Citater af Aleksandr Pusjkin om eksistens
Mange af de største citater af Aleksandr Pusjkin kommer direkte fra hans digte og romaner, der er ret dybe og smukke.
Faderen af moderne, russisk litteratur var fyldt med overraskelser. Delvist på grund af hans særlige perspektiv, og delvist på grund af hans rebelske sjæl. Han brugte det meste af sit liv involveret i politik. Hans moralske principper motiverede ham mere end at være i kontrol og have magt over andre.
“Folk er så meget ligesom deres første moder, Eva: det, de får, fanger ikke deres interesse. Slangen frister dem for evigt til at komme over til ham, til mysteriets træ. De er nødt til at have den forbudte frugt, ellers vil paradis ikke være paradis for dem.”
-Aleksandr Pusjkin-
Denne produktive, russiske digter blev politisk forfulgt. Han levede mange år i eksil. Han døde i en alder af 37, efter at være blevet dødeligt såret i en duel på grund af en kvinde.
Citater af Aleksandr Pusjkin bliver stadig husket i dag. Her er nogle af hans bedste.
Citater af Aleksandr Pusjkin om lidelse
“Hjertets voldsomhed, charmerende vildledelse, får os snart til at lide.”
Denne sætning reflekterer klart den dramatiske sjæl, der karakteriserede romantikerne på hans tid.
Her er et andet smukt citat, der reflekterer melankoli og idealisme:
“Det vil være meget bedre, hvis du bliver her og venter. Måske vil stormen rase af, og himlen vil blive klarere. Dernæst vil du blive i stand til at finde vejen ved hjælp af stjernerne.”
Citater af Aleksandr Pusjkin om det, der tilhører andre
Den første gang Aleksandr Pusjkin blev landsforvist var for at være en del af en hemmelig politisk gruppe, der var imod det russiske monarki. Dernæst var det for at udgive indhold, som regeringen anså for at være samfundsnedbrydende. Og senere skete det, efter at han talte om sin ateisme i et personligt brev.
Af de ovenstående grunde, er der mange af Aleksandr Pusjkins citater, der handler om at føle sig langt væk, i en virkelighed uden for sin egen. Her er en af dem:
“Brødet af fremmede er bitter, og hans trappe er svær at bestige.”
Alt har sin egen tid
Ungdommen er et af de tilbagevendende temaer i Aleksandr Pusjkins arbejde. Måske, fordi han følte, at han havde mistet sin egen for tidligt. Måske, fordi han indså, at den menneskelige sjæl trives i dette stadie i livet.
Et af hans mest velkendte citater siger: “Mine drømme, mine drømme! Hvad er der blevet af deres sødme? Hvad er der blevet af min ungdom?”
Det er ikke altid bedst at fortælle sandheden
Selvom hans sidste værker havde en klar, realistisk tone, mistede digteren aldrig sin idealisme. Han var åbenlyst opmærksom på dette ifølge dette citat: “Det er bedre, at det er illusionerne, der stopper os, end ti tusind sandheder.”
Det betyder, at en stor drøm, der får os til at vokse, er værd at jagte, fordi realisme holder os på det jævne. Han foretrak at drømme og fantasere.
Moralske banaliteter
Morale er også tilstede i Aleksandr Pusjkins værker. Han stillede i særdeleshed spørgsmål ved livets overfladiskhed ved den royale domstol. De dybe uretfærdigheder, som hans russiske medborgere gennemlevede, er årsag til, hvorfor han reflekterede så meget over dette anliggende.
Afslutningsvis siger et andet godt citat af Aleksandr Pusjkin følgende:
“Moralske banaliteter er utroligt brugbare, når vi ikke kan finde meget i os selv, der retfærdiggør vores handlinger.”
Dette refererer til vanen med at argumentere for ens adfærd med andre folks idéer, der tidligere er blevet taget for givet.
Aleksandr Pusjkin satte et før og efter i russisk litteratur. Hans arbejde er i sandhed fortræffeligt. Han var en tænker, en mand forud for sin tid.
