.

Et godt eksempel på dette, er sangen med titlen Beauty School Dropout. Frenchys skytsengel råder hende til at blive på skolen. Sangen nævner forskellige jobs, som kvinder plejede at have tilbage i tiden, såsom frisør. Den taler også om næseoperationer og hjemmepligter, såsom at gøre rent og sy.

Modsat, er sangen, Grease Lightnin’, perfekt opstillet i motorverden, biler og mekanikere, eller “mandlige ting” med få ord.

Det er kun There are worse things I could do, der rammer plet, men det vil vi tale om senere. Hvis du tænker over, hvad You’re the one that I want antyder, er alt, du kan gøre, at spørge dig selv: Hvem ville ændre hele deres essens og personlighed for kærlighed? Jeg tror bare, at vi ikke skal tænke så meget over det, og blot nyde musikken.

Var Grease banebrydende?

Ja, det kan man godt sige. På trods af, hvad jeg har sagt indtil nu, har Grease nogle fantastiske kvaliteter. Den er ekstremt uskyldig og munter… Hvad ville du tænke, hvis jeg fortalte dig, at vi havde det værre i år 2000?  Husker du High School Musical eller Camp Rock?

Disney solgte disse søde og platte film til os, ved at kaste reklamer i vores ansigter. Mange børn elskede dem, men hovedpersonerne holdt knap nok hinanden i hånden, og man var nødt til at se nummer to film for at se dem kysse.

Åbenlyst, tydeliggjorde Disney, at målgruppen var børn. Derfor skulle de holde den sød og uskyldig. Men jeg kan bare ikke tilgive, at… selv i Snehvide er der kys.

I Grease, er den “sødeste” person Sandy, men alle de andre teenagere opførte sig som normale teenagere ville gøre: Fester, sjov, sex, alkohol, usikkerheder omkring fremtiden… Faktisk går Grease så langt som at tale om præventionsmidler og teenagegraviditet. 

Personerne

Da jeg så filmen som barn, så jeg Sandy som vindende og sød. Rizzo, på den anden side, alias “den dårlige pige”, virkede meget irriterende. Men nu har min mening omkring dem begge ændret sig drastisk. Rizzo er nu en meget mere interessant karakter, end jeg troede. 

Hun ryger og kører bil; lad os huske på, at dette var “mandlige” ting, på det tidspunkt. Hun var selvstændig og ønskede at have det sjovt, ligesom drengene, og hun ender med at blive latterliggjort og kritiseret. I hendes sang, There are worse things I could do, viser hun sin frygt og usikkerheder til publikummet. Man kan se, at hun også er sårbar.

På trods af, at hendes personlighed er lig de mandlige karakterer, nedgør folk hende, mens de ser drengene som helte. Selv mændende dømmer hende! Hun går imod, hvad kvindelighed ser ud som, men uheldigvis var samfundet ikke klar til det. 

Filmen vender nogle interassante emner

Misforstå mig ikke, Grease bragte nogle interessante emner frem i lyset, og det virkede – og virker stadig. Den havde ikke intentioner om at skabe intriger, den ønskede blot at underholde. Efter at have set den igen, kan jeg ærligt sige, at jeg nød den; jeg morede mig med at se den, og den har nogle interessante øjeblikke.

Den afsluttende scene med sangen, We go together, er meget ungdommelig, glad og fangende. Den får dig lidt til at føle, at du vil leve livet fuldt ud. Så bliv ved med at nyde denne film, såvel som andre tidligere film og lær, hvordan værdier kan ændre sig over tid. Når alt kommer til alt, lever vi et samfund i evig udvikling.