9 tips til at genkende en narcissist

· januar 25, 2019
Det er vigtigt at kunne genkende en narcissist ret hurtigt. Du bør undgå at få enhver form for forhold til dem, da det ofte vil ende i psykologisk misbrug. En anden grund til, at det er så vigtigt at kunne genkende dem, er, at du skal være forsigtig med ikke at falde i deres fælder.

Charmerende, forførende og utrolig selvsikker. Sådan viser narcissistiske mennesker sig selv ved første øjekast, men lidt efter lidt bliver deres intentioner afsløret. De vil have andre til at føle sig mindre værd. Derfor er det vigtigt at lære at genkende en narcissist.

Narcissistisk personlighedsforstyrrelse, også kendt som megalomani, er en patologisk tilstand, der karakteriseres ved overdreven selvtillid og mangel på empatiNarcissister mener, at de er bedre end andre på alle områder.

Vi kan nemt støde på narcissistiske personer i hverdagen. Derfor er det vigtigt, at vi lærer at genkende dem, så de kan undgås. Et forhold med en narcissist er måske ikke så slemt i starten.

Faktisk kan det være en givende oplevelse. Senere vil de dog vise deres sande intentioner. Disse mennesker ønsker kun at få andre mennesker til at føle sig mindre værd og udnytte dem.

Ifølge Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders (DSM-V), fra American Psychiatric Association, findes der ni tegn, der kan hjælpe os med at genkende en narcissist. Lad os kaste et blik på dem.

1. Narcissister føler sig grandiøse

Når vi siger grandiøse, mener vi en følelse af at være bedre end andre. Narcissister mener, at alle deres bedrifter og evner er bedre end alle andres, hvilket får folk i deres omgivelser til at føle sig mindreværdige. Narcissister taler om og handler ofte, som om de er de vigtigste personer på planeten.

2. Fokus på succes og magt

Narcissistiske mennesker prøver altid at finde ud af, hvordan de kan opnå succes og magt. De drømmer og fantaserer om det. Derfor stiller de sig aldrig tilfreds med mindre end succes, magt, skønhed og andres beundring.

Narcissistisk mand ser på sig selv i spejl

3. De synes, de er unikke

Dette er en vigtig faktor, når det kommer til at genkende en narcissist. De har denne stærke tro på, at de er unikke og uerstattelige. Det fører dem kun til forhold med mennesker, der beundrer dem og minder dem om, hvor specielle de er.

Grunden til dette er, at narcissister ikke tror, der findes mange mennesker, som kan forstå dem, eller som de har ting til fælles med.

4. “Speciel behandling”

Narcissister kan godt lide, når andre behandler dem på en speciel måde. De kræver privilegier, da de mener, de fortjener at blive behandlet på bedst mulige måde. De synes, de er specielle, så andre bør også behandle dem sådan. Hvis du vil genkende en narcissist, skal du huske, at disse mennesker hader, når andre modsiger eller kritiserer dem.

5. Krav på overdreven beundring

Narcissister er prætentiøse. Derfor kræver de hele tiden, at andre beundrer dem. De forventer altid, at andre har høje tanker om dem, hvilket gør, at de bliver fornærmede, når det ikke sker. Det eneste, de ønsker, er, at andre ser op til dem og anbringer dem på en piedestal, hvorfra de hele tiden kan tilbedes, om de fortjener det eller ej.

6. Misundelse

Narcissister er ofte ekstremt misundelige på andre, der er bedre end dem til visse ting. Det kan være en åbenlys eller skjult misundelse, men de tilstår det aldrig.

På den anden side, tror personer med narcissistisk personlighedsforstyrrelse altid, at andre misunder dem for deres evner eller bedrifter.

7. Mangel på empati

Det er ikke voldsomt svært at genkende en narcissist, når det kommer til dette punkt. Narcissister kan ikke føle empati over for andre. De kan simpelthen ikke relatere til andre menneskers følelser og behov. De bekymrer sig ikke rigtig for andre eller føler dårlig samvittighed. Man kan derfor roligt sige, at de ikke kan elske andre mennesker.

8. Udnyttelse af andre for egen vindings skyld

Narcissister udnytter ofte andre mennesker for at opnå egne personlige mål. De manipulerer dem ved hjælp af forskellige ressourcer, idéer og kontakter.

Hvis du vil kunne genkende en narcissist, må du ikke glemme at lægge mærke til deres kontrollerende natur. Det er, fordi de godt kan lide at manipulere med andre. De kan finde på alt for at få, hvad de gerne vil have, lige meget hvilke konsekvenser, det måtte have.

9. Arrogante og dominerende

Alle narcissister er arrogante og dominerende overfor mennesker omkring dem. De tror ikke, de kan begå fejl, så de mener, at alle omkring dem bør være enige i alt, de siger.

Alle deres ord og tanker skal accepteres uden tøven. Derfor er det ret normalt for narcissister at tvinge deres idéer ned over hovedet på andre.

Mand er eksempel på narcissist

Hvorfor er det vigtigt at lære at genkende en narcissist?

Disse ni egenskaber kan med sikkerhed hjælpe dig til at genkende en narcissist ret hurtigt. Du bør undgå at få enhver form for forhold til dem, da det ofte vil ende i psykologisk misbrug.

En anden grund til, at det er så vigtigt at kunne genkende dem, er, at du skal være forsigtig med ikke at falde i deres fælder. Ved første øjekast kan de virke meget charmerende, da de er gode til at trække folk til sig. Husk, at det får dem til at føle sig magtfulde, når de kan udnytte andre. Du må ikke falde for den fælde!

“Den, der elsker, bliver ydmyg. Dem, der elsker, har, så at sige, pantsat en del af deres narcissisme.”

– Sigmund Freud

American Psychiatric Association. (2013). Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders DMS V. Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders, 5th Edition. https://doi.org/10.1176/appi.books.9780890425596.744053