5 myter om orgasmer

5 myter om orgasmer

Sidste ændring: 22 september, 2018

Der findes visse myter om orgasmer, der har spredt sig over tid og generationer, og som er blevet taget for gode varer af mangel på information og ordentlig seksualundervisning. Nogle gange fører disse fejltolkninger til forskellige seksuelle problemer.

Orgasmer bliver omtalt, som om de er noget meget dyrebart og vigtigt, og bliver dermed set som en “destination”, man skal nå, når man har sex. Det mest almindelige budskab er, at hvis orgasme ikke opnås, er det grund til bekymring, utilfredshed og frustration.

I virkeligheden er det vigtige i et seksuelt forhold autentisk nydelse og tilfredsstillelse for begge parter, hvad enten det involverer orgasme eller ej.

Vi identificerer ofte sex med indtrængning og kønsdele, som om det er de eneste nydelsesfulde og tilfredsstillende handlinger. Heraf opstår de falske forestillinger, der har orgasmen som eneste mål.

Et tilfredsstillende seksuelt møde kræver langt flere ingredienser, såsom kærtegn, samhørighed, intimitet og kommunikation. I det tilfælde er orgasmen ikke et mål, der skal nås, men en sti man  kan rejse ad via nydelsen. 

Myter om orgasmer  

Her er nogle af de mest udbredte myter om orgasmer:

1 – Der findes to typer orgasme: vaginal og klitoris

Mange mennesker holder fast i troen på, at kvinder kan få to forskellige orgasmer: Den vaginale (via indtrængning) og klitoris (via direkte stimulering af klitoris). Fakta indikerer nu engang rent anatomisk, at der kun findes klitorisorgasmer. For at undgå yderligere forvirring om emnet bør vi tale mere om den kvindelige orgasme.

Alle orgasmer sker i forlængelse af følsomhed i klitoris. Hovedparten af de nerveender forbundet med seksuel nydelse er placeret i klitoris. Klitoris er et specialiseret nydelsesorgan, der har otte tusinde nerveender.

Derfor får størstedelen af kvinder (op til 70%) ifølge videnskabelige studier ikke orgasme blot ved indtrængning. Der er brug for stimulation af klitoris. Det er enten muligt eller umuligt via indtrængning, alt afhængigt af hver vaginas unikke anatomi.

2 – Orgasme opnås lettest via indtrængning

Som vi allerede har fastslået i forklaringen af ovenstående myte, er dette udsagn også komplet usandt. Sandheden er faktisk præcis det modsatte: Indtrængning er ikke den bedste metode til at opnå kvindelig orgasme.

Kvindens orgasme opnås bedst ved direkte stimulation af klitoris. Det er dertil også muligt for kvinder at få orgasme ved hjælp af mental stimulation, inklusiv seksuelle fantasier eller fetishes.  Selvom stimulationen er psykologisk, vil orgasmen stadig være fysisk.

3 – Når man får en orgasme mister man bevidstheden, ser lys, skriger…

Ikke nødvendigvis.

Dette er en forestilling, der kan resultere i mange frustrationer, fordi den medfører meget høje forventninger om hvad en orgasme reelt er.

De præcise følelser af nydelse, der kommer med en orgasme, er helt afhængige af den enkelte. Der er ikke engang garanti for, at orgasmen opleves på samme måde hver gang. Derudover oplever man ikke kun nydelse gennem orgasmen, men gennem hele den seksuelle oplevelse.

4 – Orgasmen er den vigtigste bestanddel i et seksuelt forhold

Et seksuelt forhold består af langt flere faktorer end blot, hvad der giver dig nydelse. Et par kan for eksempel eksperimentere ved at lære hinandens kroppe bedre at kende. De kan for eksempel røre hinanden (erogene zoner) for at finde ud af, hvad begge bedst kan lide. På den måde nyder de selve processen i at give og modtage nydelse, men slipper for forventningen om at skulle opnå orgasme for at blive tilfredsstillet.

Ideen om, at man absolut skal have en orgasme, har for en stor del den helt modsatte effekt: Det fører til, at man nyder sex mindre og ender med at være mindre tilfredsstillet, end det ville have været tilfældet ellers. Hvorfor? Fordi man erstatter fokus på nydelsen med bekymringer om, at man bare skal opnå orgsame med vold og magt. Hvis det så ikke sker, tror man, at det var en fiasko.

5 – Du og din partner skal have orgasme samtidig

Dette er et fejlagtigt ideal, der har fået meget opmærksomhed i medierne. Det velkendte kondommærke Durex lavede en reklame, der yderligere forstærkede  den opfattelse.

Ikke lang tid efter kom en mere realistisk reklame som et modsvar. Den tog form af en slags seksualundervisning med sloganet, “Hvert erotisk møde er dit eget; unikt og uforligneligt.”

Simultanorgasme er ikke særligt kompliceret, men vil ganske sandsynligt resultere i mere frustration end nødvendigt. Det er lidt som at prøve at nyse på samme tid.

Mange mennesker tror på disse myter om orgasmer. Der er brug for at adskille fakta fra disse falske forestillinger, så vi kan have mere tilfredsstillende, seksuelle forhold. 

Gør dig selv fri af de bekymringer, der i sidste ende begrænser kreativiteten og lysten til at eksperimentere.

Lad os tage ansvar for nydelsen!


Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.