Farerne ved online forhold

Farerne ved online forhold

Sidste ændring: 11 maj, 2017

Mange par bliver i dag dannet via internettet. Mange gange producerer det vedvarende og sunde forhold. Men der er også mange eksempler, som ikke er endt så godt. 

Dagens emne er farerne ved online forhold. 

Vi ved alle, at der findes millioner af mennesker på internettet bag en skærm. Det gør det meget nemt for dem at bruge en falsk identitet eller skjule deres fejl.

Når vi står til ansigt med en person, så ser vi både deres fortrin og deres fejl. Hvis vi beslutter os for at indgå i et forhold, så har vi en god fornemmelse for, hvem de er som person.

Jo færre fejl vi ser i en person, desto mere betagede er vi af deres illusion. Jo flere fejl man ser, jo mindre intense bliver følelserne. Selvom vi fortsætter med at beundre dem.

Hvad sker der, når et forhold ikke er ansigt til ansigt?

Når vi kommunikerer med nogen gennem en skærm, så mangler vi det non-verbale sprog. Måden, personen kigger på én, taler og griner og deres fremtræden er ret vigtige ting.

Selvom det er åbenlyst, at ingen kun bliver forelsket i en persons fysiske fremtræden, så bliver der nødt til at være en tiltrækningNoget som får det til at røre sig inde i os.

Det er okay at lære nogen at kende online. Men vi skal være opmærksomme på, at dette kun er en del af billedet. Man bliver også nødt til at møde personen. Kun når vi kender begge facetter (cyber og virkelighed), kan vi sige, at vi kan lide personen. 

Alle har hørt eller set noget om folk, som påstår, de er forelskede i nogen, de ikke har mødt personligt. Men det er ikke virkeligt. De følelser findes kun i deres fantasi

Fantasien bliver forstærket af de rare beskeder, vi får på vores skærm. Fordi der ikke er et billede, så opfinder sindet et. Det idealiserer personen og skaber den prototype, som vi begærer.

Kærlighed på internettet har skabt problemer for mange folk. Der opstår mange skuffelser, såsom at modtage billeder, som slet ikke ligner den rigtige person. Man skal også huske, at de skrevne ord ikke afspejler personens sande personlighed. 

Derfor er det bedst at insistere på, at et cyber-forhold hurtigst muligt skal blive til et forhold i virkeligheden. Jo hurtigere vi opdager realiteten af situationen og ser personen i virkeligheden, desto hurtigere kan vi tage en velinformeret beslutning.

Hvorfor er online følelser mere stærke?

Mange folk påstår, at de har haft meget stærkere følelser for en person online end i virkeligheden. Dette er fordi, virkelige forhold netop viser virkeligheden, og man ser alt, der er at se.

Men hvis man ikke har oplevet virkeligheden omkring en anden person, så begynder sindet at fantasere og skabe en idealiseret person. En, som man gerne vil have i sit liv, og som man tror ville være ideel.

Alle disse ting sker ubevidst. Med tiden forvandles personen til den illusion, man har skabt. På et tidspunkt bliver det så intenst, at det har potentialet til at skade mere end nødvendigt. Jeg kender adskillige mennesker, som har lidt under at være i online forhold. Da de indså, hvad sindet gør, når det ikke har nok information, kunne de stikke en finger i jorden og stoppe de uønskede følelser.

At tale med nogen online uden nogensinde at se dem er ligesom at være i en fantasiverden. De mennesker, som er mest sårbare over for farerne ved et online forhold, er dem, som har en tendens til at være drømmere. De er også typisk utilfredse med deres virkelige liv.

Fem tips man kan bruge, hvis man leder efter kærligheden online

  1. Når du får følelser for nogen, så husk, at hvis du ikke har set dem i virkeligheden, gælder det ikke. Da dit sind ikke har rigtig information, som man ville have i virkeligheden, så bliver det idealiseret. Det skaber en uægte figur, som er langt fra sandheden.
  2. Lad være med kun at have online forhold. Det er helt okay at komme til at kende nogen på skrift, men det bør ikke fortsætte i for lang tid. At komme til at kende nogen igennem en skærm bør altid blive efterfulgt af et møde hurtigst muligt.
  3. Opbyg ikke et forhold til nogen, som bor i et andet land. Jeg kender mange, som er blevet forelskede i nogen, de ikke kunne møde, fordi de boede i et andet land. Så de brugte bogstaveligt talt årevis på at kommunikere frem og tilbage. Man lider for en kærlighed, som ikke kan eksistere. De fleste har et job og et liv, som ikke nemt kan flyttes. Folk, som gør dette, lever i en fantasiverden af overfladisk kærlighed.
  4. Glem alt om folk, som er gifte eller i forhold, selv hvis de siger, at de vil afslutte det forhold. Mange mennesker falder for det. Den, som er i et forhold, forsikrer den anden om, at det ikke går godt i det forhold. At de er ved at afslutte det. Men ofte prøver de simpelthen bare på at holde på den anden person, sådan at de kan fortsætte deres utroskab. Med så mange fisk i havet, hvorfor så tage en risiko med nogen, som laver problemer fra starten?
  5. Husk på, at du aldrig ved, hvem du taler med. Alle kan være rare, omsorgsfulde, opmærksomme og perfekte gennem en skærm. Men bag skærmen gemmer der sig måske en person med en psykisk sygdom, som ikke lader dem have virkelige forhold. Måske skaber de et falsk liv for sig selv.

Pas på farerne ved online forhold

Faren ved online forhold bliver større, når livet ikke er tilfredsstillende. Mennesker søger online efter det, de ikke kan opnå i virkeligheden. Man skal være meget forsigtig, da der, ligesom mennesker som er værd at møde, også findes mennesker i den anden ende af skalaen. Nogle, som er syge og bedrageriske.

Billeder af Alexander Kuznetsov og JenavieveMarie


Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.