De ti bud om at forkæle børn i det moderne samfund
I disse tider er opdragelse blevet så kompliceret, at den nemme mulighed er blevet at forkæle børn. Det er en meget nemmere metode, selvom den har ligeså mange eller flere konsekvenser. Men hvordan kan vi vide, om vi forkæler dem eller ej? Hvad skal man vælge? At opdrage eller forkæle? Valget tilfalder selvfølgelig forældrene, værgerne, underviserne og endda samfundet. Vi kommer ikke til at fremhæve vigtigheden af tv-programmer i børns opdragelse, hvilket nogle gange er mere vigtigt, end det lader til at være, for ikke at gøre denne artikel alt for lang.
Vi vil heller ikke fokusere på diskussionen om, hvorvidt nogle handlinger er gode eller dårlige i opdragelsen af børn. Nej, vi vil holde en vis afstand for at give nogle objektive retningslinjer. Vi vil give nogle råd, du kan anvende i opdragelsen i dine børn, hvis du ikke ønsker at forkæle dem.
“Opdrag børn, så bliver det unødvendigt at straffe voksne.”
De ti bud om at forkæle børn
Selvom der findes mange måder at forkæle børn på, så er der ti regler, der er så simple som de ti bud. Hvis man følger dem, vil man, uanset hvor uheldig man er, helt sikkert opnå det ønskede resultat.
Den anerkendte dommer i børnedomstolen, Emilio Calatayud, har givet de følgende retningslinjer: (der er blevet lavet visse tilpasninger for at berige artiklen.)
- Giv dit barn alt, det beder om i barndommen. På den måde vokser børnene op og bliver overbevist om, at de ejer hele verden og har retten til at gøre, hvad de end ønsker. Når som helst og på enhver måde de ønsker at gøre det.
- Du skal ikke tænke på deres etiske eller spirituelle uddannelse. Vent til de vokser op, og lad dem så selv vælge. De lærer helt sikkert om de værdier, som ingen har vist dem, på egen hånd og vil selvfølgelig føre dem ud i livet.
- Når dit barn bruger uartige ord, skal du bare grine af det! Dette vil opmuntre dem til at sige endnu sjovere ting. At forstærke brugen af uartige ord og handlinger vil gøre dem til et godt menneske. Og vi ved allerede, at alle elsker en klovn.
- Skæld dem ikke ud eller sig til dem, at de har gjort noget galt. Dette kunne skabe skyldfølelse hos barnet. Ingen ønsker, at deres barn skal føle sig skyldig, selv hvis de har gjort noget galt. Det er bedst at købe noget legetøj til dem og håbe, det ikke gentager sig.
Saml op efter dem: bøger, sko, tøj, legetøj. På den måde bliver de vant til at skubbe ansvaret over på andre. Når de så bliver gift, ved de, hvem der skal gøre rent i huset.
- Lad dem læse alt, de kan få fingrene i. Sørg for, at deres tallerkener, bestik og glas er steriliserede. Men pyt med om deres sind bliver fyldt op med ragelse. Lad dem se fjernsyn og spille videospil dagen lang.
- Hav ofte skænderier med din partner foran dit barn. På den måde bliver de ikke så påvirket, når familien falder fra hinanden en dag. Måske endda på grund af barnets egen opførsel.
- Giv dine børn alle de penge, de beder om. Lad dem ikke tro, at de skal arbejde for at få de penge, du har arbejdet for. På den måde kommer de ikke til at tro, at de skal leve et selvstændigt liv, hvor de skal kunne klare sig selv.
- Opfyld alle ønsker, krav og behov, som dit barn har. Hvis de skal nøjes eller mangle det mindste, kan det ødelægge deres fremtidige personlighed.
- Tag deres side i alle konflikter, der opstår med deres lærere og jeres naboer. Husk, at alle de mennesker har et horn i siden på dit barn og kun ønsker at genere det. Hvorfor overhovedet tænke, at dit barn kunne lyve, når dit barn “altid siger sandheden.“
“Børn skal være tolerante over for voksne.”
-Antoine de Saint-Exupéry-
Opdragelse er grundlaget for voksne mennesker
Som vi sagde i begyndelsen, så kan man anse opdragelse for at være en mere eller mindre kompliceret opgave, men manglen på klare grænser for børn har det med at skabe uansvarlige voksne. Lad os ikke glemme, at en stor del af grundlaget for, hvem de bliver i fremtiden, skabes i deres barndom. Om det så er godt eller skidt.
Så disse advarsler var altså måder at forkæle børn på. Læg mærke til ironien og sarkasmen i denne artikel. At undlade at følge disse “bud” vil gøre dine børn til bedre mennesker. Og husk: “når dit barn allerede er blevet en strid unge, så glem ikke at sige, at du ikke kunne have gjort noget for at forhindre det.”