7 ting min største fejl har lært mig

7 ting min største fejl har lært mig

Sidste ændring: 14 juni, 2017

Jeg læste en gang, at det at gå igennem en følelsesmæssig turbulent periode eller sværhed i ens liv har den samme betydning som idéen selv: storme, svære perioder eller en fejl, der bliver lavet, sker i folks liv af en grund. De sker, så personen kan ændre sig, udvikle sig og vokse.

Når en person går gennem ubehagelige og svære tider, længes de efter følelsen af følelsesmæssig stabilitet, de havde før. De lider meget. De siger “hvorfor mig?”. De tror, at på grund af denne forandring, har de mistet en del af dem selv, essensen af, hvem de er, og deres uskyldighed i verden. De føler sig mærkelige, forvirrede og ude af stand til at forstå den terapeutiske værdi, smerte kan have.

Med de hårde slag, livet bringer, kan to ting ske: du synker, eller du bliver genfødt og bliver en bedre person, end du var før. Spirituelle overbevisninger, eller hvorvidt du tror på karma, betyder intet. Hovedpointen her er meget mere pragmatisk og ubestridelig: vores oplevelser ændrer, hvem vi er.

Kun de begivenheder, vi intenst oplever, både fysisk og psykisk, vil få os til at sætte spørgsmålstegn ved os selv og ved ting i vores liv, vi aldrig ville have gjort før. Disse begivenheder kan ske hele tiden, på alle tidspunkter. Når de sker for nogle andre, som en ven eller en nabo, kan vi, som ser det udefra, se det meget tydeligt. Men når disse ting sker for os, kan vi blive påvirket meget, og de kan forårsage os smerte.

Vi hører altid sætninger som “den vigtige ting er ikke, at du falder, men snarere at du kommer op igen” eller “lær altid fra dine fejl”. Disse koncepter er basen for mange evolutioner og forandringer, som vi og dem omkring os oplever.

Hvis bare vi kunne indse alting uden at være nødt til at gå igennem de svære tider, men uheldigvis er der ingen håndbog, ingen manual, der forklarer os, hvordan vi skal leve livet. Selvom vi skaber vores egen virkelighed, lever vi i en verden, hvori ting konstant ændrer sig.

De viseste mennesker er dem, der omfavner den forandring. Det er blevet sagt, at “ham, der er stærkest, overlever ikke, men det gør ham, der tilpasser sig bedst til forandring”. Forandring sker altid ved at prøve og ved at lave fejl, ved forvirring og læring.

Jeg har lært mere fra forkerte svar end fra de “rigtige”

Tænk på nogle fejl, du har lavet i livet. Vælg den, du ser, som den værste. Har du nogensinde tænkt på værdien, denne fejl kunne lære dig? Har du nogensinde tænkt på, hvad det måske har frigjort i dig? Eller har du nogensinde tænkt, at selvom du måske har lavet en fejl, så har det, at du har gjort det, anerkendt et system af værdier og overbevisninger?

1. Livet kan overraske dig på både gode og dårlige måder

Du er nødt til at være forberedt på de svære tider, der måske kommer. Der er intet bedre end at kunne komme igennem dem selv.

2. Ikke al den følelsesmæssige støtte, du får, er værdsat. Kvalitet, ikke kvantitet, betyder noget

At tro, at du er indhyllet i en svær situation eller sidder fast i et følelsesmæssigt hul, er kun noget, du tror. Det er vigtigt at være fornuftig og ikke at søge hjælp fra enhver, der kommer forbi. Søg det hellere fra den type person, der vil tilbyde dig et brugbart perspektiv. En person, du ved, vil være hjælpsom.

3. Dårlige øjeblikke er dem, hvori du virkelig kender dig selv og også andre

De siger, at du ikke rigtig kender nogen, indtil du bor sammen med dem. Men at gå igennem økonomiske, sociale eller følelsesmæssige problemer kan også være meget sigende. Ikke engang den person, du så som prinsen på den hvide hest eller din ven, der tilbyder dig et varmende kram, er måske, som de synes. Dette betyder ikke, at du skal afslutte disse forhold, men blot at du måske ikke skal holde dem så tæt som før.

4. At se, hvordan nogle mennesker lever med forskelligheder, hjælper dig til at blive mere glad for loyaliteten, sensitiviteten og passionen fra andre

Det er forfærdeligt, hvor nemt det er at undervurdere menneskene omkring dig. Det er kun, når de svære tider kommer, at du kan sætte pris på deres storhed. Ærlige og inderlige mennesker afhænger ikke af hvor lang tid, man har kendt dem, men snarere den tid, hvor deres godhed og ærlighed har vist sig.

5. Alting går over, alting forandrer sig, intet er permanent

En smerte eller skuffelse, så slående som det nu synes, går i sig selv. Den bliver mere håndterbar og forsvinder med tiden. Når du handler efter principper, vil disse principper blive stærkere i fremtiden. Smerten bliver bare en del af livet, der kan blive overvejet og bearbejdet med mere og mere klarhed.

6. Fejl kan overkommes, men skuffelse er uigenkaldeligt

Fejl kan overkommes og læres fra. Du vil kunne glemme de mennesker, der skuffer dig, der lader dig i stikken, men du vil aldrig kunne glemme, hvordan de fik dig til at føle. Måske er det den bedste måde at ende noget på, der aldrig var ægte.

7. Takket være alt det, jeg har lært, er jeg en bedre person

Takket være alt det, jeg har lært igennem mit liv, er jeg en ny og anderledes person. Ikke mindre følsom, ej heller uskyldig eller sjov. Jeg er helt enkelt en person, der er i stand til at forstå ting mere klart, mere selvsikkert og med even til ikke at lægge mærke til det, der ikke interesserer mig. Jeg er en person, der virkelig er i stand til at nyde det, der gør mig glad, og det jeg er passioneret omkring.

Den bittersøde smag af mine fejl har forberedt mig på andre

Det er uundgåeligt, at alle vil lave fejl om og om igen i deres liv, ligegyldigt om de føler, at de har alting under kontrol. At lave fejl er en grundlæggende del af vores vækst og udvikling som mennesker. 

Men, hvis vi lærer fra vores fejl, vil vi den næste gang, vi laver dem, ikke falde helt så hårdt. Vi vil kunne samle os selv op lidt hurtigere. Hvis vi aldrig lavede fejl, eller hvis vi ikke var nødt til at opleve svære ting nu og da, ville vi leve et meget begrænset liv.

Billeder af Elena Lishanskaya og Lucy Campbell 


Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.