11 trin til at udtrykke dine følelser

11 trin til at udtrykke dine følelser

Sidste ændring: 12 august, 2017

Mange mennesker finder det svært at udtrykke deres følelser. Nogle mennesker udtrykker overdrevent, hvad de føler. Andre mennesker deler ikke nok. At vide, hvordan du udtrykker dine følelser på en præcis og passende måde, vil hjælpe dig utrolig meget i dit personlige, sociale og professionelle liv.

Der er mange teorier og teknikker, der lærer en, hvordan man enten skal undertrykke eller kontrollere følelser. Det er dog blevet bevist, at denne tilgang ikke er effektiv. Følelser er spontane og automatiske. De er ment til at blive følt og udtrykt.

Det er blevet bevist på et videnskabeligt niveau, at det at undgå og undertrykke dine følelser kan have negative psykologiske konsekvenser. Moderne terapi, som terapi for accept og forpligtelse samt og andre metoder såsom mindfulness, kan hjælpe dig til bedre at acceptere dine følelser og vide, hvordan du skal behandle dem. Dine følelser er en del af dig og skal passes på.

For eksempel, hvis du er en person, der oplever meget følelsesmæssig angst, gør du måske ting og opfører dig på en bestemt måde for at prøve at undgå den angst. Dette er måske, fordi du ikke ved, hvordan du skal udtrykke og vise det.

Denne følelsesmæssige undertrykkelse kan skabe fysiske problemer, såsom hjertebanken, overdreven sved, rysten eller vejrtrækningsproblemer. N år følelser bliver holdt tilbage, bliver spændinger skabt. Denne spænding bliver måske koncentreret fysisk i områder som halsen, ansigtet, forskellige muskler og rygraden.

Hvis man derimod holder fast i de følelser uden at udtrykke dem, vil de måske være modtagelige overfor at opleve psykosomatiske sygdomme i pulsårerne, hovedpine eller maveproblemer. Det er et uundgåeligt faktum, at dine følelser har indflydelse på dit fysiske helbred. At vide, hvordan du skal udtrykke dine følelser, kan hjælpe med at forebygge fysiske problemer og følelsesmæssig smerte.

Vid, hvordan du skal udtrykke dine følelser med 11 trin

Med en lille smule træning og ved at følge disse enkle trin vil du bedre kunne identificere dine følelser og udtrykke dem passende. Nedenunder er et udrids af de elleve trin, så du kan begynde at følge dem:

1. Identificér følelsen, og hvordan det føles

Når noget ændres i din krop ved at reagere på noget, enten eksternt eller noget i dine egne tanker, burde du spørge dig selv: Hvad føler jeg? Hvilke fysiske symptomer har jeg? Hvad er årsagen? Hvorfor sker det nu?

2. Lær at genkende dine følelser

Når du har opdaget dine følelser, er du nødt til at analysere sensationen, den skaber inde i dig. Det er brugbart at kende tegnene, din krop giver dig. Prøv at lave en liste over alle disse følelser, og hvad det præcist er, der sker fysisk ved dem.

3. Læg mærke til din krops reaktion

Følelser er reguleret i det limbiske system og nervesystemet. De er svære at kontrollere, når de først er kommet. Tag et øjeblik og lad følelsen, du føler, lægge sig, så du kan tænke klart omkring det, og hvordan du skal reagere på det.

4. Læg mere mærke til, hvordan du reagerer på en given situation

Du føler måske, at situationen er det, der gør dig nervøs, men roden til problemet er din følelsesmæssige reaktion på situationen. Observér dig selv. Så vil du indse, at dit svar er det samme, som når du ikke kan finde et vigtigt dokument, eller når du får en bøde i trafikken for noget, du ikke har gjort. Det eneste, du kan ændre, er din reaktion.

5. Udtryk dine følelser korrekt og proportionelt

Når du fuldt ud har forstået det forrige trin, vil du kunne udtrykke dine følelser på en mere kontrolleret måde. Men du kan stadig lære et par ting mere for at hjælpe dig med at forstå, hvad der sker, så du kan udtrykke dig passende.

6. Kommunikér med og oplev din krop

Når du har disse stærke følelser, så læg mærke til, hvilken del af din krop, de kommer fra. Giv dem en farve og en håndtérbar tekstur. Placér dem på en specifik måde og prøv at skabe forskellige forhold til dem. Du er den, der kompromiterer din krop og dine følelser; de ejer ikke dig.

7. Prøv at være ærlig om, hvad du føler, og hvad du gør

Hvis du i virkeligheden føler dig usikker på noget eller nogen, hvorfor så blive ved med at prøve at få det til at fungere? Hvis du er irriteret, plaget eller sur, hvorfor så undgå en samtale, der måske hjælper dig med at forstå dig selv lidt bedre.

8. Vælg den bedste situation til at udtrykke dig selv i

Hvis du for eksempel har en konflikt med din chef og vil have en konstruktiv samtale med ham eller hende, vil du ikke komme nogen vegne, hvis du vælger det forkerte øjeblik at have samtalen på. Derfor skal du undersøge situationen, menneskerne omkring dig og dig selv, når du beslutter, hvornår det rigtige øjeblik skal være.

9. Brug en positiv form for kommunikation

En behagelig tone, aktiv lytning, øjenkontakt og brug af simple sætninger som “Jeg føler mig stresset” i stedet for “det, der skete på arbejdet i dag, fik mig til at føle mig stresset” vil hjælpe dig med at undgå en situation, hvor du skal gå tilbage og beskrive, hvad der er sket. Den anden person vil implicit forstå, at din stress er forårsaget af arbejdet.

10. Brug din krop til at hjælpe med at udtrykke det, du føler

I processen af at forklare, at du er stresset, læg så din hånd på hjertet, på dit hoved eller på din mave. Dette hentyder, at du føler ubehagelige følelser, og at det ville være godt for dig og dit miljø ikke at fortsætte i det stadie.

11. At visualisere og lokalisere dine følelser er essentielt

Du står for at håndtere dine egne følelser, uden at undertrykke eller gemme dem. Du er nødt til at udtrykke dem for at kunne hindre og hjælpe dig selv og dit sind, så de selv kan forstås.

Sådan beroliger du selv dine følelser

Nogle gange har følelsesmæssigt ubehag intet at gøre med en specifik situation. Du er måske ked af det på grund af ting, du husker, fordi du føler dig syg eller på grund af enhver sørgelig tanke, der måske er i dit hoved. I disse situationer kan du påføre det, der allerede er blevet nævnt: acceptér disse følelser som en del af dig selv. Føl ubehaget og accepter, at du er en levende person, der bør sætte pris på at kunne føle disse ting.

At acceptere os selv som følelsesmæssige væsner er nøglen til at kunne vide, hvilke følelser der er dem, vi skal holde fast i, og hvilke vi skulle omdanne til andre.

Følelser er en del af den evolution af mennesket som an art og også det, der definerer og deler mennesker fra resten af de dyr, der lever på jorden. Følelser er naturlige, så kæmp ikke imod dem om og om igen. Lad dem være, og i mellemtiden prøv så at slappe af. Find noget andet at optage din hjerne med, som at tale med nogen, skrive eller gå en tur.

Hvis du oplever overvældende kraftfulde følelser, som raseri, så prøv at dyrke en intens sportsgren. Det vil lade dig udløse din fastholdte vrede og stress, der kan sidde inde i dig.

Billeder af Christian Schloe


Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.