Accept betyder ikke tilpasning
Ofte lider vi alt for meget i situationer, som ikke er fuldstændigt under vores kontrol. Nogle gange får vi det værre, i højere grad grundet vores egen modstand mod at acceptere det, der er sket, end af den negative ting i sig selv.
Det er rigtigt nok, at følelser er absolut nødvendige. Og det er ikke anbefalingsværdigt at undertrykke dem. Tristhed er vores måde at genfinde balancen på og til at informere andre om, at vi ikke er okay. Ængstelighed hjælper os med at beskytte os selv mod visse risici og farer. Afsky holder os fra at blive smittet med sygdomme.
Følelser er absolut nødvendige og hjælper os med at overleve, når de er tilpassede til situationen. Problemet opstår, når følelserne ikke længere hjælper os, men vender sig mod os. Det er som om, at vi fælder os selv, og følelserne bliver vores værste fjender.
Som vi ved, så er det faktum, at vi føler os godt eller skidt tilpas, bestemt af vores måde at anskue de håndgribelige fakta på. Som Buddha sagde: Smerte er uundgåelig, men lidelse er et tilvalg. Man kan beslutte, hvordan og hvor meget man vil lide. Og for at gøre dette, så skal man forstå, at verden er fuld af usikkerhed. Og at vi har kontrol over meget få ting. Men dette er blot en del af spillet.
Tilpasser vi os?
Overhovedet ikke. Som artiklens titel siger: Accept betyder ikke tilpasning. Mange folk tror, at hvis de ikke brokker sig nok, hvis de ikke græder og skriger og bliver vrede på verden, når noget går galt, så betyder det, at de har tilpasset sig, og at det er et tegn på svaghed. Og faktisk er det omvendt.
Det er et tegn på svaghed at spilde vores energi og vores værdifulde tid på noget, som ikke er under vores kontrol, på noget som vi ikke kan ændre. Følelser er meget vigtige, men kun op til et vist punkt. Udover dette punkt kan vi ikke bruge dem til noget.
“Accept. Det er ikke at give op. Men intet får én til at spilde mere energi, end at gøre modstand og kæmpe mod en situation, man ikke kan ændre.”
-Dalai Lama-
At have ønsker, mål, lidenskaber og drømme er essentielt og meget vigtigt for at være lykkelig og finde meningen med livet. Vi burde ikke tilpasse os til noget, hvis vi ikke bryder os om det. Vi burde prøve at ændre det. På samme måde, som når vi går efter noget, der er meget værdifuldt for os. Så bliver vi nødt til at gå målrettet mod det, hvis vi kan. Finde det, og nyde det.
Så derfor taler vi ikke om tilpasning. Hvis du ønsker noget, så burde du gå efter det og ligeledes nyde rejsen derhen. Men det vigtige er at forstå, at ligegyldigt hvor hårdt jeg kæmper for noget, så går det måske galt alligevel, grundet faktorer, som er ude af vores kontrol. Og her kommer konceptet om accept i spil.
Livet er ikke perfekt
Og hvad så? Det er det ikke, det har det aldrig været og det bliver det aldrig. Det er dette, vi skal acceptere. Accept betyder at forstå, at tingene nogle gange fungerer for mig, og nogle gange gør de ikke. Og det er normalt. Det er en del af livet. Det er okay. For hvis alting var perfekt, så ville vi ikke sætte pris på de gode stunder.
For at nyde sejre så bliver man nødt til at opleve nederlag. Derfor er det meget vigtigt at fortælle sig selv: Jeg vil prøve at få alt til at fungere og anstrenge mig for det. Men hvis det ikke går, så er det bare ærgerligt. Der er ting, som ikke afhænger af mig. Og jeg vil ikke være mere ked af det, end jeg behøver. Der vil være andre chancer.
Og det er ikke nok bare at gentage det. Man skal tro det, for det er den eneste virkelighed. Man kan finde tusinde forhindringer på ens vej, og det er bedst at acceptere dem, og heller før end senere. At acceptere dette vil redde dig fra mange unødvendige bekymringer.
At lære at acceptere
Verden er ikke altid, som man gerne vil have den til at være. Lige meget hvor vred, ked af det eller ængstelig dette gør dig. Tingene er ikke altid, som man gerne vil have dem til at være. Hvis du accepterer dette, så vil din følelsesmæssige tilstand være meget mere rolig og afslappet, og det vil lade dig se din situation mere klart. Du vil ikke lade dine følelser dominere dig og sløre dit syn.
Folk handler ikke altid efter dine forventninger. Alle er individuelle med deres egen mentalitet, og de kan gøre som de vil. Glem dine forventninger til andre. Vent ikke på noget fra dem. Lad blot folk overraske dig med deres handlinger, og nyd det, som de måske tilbyder dig.
Mennesker begår fejl, og det gør du også. Prøv at rette dine fejl og prøv at få andre til også at gøre det. Men døm ikke andre eller dig selv for at fejle, da det at begå fejl også er en del af spillet. Og takket være fejl, ender vi op med at være gode til en masse ting.
“Lad være med at såre andre med ting, som forårsager dig smerte.”
-Buddha-
At acceptere er at indse, at alt er godt, som det er, og at det, som skal ske, vil ske. Men vi burde altid give plads til, at vi kan ændre os, og arbejde på at forbedre en situation med en oprigtig og kærlig attitude, fokuseret mod fremtiden.