De bedste måder at håndtere kritik på
Hver dag står vi overfor kritik. Det er meget almindeligt, men det er stadig svært for os at blive vant til det. Det er altid svært at acceptere, især når det kommer fra mennesker, som vi holder af.
Kritik er uundgåeligt
Accept er det første skridt. Hvis vi ikke indser, at kritik er normalt, vil vores frustration slå os ihjel. Der vil altid være nogen, som siger noget negativt om os. Medmindre vi altså bor på en ø væk fra resten af menneskeheden.
På samme tid må vi også acceptere, at vi (nogle mere end andre) har gjort det samme på et andet tidspunkt. Måske uskyldigt eller på en mere destruktiv måde. Måske gjorde vi det, fordi andre også gjorde det. Men vi bliver nødt til at acceptere, at vi nogle gange kritiserer andre. Andre gange så er det os, som bliver kritiseret.
“Med hver sten kastet mod mig, skaber jeg mit fort.”
-Elvira Sastre-
Øv tålmodighed
Tålmodighed kræver brugen af alle vores ressourcer for at vedligeholde freden. Det gøres ved ikke at være impulsiv og ved at bevare roen. At lade dine umiddelbare følelser køle ned, så du kan analysere situationen og handle mere rationelt.
Disse værktøjer, blandt andre, inkluderer at tage en dyb vejrtrækning og forholde sig stille i lidt tid (måske ved at tælle). Man kan også fokusere på noget andet, såsom et billede eller et rart minde for eksempel. Denne øvelse vil få problemerne til at virke mere simple. Det vil forhindre os i at forværre situationen ved at sige eller gøre det første, som kommer til os. Det er bestemt den mest smarte måde.
Lær at tilgive
Vi kan altid finde mennesker, som vil såre os. Nogle gange er de giftige personer, men i mange andre tilfælde sårer de os faktisk ikke med vilje. Hvad end grunden er, så er skuffelse og smerte uundgåeligt i vores forhold til andre.
Hvis vi ikke er i stand til at tilgive, så vil de negative følelser ophobe sig til det punkt, hvor det kan være umuligt for os at være glade. Vi kan ikke ændre verden og gøre den perfekt, men vi kan ændre os selv.
At tilgive fortiden betyder at acceptere det, der er sket og give slip på det. Det involverer at gøre nogle ting til fortid og ikke lade dem påvirke nutiden.
Selvom det ikke er nemt at gøre, så er dét det bedste for for os, fordi det er sådan, at vi kan bevæge os fremad.
At genkende forskellige slags kritikker
Ikke al kritik kommer fra det samme sted. Nogen kan måske godt kritisere os retfærdigt, fordi vi har gjort noget upassende. Personen prøver blot på at være ærlig og hjælpe os. Dette ville blive anset for retfærdig og konstruktiv kritik, fordi det er en metode til forbedring.
Destruktiv kritik på den anden side bliver givet i ond tro. Formålet er at gøre skade. Det kan være baseret på løgne eller bestemt information omkring vores personlighed, som er overdrevet eller fordrejet. Dette er typisk resultatet af misundelse og had.
Hvad gør man med retfærdig kritik?
Når vi modtager konstruktiv kritik, selvom vi ikke bryder os om det, så skal vi se på det som noget positivt. Vi vil få startet et skænderi, hvis vi bliver defensive ved at benægte situationen. Eller endda ved at angribe den anden person med mere kritik.
Løsningen er at være modig og rationel. Vi skal oprigtigt acceptere kritikken ved at indse vores fejl og forslå en løsning. “Ja, det er rigtigt nok, det du siger. Jeg forstår det fuldt ud. Jeg havde ikke set det på den måde, indtil du udpegede det for mig. Fra nu af vil jeg gøre mit bedste for at ændre min attitude.”
Hvad skal man gøre med destruktiv kritik?
Dette er det sværeste at stå overfor. Denne slags kritik kan fremprovokere skænderier. Så hvis vi svarer igen, kan det eskalere til en sværm af fornærmelser. Vi kan måske ende med at skade vores billede udadtil og ikke vinde andet end ulykkelighed.
I disse situationer er det anbefalet at være tålmodig og vise indifferens. Gå ikke med på legen, bare fordi. Den anden person er ude på at skade os. Hvis vi sætter et skjold op, så den anden ikke påvirker os, så kan vi vinde legen.
Oftest er det mennesker med lav selvtillid, som misunder os for den, vi er, eller det, vi har opnået.
Kritik er én af deres måder til at udtrykke misundelse på, og det er et forsøg på at rive vores ned. Bare tænk på, at hvis nogen prøver på at kritisere dig på den måde, så må det betyde, at du gør noget godt.
Hvad hvis kritikeren er os?
Når det er os, som kritiserer, er det første skridt at tænke over vores opførsel. Hvorfor gør vi det? Er det fordi, vores venner kritiserer, og vi prøver at blive en del af samtalen? Er det fordi vi er misundelige? Eller er det, fordi vi er flove over vores mangler, og vi gerne vil vise, at andre også har fejl?
Reflektering vil hjælpe os med at ændre det. Det er aldrig for sent at forbedre eller ændre det, som vi ikke kan lide ved os selv. At vise empati og lære, hvordan vi ser ting fra andres perspektiv, er en øvelse, som uden tvivl vil forbedre vores velvære.
At undgå kritik
Kritik er uden tvivl så sammenflettet med vores samfund, at det ville være naivt at tro, at vi kan undgå det helt. Men ved at lave små ændringer i vores liv, så kan vi komme af med dets negative effekter.
Lær at acceptere konstruktiv kritik og brug det som et springbræt til forbedring. Ignorer uretfærdig kritik og bliv væk fra de giftige mennesker, som bruger det. Undgå at kritisere andre negativt så meget som muligt, og tag ikke del i samtaler, hvor andre bliver kritiseret. Du vil uden tvivl forbedre din sindsro, og du vil kunne leve et roligt og lykkeligt liv.
Billeder af Chichi Huang