7 ubehagelige følelser, børn skal lære at håndtere

Det er umuligt at holde ubehagelige følelser til siden og ude af sigte. Voksne kan ikke gøre det. Og børn burde heller ikke. Selvom vi måske gerne vil komme disse følelser i en boble for at afholde folk fra at føle dem, ville det være totalt uproduktivt at gøre det.

Mange forældre insisterer på at beskytte deres børn fra at opleve ubehagelige følelser. På lang sigt er dette ikke hjælpsomt. På et tidspunkt i livet er alle børn nødt til at konfrontere svære situationer. De vil alle stå overfor smerte og frustration. At rede dem som børn vil kun gøre deres voksenliv sværere.

Vi burde ikke beskytte børn fra ubehagelige følelser. Snarere bør vi lære dem en måde at håndtere dem ordentligt på, når de kommer. Børn har brug for at lære at håndtere ubehagelige følelser på en sund måde.

Sådan hjælper du børn med at håndtere ubehagelige følelser

Selvom det ikke er en nem opgave, vil det at lære børn at håndtere smerte, vrede og andre følelser forberede dem på deres liv. D isse ubehagelige følelser vil blive mere og mere intense, som de vokser op. At lære at konfrontere dem fra en ung alder vil fremme en proces, som de kan forme sig og modnes med.

At træne børn til at vide, hvordan de skal håndtere deres følelser, er den bedste måde at forberede dem på at konfrontere ansvaret og skuffelserne i voksenlivet.

At lære børn at håndtere kedsomhed

Kedsomhed er noget, der kan ramme os alle. Men børn er mere udsatte for at føle kedsomhed og kræve opmærksomhed. D ette betyder dog ikke, at hver gang et barn keder sig, skal en voksen løse det. Ydermere er det godt for børn at kede sig en gang imellem.

Hos børn stimulerer kedsomhed deres indfødte evne til at være kreative. Af denne grund burde et barn, der prøver at finde ud af, hvad de skal bruge deres tid på, blive opmuntret til at gøre det selv og ikke blive tilbudt konstant underholdning.

Børn skal opmuntres til at se kedsomhed aktivt i øjnene, og tænke på en positiv måde over, hvordan de kan løse det.

At lære børn at håndtere frustration

At have lyst til at hjælpe børn, når de føler sig frustrerede, er en naturlig reaktion. Men børn har brug for at vide, hvordan de skal håndtere den frustration selvstændigt og effektivt. Der vil ikke altid være nogen til at gøre det for dem. Så de må lære at konfrontere en frustrerende situation selv.

Et barn kan have problemer med lektier, løse et puslespil, sætte noget sammen eller enhver ting, de måske har svært ved. Så er det ikke løsningen at gøre det for dem. Dette vil kun forårsage, at de vokser op frustrerede og ude af stand til at løse ting selv.

I disse tilfælde burde en voksen (lærer, forældrer, osv.) tale med barnet, berolige dem og opmuntre dem til at finde en løsning selv. Ved at gøre dette lærer barnet, at for at løse en frustrerende situation må de først blive rolige.

Hvis et barn ikke har muligheden for at løse deres problemer selv, vil de måske udvikle en følelse af indlært hjælpeløshed. Med andre ord vil de vokse op overbevist om, at de har brug for, at andre løser deres problemer for dem.

At lære børn at håndtere sorg

Sorg er en følelse, der konstant er til stede gennem livet. Det er normalt, at det kommer frem som resultat af visse begivenheder eller situationer. Børn burde lære at identificere sorg og vide, at det er normalt, og at det sker for alle.

Et barn burde lære, at i livet er alting ikke glæde og sjov. Et børn skal have lov til at opleve deres sorg naturligt. Dette vil hjælpe dem med at få det bedre med sig selv og deres følelser. Som forfatter, Jose Ignacio Cordero, udtrykker gennem en af sine roller i The Barber of the Blue Division (El peluquero de la División Azul)  er der ikke sorg, der er dårligt. Det bliver blot set dårligt på.

At lære børn at håndtere angst

Det er ikke sundt for børn konstant at føle angst. Men det er vigtigt for dem at kunne genkende, når de føler sig ængstelige, og hvilke situationer, der udløser denne ubehagelige følelse. Det er den eneste måde, hvorpå de kan lære at identificere og bearbejde det.

De burde også lære at konfrontere frygten, angst kan skabe. De burde lære at opdage, at denne følelse har forhindret dem i at nå deres mål, hvad end det er at bede om et nyt stykke legetøj eller at få en god karakter i en prøve.

Når et barn er ængstelig, er det vigtigt at hjælpe dem med at forstå, hvad de føler, og lære dem at berolige sig selv. Nogle gange er det nødvendigt at lade dem udtrykke deres angst for at vise dem, hvad de går igennem, og hjælpe dem med at overkomme deres frygt. At undertrykke disse følelser løser intet.

At lære børn at håndtere skuffelse

Skuffelse føles ofte af børn af forskellige grunde. De fleste af disse grunde er ukontrollerbare. Måske tabte deres hold en kamp, de kan ikke finde deres yndlingsslik i forretningen, deres ven er kommet i en anden gruppe end dem selv, eller deres mor eller far kommer sent hjem og kan ikke lege med dem. Listen kunne blive ved og ved.

Lige meget hvad grunden er, er skuffelse en følelse, børn vil opleve gennem deres liv, og en de må lære at håndtere. Hvis ikke de lærer det, lever de måske med en konstant følelse af, at enhver lille skuffelse er verdens ende.

Ikke at lade børn føle skuffelse eller konstant prøve at fikse alle skuffelser vil kun gøre dem impulsive og selviske.

At lære børn at håndtere vrede

Vrede er ikke en dårlig følelse. Det bliver kun dårligt, når vi ikke ved, hvordan vi skal håndtere det. B ørn har brug for at lære sunde måder at håndtere vrede og andre lignende følelser på. At reagere på disse følelser med aggression er hverken sundt eller nødvendigt.

Når et barn er vredt, skal de lære, hvordan de skal berolige sig selv fysisk ved at tage dybe indåndinger og vente. At tælle til ti er en strategi, der virker for både børn og voksne. Det lader dem tage et skridt tilbage og få et overblik over situationen.

At lære et barn at håndtere skyldfølelse

Det er ikke muligt at acceptere enhver undskyldning og altid tillade et barn at være fri for skyld. Børn brude lære at genkende det faktum, at deres opførsel påvirker andre, og at en undskyldning ikke ændrer på det. De skal ikke føle sig skyldige over deres opførsel. De skal snarere vises, hvordan de skal føle ansvaret for deres handlinger på en måde, hvorpå de kan skabe konstruktive forandringer i deres opførsel.

Hvis et barns undskyldning altid bliver accepteret, og de aldrig lærer at genkende deres skyld og ansvar, vil barnet aldrig lære, at deres handlinger kan såre menneskerne omkring dem.