Er mindre vækst løsningen for den moderne verden?

Mindre vækst indebærer en nedsættelse af den høje rytme i den moderne kapitalisme og en forandring af produktionssystemet, så det kan være mere hensynsfuld overfor naturen og til fælles glæde.

Mindre vækst bevægelsen er baseret på den økologiske teori udviklet af den fremragende rumænske matematiker og økonom Nicholas Georgescu-Roegen. Dens grundlæggende ide er progressivt at nedsætte produktionen for at genoprette balancen mellem mennesker og naturen. Det vil føre til en mere bæredygtig social dynamik.

Vækst er måske det øverste mål i alle økonomier i den moderne verden. Det er kapitalismens mantra. Der er det ideen, at man øger produktionen og forbruget. Men fri vækst har utilsigtede konsekvenser. Den første er et systematisk angreb på naturen og de naturlige processer. Den anden er et synligt fald i livskvaliteten for mennesker og levende ting.

Ifølge mindre vækst bevægelsen skal mennesker arbejde mindre og have mere fritid. Det skal være grundstenen i en ny moderne verden, hvor produktionen er reguleret på en måde, der kan tilfredsstille vores behov uden at ødelægge omgivelserne eller forandre mennesker til robotter.

Mindre vækst i forbruget

For tiden bruger de fleste af os det meste af vores tid på arbejde. I fortiden arbejdede folk for at kunne tjene til deres basale behov. Sådan er det ikke længere. Over tid har mennesker udviklet nye behov, som alle handler om forbruget.

For mange er et “godt” job et, som giver dig mere købekraft. Vi vil have mere, så vi kan købe mere. Det er lige meget, om det, vi køber, er relevant eller nyttigt eller ej. For få årtier siden havde folk kun brug for en slags sæbe til at vaske sig med. Nu bruger vi fem eller flere! Du har håndsæbe, shower gel, shampoo, balsam osv.

Købekraften er også vokset i mange samfund. Men det betyder ikke, at folk er mere lykkelige eller mere komplette. I en undersøgelse udført i Canada spurgte forskerene en gruppe frivillige, om de mente, de var lykkeligere end deres forældre. Kun 44 % af gruppen svarede ja på trods af det faktum, at købekraften er forbedret med 60 %.

Fundamentet for mindre vækst

Verden har nået et punkt, hvor ubalancen mellem produktionen og naturen er blevet farlig. Vi har vores tvivl, om vi kan skaffe visse ressourcer til de fremtidige generationer. Det ser ud til, at vi gør noget forkert. Mindre vækst tror på, at problemet er den uhæmmede produktion. Derfor foreslår mindre vækst bevægelsen otte forslag til en moderne verden.

Nytænkning

Folk, som tror på mindre vækst, mener, at vi er nødt til at ændre vores værdier. Vi er nødt til at stoppe med at lægge vægt på individualisme og konsumerisme frem for alt. I stedet skal vi fokusere på samarbejde og den humane mening med livet.

Nye koncepter for at opnå mindre vækst

Det handler om at redefinere ideerne som fattigdom, rigdom, behov og forbrug. Som samfund er vi nødt til at få et nyt perspektiv på knaphed og overflod.

Ny struktur

Vi er nødt til at orientere produktionen mod andre mål, som beskyttelse af miljøet og folks lykke. Vi skal vælge økologi og enkelthed. Som samfund er vi nødt til at slippe tanken om, at mere er bedre.

Relokering

Mindre vækst tror på vigtigheden af den regionale økonomi. Multinational produktion er skadeligt. I stedet skal der fokuseres på at finde en vej for hver region, så der kun produceres nok til at dække dets behov.

Omfordeling

Det betyder, at vi skal blive mere fælleskabsorienterede og sikre os, at alle har nok til at kunne dække de basale behov. Det vil kræve en nedsættelse af købekraften, så vi undgår det store globale forbrug og uhindret overforbrug.

Nedsættelse

Dette er en mindre vækst knyttet til produktion og forbrug, hvilket inkluderer arbejdstimer. Det indbefatter nedsættelse af forbruget af medicin og jagtrejser.

Genbrug for at skabe mindre vækst

Det handler om at øge levetiden for de forskellige produkter. Vi er nødt til at ændre brug og smid væk kulturen.

Genanvendelse

Det betyder, at vi skal tage os af affaldet og undgå produkter, der ikke kan genbruges, og tage ansvar for det skrald, vi producerer.

Nye paradigmer for en ny æra

Som konklusion er det klart, at vores nuværende økonomi ikke gør os lykkeligere. Modsat skaber det neuroser, fremmedgørelse og ulighed. Nye paradigmer som mindre vækst tager hånd om verden og foreslår en mere venlig og human retning.