De fem farer ved følelsesmæssig konformitet

Konformitet kan være farligt, fordi det ikke lader dig se, hvor komfortabelt du har det, og hvad du ved. Derfor falder du i fælderne lavet til dig af illusionen om velvære, hvor du vælger at leve. Nedenunder er der fem måder, vi fanger og stivner os selv på, når vi falder i følelsesmæssig konformitet…

1. Sofa-parret

Komfort og følelsesmæssig konformitet i kærlighed er begge store fjender for et par. Ofte mens man er i et forhold, stræber man efter en bobbel af følelsesmæssig stabilitet, der tillader dig at tilpasse dig og se på livet, som om du allerede har gået halvdelen af vejen. 

Du har nogen, du elsker, som også elsker dig, ved din side; så i sidste ende, selv hvis alt andet går galt, vil du altid have et sted at få tryghed. Men folk har dog en tendens til at blive forvirrede. Den bobbel er ikke en sofa. du kan lægge dig på, fordi alting går; det er et pust af frisk luft. Når du har været i et forhold i et stykke tid og ikke nødvendigvis så længe, har du en tendens til at lægge dine mål og lyster til side.

“At være dig selv i en verden, der konstant prøver at gøre dig til noget andet, er det største, du kan opnå.”

-Ralph Waldo Emerson

Du stopper med at være den person, du var. Du ændrer dig. Og det sammen med et forhold får dig til at forsvinde. Du opgiver dig selv fysisk og psykisk i et følelsesmæssigt virvar, der ubevidst får dig til at tænke ting som “Nå, jeg passer på mig selv senere.”

Og du tænker “Det er alt sammen det samme,” men hvad med dig? Hvis din partner i dette øjeblik forsvandt fra dit liv, ville du have det godt med dig selv? Vil du fortsætte med at elske dig selv på samme måde, eller har du forsømt dig selv for meget?

2. Undgå negative følelser

Lad os nu lige være ærlige: ubehagelige følelser har en grund til, at de viser deres grimme ansigter. Sorg, vrede, usikkerhed, bekymring, smerte, skuffelse, fortrydelse osv. har hver og én noget at lære os.

Men det, vi gør, er at løbe væk fra dem. Vi løber i den modsatte retning og lader dem ikke forklare sig selv. Som en konsekvens kan de blive forvandlet til forfærdelige monstre, som depression, vrede, skyld og angst.

At flygte er en kujonagtig ting at gøre, men at lytte til, hvad folk har at sige, kan være ubehageligt, og vi vil ikke lytte. Vi bliver nødt til at lade de nødvendige følelser komme igennem; dem, der ikke blander sig i vores mål, men skubber dem videre.

3. Mangel på kritisk tænkning

Vores tanker kan være delvise, forvrængede, påvirkede osv. Vi har en tendens til at vælge de ting, vi er tiltrukket af, for ikke at få det ubehageligt og ikke gå over vores grænser, der har så gode resultater. Der er et punkt i alles liv, hvor vi på en eller anden måde henfalder til komfort.

På en lignende måde “sluger” vi alt, hvad de sociale medier, venner, familie eller bekendte fortæller os. Vi tilpasser os til den sociale norm af “ikke at stikke vores fødder i vandet” og stopper med at tænke for os selv.

Vi begynder at blive mentalt langsomme og dovne; en forhindrende grund, mod ærlighed og den åbne tankegang, vi kunne nyde, hvis ikke vi tvang os selv til at udspørge os selv og det, andre fortæller os.

4. Frasige os vores anatomi

At lade andre mennesker bestemme for os er en af de største farer ved følelsesmæssig konformitet. Som vi nævnte tidligere, er det helt normalt og forventet at lade andre mennesker træffe deres egne beslutninger.

Siden vi ikke er nødt til at se ubehaget af vores interesser og overbevisninger i øjnene, ender vi med at lade andre folk få os til at tilpasse os til normen. Dette slider på vores nuværende og fremtidige evne til at tage beslutninger, såvel som vores fysiske og følelsesmæssige frihed.

5. Følelsesmæssig omsorgssvigt

At lade følelsesmæssige sår sætte sig er endnu en fare ved følelsesmæssig konformitet. Det er meget normalt at tro på, at vi skal efterlade fortiden i fortiden, når det stadig gør ondt. Men ved at gøre det overkommer vi aldrig det, der tynger os ned og sårer os.

Ved at gøre det tillader vi fortiden at farve vores nutid og fremtid, fordi vi lader det snavs bygge sig op og sløre vores daglige liv. Vi holder op med at møde vores følelsesmæssige behov. Vi lader problemet eksplodere og drukne os. Denne følelse er, lige så meget for vores sjæl som for vores fødder, som at gå i en mindre skostørrelse.