Gaven af de gode mennesker er i detaljerne

Små detaljer bygger fuldkomne liv. Der er mennesker, der ikke opfanger dem og ikke er i stand til at se indsatsen, andre lægger i at gøre deres eksistens nemmere ved at give lys til de mørke dage og ved at udrede rodede situationer.

Gode mennesker vifter ikke med skilte eller taler for meget om dem selv. Nogle gange laver de fejlen med at forsømme dem selv lidt og fokusere mere på andres behov. Men de lægger slet ikke mærke til det. Det er deres essens, deres måde at se verden på: de giver alt til andre.

Det siges ofte, at gode mennesker bringer os ægte lykke. På den anden side, giver mennesker, der er mere komplicerede og dobbeltsidede og har en tendens til at bringe og smerte og sorg, noget andet: erfaring. Hvad end vi tror på det eller ej, er begge nødvendige dele af vores liv.

Hvor mange gode mennesker har du i dit liv? Måske er de en del af dit hverdagsliv, og de beriger det med deres ord og forsigtige ydmyghed, der ikke kender selviskhed.

Ydermere er du måske et af de mennesker, der giver lys til andre mennesker, vil have, at deres elskede skal være glade frem for alt andet, og passer på med alle detaljer i enhver situation. Du søger efter at bringe smil frem på din families ansigter, og nej… Du beder aldrig om at få noget til gengæld. For det er i din natur. Det er din måde at forstå livet på.

Store hjerter opdages i de små detaljer

Det er måske lang tid siden, at nogen har vist dig, at de sætter pris på de små detaljer, der gør deres hjerter glade. Men det er dog muligt, at når du mindst venter det, vil nogen overraske dig og gøre dig en uforventet tjeneste eller passe på dig så inderligt, at du får det mærkeligt med det.

Nogle gange gør menneskelig venlighed os målløse. Vi kan ikke gøre andet end at blive lykkelige over handlingerne fra anonyme personer, der bringer poser med festøv med sig for at drysse glæde langs vores veje, uden at have vinger på ryggen.

Folk siger, at det bedste, man kan gøre for et godt menneske, er at imitere dem. Men du tror nok ikke, at alle kan gøre det. Ikke alle ved, hvordan de skal udføre menneskelig venlighed. Så nu er det rigtige spørgsmål altså, er gode mennesker født, eller bliver de skabt?

Siden neurovidenskab er blevet populært, har der været mange forskellige stemmer, der beskytter ideen om, at mennesker har en medfødt tendens til venlighed. Der er noget, der ligger i vores biologi.

Men tidlige oplevelser, teknikker til opdragelse, sociale og uddannelsesmæssige sammenhænge og store opdagelser kan transformere vores indfødte venlighed med tiden.

Den simple handling af at give, ofre, hjælpe og passe på burde i sig selv være en handling, der er i stand til at give glæde og indre balance. Men der er dog ikke mange mennesker, der har denne egenskab.

Kunsten af venlighed er en øvelse i empati

Gode mennesker er ikke engang bevidste om even til at empatisere det, som de har til fælles med andre mennesker. De føler smerten af verden og internaliserer den som deres egen. Derfra søger de hver dag efter at opnå ekstern balance, så de kan føle sig okay med sig selv.

Deres venlighed er altroisk og kræver ikke noget til gengæld. For dem eksisterer tid ikke. De sætter deres egne prioriteter på pause. De er ikke fjerne, krævende eller hævngæriske.

Ydmyghed, hvor detaljerne er vigtige

Hvem end, der er født med et ydmygt hjerte, kender vigtigheden af de gemte detaljer rigtig godt. De ved, at en gestus, en berøring, få opmuntrende ord og at være en god lytter gør mere godt end alle materielle goder.

Saml ikke og knyt dig ikke til materielle ting. Omgiv dig selv med gode mennesker, der gør din verden magisk. Hvis du ikke kan finde dem, så bliv én af dem.

Gode mennesker kan også blive trætte af at være gode

Det er helt sikkert, at hvis du gennem dit liv har udøvet den fantastiske kunst af at åbne dit hjerte for andre, bekymret dig om at gøre, hvad der er bedst for dem omkring dig hver dag, så vil du på et tidspunkt have nået din grænse. Det vil komme, selvfølgelig, for selvom gode mennesker ikke vil have noget til gengæld, skal de stadig anerkendes. Hvorfor?

• Hvem end, der ikke bliver anerkendt, har ikke værdi for andre.
• Hvem end, der ikke har værdi, kommer ind i hullet af “ikke-eksistens.”
• Nogle gange kan andre vænne sig til dine gode gerninger. De tager dem for givet, og råb efter hjælp bliver til krav.
• Hvem end, der ikke modtager validation for deres indsats, vil ende med at trævle op som et stykke stof, der ikke kan give mere af sig selv. Og det har ingen indflydelse, hvor stærke eller smukke de er. For selv gode mennesker kan ende med at gå i stykker.

Lad ikke det ske. Pas på de gode mennesker omkring dig som dine højst værdsatte ejendele. Pas på dig selv og tøv ikke med at sætte grænser eller at lave fejlen med at tænke, at det at sige “nej” eller “stop” afholder dig fra at være en nobel sjæl.

Billeder af Lucy Cambell, Aidan Heune, Marion K