Cancel culture på sociale medier

Cancel culture på sociale medier er et stadig hyppigere fænomen, som vækker stor debat. Find ud af mere her i artiklen.

Skrevet og kontrolleret af psykolog Valeria Sabater.

Sidste ændring: 02 oktober, 2023

Cancel culture på sociale medier henviser til et fænomen, der samler både tilhængere og modstandere. Det henviser til den stadig mere almindelige praksis med at fjerne status eller trække støtten tilbage fra folk online på grund af deres stødende eller alternative opførsel eller kommentarer.

Offentlig kritik er dog ikke noget nyt. Men det, der er forholdsvis nyt, er, at den foregår anonymt, men alligevel har så stort potentiale og indflydelse.

For eksempel er personer som den britiske komiker Maureen Lipman bange for at ytre visse former for humor af frygt for at blive annulleret. Den, der bliver annulleret, ophører ikke bare med at eksistere på de sociale medier.

De bliver også angrebet i hele det digitale univers, hvor ord bliver delt millioner af gange. Men hvad er oprindelsen til dette fænomen? Hvad nærer det, og hvorfor får det så mange tilhængere? Lad os finde ud af det.

Cancel culture på sociale medier

Berømtheder, virksomheder, store brands og endda almindelige individer. Alle kan lide under den. Cancel culture på de sociale medier består i at straffe og fjerne synligheden af personer, hvis opførsel er ugleset i den sociale sfære. Nogle gange behøver de ikke engang at have begået en forbrydelse.

Faktisk er det nok, at en gruppe identificerer en persons handling som uetisk, eller at vedkommende har en mening, der afviger fra flertallets.

Selvom det altid har været muligt at usynliggøre eller gøre et vakuum af det egensindige, umoralske eller grænseoverskridende individ, har de sociale medier mangedoblet konsekvenserne. Faktisk sker de fleste annulleringer, når en kommentar eller en nyhed går viralt.

Selvom denne praksis kan være med til at synliggøre visse uretfærdigheder (såsom chikane, misbrug eller diskrimination), er der en nuance. Det er det faktum, at der ofte hersker en overdreven følsomhed, og hver kommentar bliver overbehandlet uden at tage højde for, at dommen kan være forvrænget af en delvis fortolkning eller et svar ude af kontekst.

Oprindelse og udvikling

I det første årti af 2000’erne forsøgte South Park-programmet ironisk nok at få deres eget show aflyst ved at bruge hashtagget #CancelSouthPark. I virkeligheden har vi hørt dette udtryk så længe, at vi nu har følelsen af, at det altid har været en del af vores sociale virkelighed.

Desuden har unge normaliseret dette fænomen, og det er nu en del af deres hverdag. En undersøgelse foretaget af universitetet i Utrecht (Holland) fremhæver, hvordan unge mellem 18 og 25 år dikterer, at visse personer bliver digitalt udstødt, som det er sket for J. K. Rowling, Ellen Degeneres, James Gunn og Kanye West. Men hvordan startede det hele?

1. Udtrykket cancel og dets kvindefjendske rod

Pudsigt nok stammer udtrykket cancel som synonym for at slette eller få nogen til at forsvinde fra en Wesley Snipes-film, New Jack City, 1991. I den fornærmer hovedpersonen en kvinde, som han anser for at være ubrugelig, med det formål at “annullere” hende. Senere blev udtrykket brugt igen i tv-showet Love and Hip-Hop.

2. Cancel culture: Det egentlige formål

Cancel culture opstod med et klart formål: At afvise det, der var uretfærdigt. Selvom det ikke er nyt at boykotte eller usynliggøre nogen på grund af deres opførsel, har den digitale verden gjort det lettere og opmuntret til processen.

I 2014 skrev aktivisten Sue Park for eksempel #cancelColbert. Hun opfordrede til, at komikeren Stephen Colbert blev aflyst på grund af en tilsyneladende racistisk kommentar, han havde fremsat om asiater.

Men den virkelige opblomstring af fænomenet cancel culture kom med #MeToo-bevægelsen i 2017. Den havde til formål at fordømme de oplevelser af chikane og social aggression, som kvinder udsættes for. Den blev udløst af, at snesevis af skuespillerinders møder med filmproducenten Harvey Weinstein kom frem i offentligheden.

3. Søge ansvar for krænkende adfærd

I 2019 udviklede cancel culture sig fra fordømmelse til søgen efter ansvar og anvendelse af en form for digital retfærdighed. Det er chikane, devaluering og offentlig udstødelse. Faktisk bliver krænkende adfærd nedgjort og sanktioneret på de sociale medier.

Derfor bliver alt, der tolkes som politisk eller moralsk ukorrekt, overført til det sociale medieunivers for at blive straffet. Masserne, f.eks. brugerne af Twitter, bliver dommere og bødler og fratager den person, der begår en krænkende handling, status, offentligt image og endda fremtidige karrieremuligheder.

Zhejiang University (Kina) har analyseret dette fænomen. De siger, at Twitter fungerer som et instrument for social retfærdighed, der kan opildne til fyringer og boykot af organisationer, virksomheder og endda lande.

Hvad opnår man med cancel cullture?

At annullere nogen er en måde til at anerkende, at selvom vi ikke kan ændre strukturel ulighed eller uretfærdighed, kan vi sige fra og straffe det. Og de sociale medier er det bedste scenarie, det mest velegnede instrument og ofte det farligste. De konsekvenser, som dette fænomen kan have, kan ikke ignoreres.

Vi lever i et samfund, hvor det er nemt at deltage og bidrage. Du skal bare åbne en konto for at begynde at kommentere, dele og tildele likes. Det kan have positive konsekvenser, men det gør også cancel culture til et voksende fænomen. Hver dag bliver en ny person gjort usynlig, og der er mange, som er bange for at udtrykke sig af frygt for at blive straffet. Så hvad opnår denne trend?

• Det er et magtredskab. Det kan ophøje nogen, men også gøre dem til skurke.
• Annullering er for mange mennesker en korrigerende mekanisme, når de føler sig afmægtige på grund af visse uretfærdigheder.
• Mens cancel culture forsøger at holde folk ansvarlige for deres handlinger, kan resultaterne være katastrofale. Ud over tab af arbejdspladser er der mentale helbredsproblemer og endda selvmord.
• Dette fænomen begrænser ytringsfriheden. Det homogeniserer tanker, og der er et tab af logisk rigdom. Frygt opstår, når man skal sige sin mening eller lave en joke… frygt for at gå i en retning, der ikke er politisk korrekt.

Cancel culture og forsigtighed

Der er en indlysende kendsgerning. Upassende opførsel og uetiske personer florerer i vores samfund. Uretfærdigheder sker dagligt, og sociale medier er en enestående kanal til at rapportere dem. Men selvom det gør det muligt for de annullerede personer at høste, hvad de sår, er det også tilrådeligt, at vi er forsigtige.

Faktisk er der en bundlinje, som vi skal overveje. I dette spil kan enhver af os på et tidspunkt blive den stråmand, der bliver brændt på det offentlige bål. Og der er ikke noget værre end ydmygelse og skam i det digitale univers.

Så lad os sørge for, at vi overvejer vores adfærd på de sociale medier og de personer, vi vælger at annullere. For eksempel, bare fordi nogen tænker anderledes, betyder det ikke, at de fortjener at blive udstødt. Det er værd at tænke over.