Et brev som det sidste farvel

At sige det sidste farvel eller at afslutte et stadie, der var vigtigt, er altid ret svært. Endnu mere nu, hvor vi lever i et samfund, der afviser døden, undgår den, kommer uden om den og prøver at have intet med den at gøre. Men når dagen er omme, rammer virkeligheden os i ansigtet. Vi løber helt sikkert ind i døden på et tidspunkt i vores liv. At undgå døden er ikke en god strategi. For det medfører at give os selv den forkerte idé om vores tilværelse.

Vi tror, at vi er udødelige, og at sygdom, uheld og alle disse ting sker for andre, men ikke for os. Det er tydeligvis ikke sådan, tingene er. Vi vil alle ende med at blive gamle, blive syge på en eller anden måde, og at dø, når alt er sagt og gjort.

Vi havde engang en meget mere tolererende mentalitet omkring døden. Vi var i stand til at håndtere et farvel og sorgen på en meget sundere måde end i dag. Det betyder ikke, at det var en behagelig oplevelse, men det var noget, der var en del af livet. Lad os sige, at det var meget mere accepteret som prisen for at have været heldig nok til at kende denne verden.

Hvad bestemmer om sorg er sundt eller ej?

Sorg er en nødvendig proces for at kunne komme sig over et tab. Vi taler ikke kun om tab af mennesker, men også for eksempel tab af job, sundhed eller en partner. I disse tillfælde må sorg, som en sund følelse, spille rollen som protagonisten; den hjælper med at bearbejde det, der er sket med os, med at dræne såret i vores sjæl. Så når der er gået nok tid, normalt mellem seks måneder og et år, kan vi gå tilbage til at leve på vores normale måde.

Nogle gange sørger vi ikke på en ordentlig måde, og vi sidder fast i et af dets stadier. Det er værd at nævne, at der er forskellige stadier af sorg (fornægtelse, raseri, bebrejdelse, accept…) og vi går måske eller måske ikke igennem dem alle. Det afhænger af individdet.

Sorg på en sund eller usund måde vil afhænge af, hvad vi fortæller os selv omkring døden eller tabet, der er sket, omkring alting. Men det vil også afhænge af, hvordan vi ser vores nye liv i øjnene og handler uden det, der nu er væk.

At skrive et brev

Indenfor terapi bruger vi mange teknikker, der er baseret både på vores følelser, tanker og opførsel for at forbedre og komme frem i processen med sorg. En af disse teknikker er at skrive et brev for at sige farvel. Det er måske henvendt til en person, der er død, et job, vi har mistet, en partner, vores egen sundhed eller hvad som helst, vi personligt føler er et stort tab.

At skrive et brev er blot en forklarende teknik. Dens mål er at reducere intensiteten af vores følelser lidt efter lidt. Så vil vi til slut føle en sund nostalgi, men ikke en usund depression, raseri, angst eller skyld.

Dette er meget vigtigt, fordi der er følelser, som sorg, der er vores allierede og hjælper os med at assimilere det, der sker for at gøre brug af vores ressourcer og finde en løsning så vidt muligt.

Men andre stopper os dog. De forhindrer os i at håndtere situationen. Modsat at løse den eller at sætte det, der er sket, i perspektiv, forårsager de et intenst ubehag, der ikke lader os tænke eller handle klart og for vores eget gode.

Hvordan siger vi farvel?

Hvordan skriver vi til noget eller nogen, der ikke længere er der? Hvordan siger vi farvel? Hvad er det, vi skal gøre? Tag et stykke papir og en blyant og forestil dig, at det, du har mistet, stadig er der, i vores psykologiske virkelighed, selvom det ikke er der i vores fysiske virkelighed.

Start ud med at hilse på dem. Fortæl dem, hvordan du har haft det, siden de forlod dig. Slut af med at udtrykke din taknemmelighed for al den tid, de var der. De er ikke længere hos dig. Og det er sørgeligt. Men det var også godt at have været heldig nok til engang at have været i kontakt med dem. Du nød det, du udnyttede det. Som alt andet i livet har det gået sin gang og er kommet til enden.

Det stadie er ovre. Der er virkeligheden af situationen, men ikke mindre virkelig er det faktum, at der er mennesker, der aldrig har kunnet nyde det, du engang havde i livet. Derfor skal brevet ende positivt, taknemmeligt, med en attitude af værdsættelse. Man må være bevidst om, at i dette liv er alt endeligt. I sidste ende skal vi sige farvel til det, der er væk og ikke vil komme tilbage.

Når du fortsætter med at udøve denne forklaring og holder op med at undgå alt, hvad der handler om tab, vil dine følelser holde op med at være så intense, så hyppige og så vedvarende. Din evne til at håndtere denne type situationer vil forbedres meget. Du vil have tilpasset dig til den virkelige situation. Du vil have accepteret og tolereret det roligt. Selvom du altid vil huske det med kærlighed og en lille smule nostalgi.