Evner til at opnå professionel succes

Evner til at opnå professionel succes

Sidste ændring: 16 maj, 2017

Det, der virkelig baner vejen til succes, er en blanding af forskellige ting. Det er der ingen tvivl om. Eksperterne siger, at det ikke er professionelle evner, som er essentielle for at opnå dette mål. Men det er nærmere det, som er kendt som “bløde evner”.

For eksempel når man ankommer til et jobinterview. De “hårde” evner er dem, som skaffer dig interviewet. Men d e “bløde” evner er dem, som bestemmer, om man får jobbet eller ej. 

Hvad er forskellen på bløde og hårde evner?

Når man bruger begreber fra et professionelt miljø, så er “hårde” evner alle de kompetencer, som hænger sammen med karrieren. De hjælper én til at opnå succes med en bestemt opgave.

Hvis vi tager computerindustrien som et eksempel, så ville det være at kende programmeringssproget og vide, hvordan man bruger det. Hvis vi taler om at skrive, så handler det om kendskab til sproget. Evnen til at videreføre følelser og tanker.

Nu spørger du måske dig selv om noget. Hvorfor er der tusinder af programmører og skribenter, som ikke kan nå til tops i deres karriere? Der er jo andre, mindre talentfulde mennesker, som har opnået succes og anerkendelse. 

Svaret findes hos deres “bløde” evner. Det betyder evnerne eller kendetegnene, som er alt lige fra arbejdsvaner til sociale evner. De har typisk også større selv-indsigt, lederevner og følelsesmæssigt engagement.

Dette er evnerne, som komplementerer de “hårde”. Men de gør en forskel, når man endelig har opnået succes efter lang tid. De kan være tilstede hos alle mennesker, selvom der ikke er mange, som ved, hvordan man udnytter dem fuldt ud.

Sådan udnytter man bløde evner

Bløde evner er evner, adfærd og vaner, som adskiller én fra andre mennesker. Sagt på en anden måde, så adskiller de dig fra dine ligemænd, kollegaer og konkurrenter.

Man kan anvende dem, når man søger job, prøver at få en lønforhøjelse eller en forfremmelse. Ligeledes er de nyttige, når konflikter skal løses, i projekter eller i omgangen med andre mennesker. 

For tiden ønsker store firmaer verden rundt ikke kun at ansætte kompetente professionelle. De ønsker at ansætte mennesker, som også kan demonstrere deres værdier, energi og evner til at forpligtige sig på alle områder.

Man kan have mange diplomer, eksamensbeviser eller certifikater og aldrig opnå succes eller få den stilling, man brændende ønsker sig. Hvorfor? Fordi man også skal arbejde på sine bløde evner. 

Hvilke er de vigtigste evner til at opnå succes?

1. Sociale evner

Som nævnt ovenover, så kan en person måske være meget kompetent, når det kommer til teori. Men hvis de ikke har evner til at omgås andre, så er det svært at komme langt. Succesfulde professionelle er dem, som ved, hvad der motiverer andre. De kan lave følelsesmæssige bånd til andre mennesker. Så de bidrager med noget værdifuldt til deres ligemænd og ikke bare viden. Tænk på den bedste lærer, du har haft i gymnasiet eller på universitetet. Skilte de sig ud på grund af den mængde information, de lærte dig? Eller var det kvaliteten af deres personlighed?

2. Åbenhed overfor kritik

Det er rigtigt nok, at ingen kan lide at blive kritiseret. Især når vi tror, vi er perfekte eller meget gode til det, vi gør. Endnu mindre når det kommer til arbejde. At være åben over for forskellige meninger og perspektiver er essentielt for at opnå professionel succes. Husk på, at det bedste råd kan komme fra den mest uventede kilde. Fra en person, som ikke er ekspert på det samme område, og som ikke har en kandidatgrad og certifikater. Men de kan give friske og objektive syn på det, man laver. Bliv ikke defensiv, når du får kritik. Så vil du fejle. Lær at lytte og sæt pris på kritik, og så skift kurs, hvis det er muligt. 

3. Produktive vaner

Der er mange vaner, som kan understøtte produktivitet. Heraf kan rutiner og dagsordener nævnes. Størstedelen af de mest succesfulde professionelle undlader aldrig deres dagorden, selv ikke i modgang. De sætter alarmer, som minder dem om deres næste møde, er punktlige og har en arbejdsrutine, som ikke giver plads til distraheringer. Fritiden kan bruges på afslapning, sjov og andre personlige aktiviteter, når vi har forladt kontoret. Glem ikke at sove tilstrækkeligt, spise godt, slappe af og glemme alle de arbejdsrelaterede problemer, når du er hjemme. Tag pauser efter behov. Når du er træt, præsterer du dårligt. Disse ting er alle en del af at have produktive vaner

4. Integritet

For det første, så er det vigtigt, at du er ærlig overfor dig selv og anerkender dine egne fejl, mens tid er (hvilket ikke betyder, at du bliver fyret eller graver din egen grav). Mange firmaer prioriterer disse værdier frem for evner. De foretrækker dem, som indrømmer, når de tager fejl. Som ikke begår den samme fejl igen eller simpelthen har modet til at sige “det ved jeg ikke” eller “det forstår jeg ikke”. Ydmyghed er et andet træk, som er meget værdsat af mange multinationale firmaer i dag. Så for at opnå succes skal vi være ærlige, objektive og ansvarlige. Vi skal stole på projektet.


Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.