Agnosi: manglende evne til at genkende ting

Hvad ville der ske, hvis du en dag ikke kunne se forskel på en paraply og en stok? Eller hvad hvis du ikke længere kunne genkende genstande baseret på din følesans? Hvis der sker noget som dette med dig regelmæssigt, kan du lide af en eller anden form for agnosi eller manglende evne til at genkende de oplysninger, du opfatter gennem dine fem sanser.

Ordet agnosi blev introduceret af Sigmund Freud i 1891. Alle dine sanser kan muligvis fungere korrekt, men din hjerne er ude af stand til at genkende de oplysninger, som sanserne opfanger fra miljøet. Slagtilfælde, hjerneskade og iltmangel kan alle forårsage den type skade, der fører til agnosi.

Ordet agnosi kommer fra oldgræsk og betyder “mangel på viden”.

Typer af agnosi

Alle, der lider af agnosi, går gennem en periode med frustration, magtesløshed og angst, på grund af manglende evne til at fortolke, hvad de ser, føler eller smager. Det er, som om sanserne og hjernen stopper med at tale det samme sprog. Som om de bliver afbrudt.

Af denne grund, er det almindeligt og forståeligt for personer med agnosi at udvikle depression. Trods alt gør afbrydelsen det svært for dem at opfatte og interagere med verden.

Det er vigtigt at påpege, at det at have agnosi ikke betyder, at alle sanser pludselig bliver svækket. Der er mange forskellige typer agnosi, herunder:

• Visuel: Manglende evne til at navngive og kategorisere objekter baseret på, hvordan de ser ud. For eksempel kan du ikke se på en tennisketsjer og genkende, at det er en ketsjer.
• Auditiv: Svært ved at genkende lyde. For eksempel kan man ikke skelne mellem forskellige instrumenter i en sang.
• Taktil: Manglende evne til at identificere genstande gennem berøring. For eksempel ikke at kunne skelne en ske fra en gaffel, bare ved at røre ved den.
• Rumlig: Vanskelighed med at orientere sig selv og skabe mentale kort. For eksempel kan man ikke tegne en plan for sit eget hus.
• Motorisk: Svært ved at huske og udføre lærte bevægelser. Også kendt som apraksi. For eksempel at forsøge at tage en T-shirt på benene, i stedet for overkroppen.
• Kropslig: Problemer med at identificere sin egen krop. For eksempel at tænke, at ens egne lemmer tilhører en anden person.

“Jeg var et spøgelse. Jeg kiggede på mig selv og så kun slørede funktioner, som om de bare var spor. Jeg så et spøgelse fortabt i spejlet. Jeg vidste ikke, om det, jeg rørte ved, var min mund, mit øre eller min næse.”

-Esther Chumillas, der lider af visuel agnosi som følge af meningitis-

Den bedrageriske hjerne

Nu hvor vi har gennemgået typer af agnosi, bør vi nævne, at det normalt kun er en følelse, der er berørt. Det vil sige, at nogen med motorisk agnosi, sandsynligvis ikke også lider af auditiv agnosi. Men der er altid undtagelser.

Grunden til, at folk normalt kun lider af en type, er, at det normalt er kun én del af hjernen, der er beskadiget. Hvis der er en vis form for skade på pandelappen, vil der sandsynligvis være tale om auditiv. På den anden side vil skade på occipitallappen sandsynligvis føre til visuel eller rumlig.

Hvis to områder af hjernen er beskadiget, er det imidlertid muligt at have mere end en type agnosi. Men har det en kur? Er der håb om betydelig forbedring, når hjernen er beskadiget?

Svaret er ja, der er håb for forbedring. Dette er takket være de værktøjer, som ergoterapi, taleterapi og neurologer kan tilbyde. Kognitiv rehabilitering, for eksempel, lærer dem visse tricks til at genkende ansigter, som at fokusere på ansigtets mest karakteristiske træk og lære at lægge mærke til dem.

Agnosi er ikke et særlig velkendt begreb. Der er dog meget mere kendt om denne tilstand i dag, end nogensinde før. På grund af fagfolk, der dedikerer sig til at forske og lære mere om agnosi, er der nu ressourcer og værktøjer, der kan gøre livet for dem, der lider af det, meget lettere, selvom deres tilfælde ikke kan helbredes.

“Nogle gange er jeg ikke sikker på, hvor jeg skal dreje. Jeg farer vild hele tiden.”

-Anne, der lider af rumlig agnosi-