Psykologi: Det etiske adfærdskodeks for psykologer
Psykologi er den videnskab, der studerer menneskelig adfærd samt de korresponderende kognitive processer. Det endelige mål med psykologien er, at forbedre vores livskvalitet. Psykologien søger at stimulere og pleje vores mentale sundhed. Spørgsmålet er dog, hvem eller hvad er ansvarlig for at sikre, at psykologer følger disse principper? Det er her, at det etiske adfærdskodeks for psykologer kommer ind i billedet.
Det etiske adfærdskodeks for psykologer er en vejledning til hver enkel person, som praktiserer psykologi. I Spanien er den under almindelige omstændigheder kendt som det deontologiske kodeks.
Dette kodeks var resultatet af den første konference i det officielle kollegium for psykologer, som fandt sted i Madrid i maj 1984. På konferencen identificerede psykologer behovet af at sørge for, at terapien blev reguleret. De foreslog, at en arbejdsgruppe, som indeholdt alle de spanske psykologer, skulle komme med en vejledning for at undgå fejlbehandling fra et etisk synspunkt.
Det etiske adfærdskodeks består af i alt 59 artikler. Disse artikler regulerer faglig kompetence, intervention, forskning, undervisning, indkøb samt brug af information, reklame, vederlag og proceduremæssige garantier. Mangel på overholdelse af nogen af disse artikler betyder, at et udvalg vil foretage en grundig evaluering af den ”ulovlige” overtrædelse.
Når de afgør graden af lovovertrædelsen, vil de give den tilsvarende sanktion. Denne sanktion kan variere mellem at være mild eller alvorlig. De har endda magten til at ende med at tilbagekalde personens titel samt licens til at praktisere klinisk psykologi.
I denne artikel tilbyder vi en kort opsummering af principperne, der udgør det etiske adfærdskodeks for psykologer. Disse principper giver os en general idé om formålet med dette kodeks. Artikel 5 til 15 i det etiske adfærdskodeks for psykologer giver os en definition på disse principper.
De generelle principper i det etiske adfærdskodeks for psykologer
Den første af de genrelle principper (artikel 5) definerer formålet med psykologi. Formåleret er rettet mod menneskelige og sociale mål såsom trivsel, sundhed og livskvalitet. Enhver praksis i psykologi, der modsætter sig disse mål, vil heraf være imod den accepterede professionelle etik.
Artikel 6 handler om oprigtigheden af den profesionelle. En psykolog med faktuelle oplysninger kan ikke ændre eller udsende en falsk version af oplysningerne. Alle faglige aktiviteter skal være baseret på værdier såsom ansvar, ærlighed og oprigtighed for kunderne samt offentligheden. Al professionel aktivitet bør kun gøre brug af videnskabelige og objektive instrumenter og teknikker.
Det næste princip, som udgør artikel 7, omtaler brugen af psykologi med dårlige hensigter. Adfærdskodekset forbyder helt psykologer at bruge det, som de har lært, til at begrænse individuel frihed eller at engagere sig i dårlig behandling. Der er ingen situationer, der retfærdiggør den ukorrekte anveldelse af psykologi. Dette er uansat, om det er væbnet konflikt, forpligtelse, borgerkrig, revolution, terrorisme eller envher anden tænkelig situation, der forsøger at retfærdiggøre lovovertrædelsen.
Artikel 8 kræver, at alle psykologer rapporterer enhver viden omkring krænkelser af menneskerettigheder, misbrug eller grusom fængsling. Som konsekvens, gælder klientpriviliger eller fortrolighedsaftaler ikke i disse situationer. Dette er dog den artikel, som psykologer overtræder oftest.
Det næste generelle princip, som udgør artikel 9, omtaler respekten for klienters moralske og religiøse overbevisninger. Når dette er sagt, forbyder respekt ikke psykologerne i at sætte spørgsmålstegn ved disse overbevisninger, hvis det menes at være nødvendigt indenfor rammerne for professionel intervention.
Principper vedrørende diskrimination og magtudnyttelse i psykologi
Artikel 10 forbyder psykologier i at diskriminere. Dette indkluderer diskrimination baseret på race, køn, trosretning, ideologi eller enhver anden form for differentierende faktorer. Psykologiens praksis er universel. Det er derfor, at den skal overholde princippet om forbud mod forskelsbehandling.
Det generelle princip i artikel 11 fastlår, at psykologer under ingen omstændigheder bør bruge deres magtposition eller overlegenhed for at opnå en eller anden form for overhånd eller fordel fra deres klient. Dette gælder både personlige fordele samt fordele for en tredjepart. Udnyttelse af psykologens status ligger modsat målene for psykologien i sig selv.
Artikel 12 foreksriver forsigtighed, når det handler om at skrive rapporter eller diagnoser. Psykiske lidelser og psykologiske vurderinger har ofte sociale stigmatiseringer og etiketter. Som følge, er der krav om, at psykologerne udviser den største omhu med hensyn til deres sprog. De bør til hver en tid undgå socialt at nedgøre hvilken som helst klient.
Artikel 13 sigter mod at undgå dårlig klientanbefalinger. Artiklen dækker også ulovlig bevilling af kunder. Psykologer bør aldrig monopolisere kunder. De skal følge etablerede juridiske muligheder for at henvise klienten. Dette sikerer, at klienterne får den bedste behandling som overhovedet muligt.
I artikel 14 forbyder adfærdskodekset at udlevere psykologens navn eller underskrift til en tredjepart. Den eneste person, der kan underskrive, er psykologen selv. Dette er til for at undgå ubetingede mennesker i at praktisere psykologi. Derudover tager den også stilling til enhver form for tildækning af pseudovidenskabelige behandlinger.
Sidst men ikke mindst har vi artikel 15. Denne artikel omhandler interessekonflikter. Når der er interessekonflikter, er der krav om, at psykologerne skal forsøge at handle så upartisk som muligt. Desuden skal psykologer forsvare sig foran en instituionel myndighed, hvis situationen opstår.
Vigtigheden ved et etisk adfærdskodeks for psykologer
Nu har vi gennemgået de genrelle principper for det etiske adfærdskodeks for psykologer. Så hvorfor er det så vigtigt at have en grundig og accepteret guide til professionel etik? Glem ikke, at klinisk psykologi er en sundhedsprofession. Dermed kræver kunderne, at tjenesterne er tilstrækkelige og troværdige. Det vigtigste er, at de individuelle psykologers arbejde afspejler erhvervet som helhed.
Men der er også en anden grund til, at et etisk adfærdskodeks for psykologer er vigtig og nødvendigt. Det hjælper med at lede aspirationer og regler indenfor værdierne vedrørende psykologiområdet. Vi ønsker en videnskab for fremskridt og velvære. Det er derfor, at det er nødvendigt at oprette, samt opretholde, et kodeks for professionel adfærd, der forhindrer psykologiens udøvelse i at afvige fra de accepterede mål.
Som afslutning er vi nødt til at tilføje, at det er pligt for alle psykologer at have en vis kritisk selvrefleksion over deres egen adfærd. En løbende debat blandt engagerede psykologer er med til at gavne os alle. Det hjælper med at forberede den psykologiske udøvelse og sørger for, at vi arbejder for en verden af videnskab samt trivsel for dem, vi ønsker at hjælpe.
