Papageno-effekten: Ansvarlig rapportering af selvmord

Papageno-effekten henviser til den beskyttende og sundhedsfremmende rolle, som medierne kan spille i den måde, de rapporterer om selvmord på.

Skrevet og kontrolleret af psykolog Gorka Jiménez Pajares.

Sidste ændring: 12 januar, 2024

Papageno-effekten handler om, hvordan medier rapporterer om selvmord. Har du nogensinde spekuleret på, hvor mange unge mennesker der dør af at begå selvmord? Faktisk var selvmordsraten i USA i 2020 14,24 per 100.000 borgere blandt unge mellem 15 og 24 år. Desuden er selvmord den 12. største dødsårsag.

Indtil for nylig var det tabu at tale om selvmord. Det var, som om folk troede, at det ville bringe uheld at tale om det. Heldigvis er dette nu ved at ændre sig. Der er ved at blive udviklet kampagner og budskaber med det formål at øge bevidstheden om dette dødelige problem.

Der er brug for handling nu. Desuden er det et anliggende for os alle sammen. Uanset om vi er familiemedlemmer, venner, fagfolk eller politikere, bør vi være interesserede i gennemførelsen af planer for selvmordsforebyggelse for at bidrage til at reducere de nuværende tal. Der er brug for dem nu mere end nogensinde.

Mediernes rolle

Verdenssundhedsorganisationen (WHO), definerer selvmordsadfærd som handlinger, hvor folk påfører sig selv skader, uanset dødelig hensigt eller graden af viden om motivet.

Nogle mennesker mener, at selvmord er i stigning, fordi der tales så meget om emnet i disse dage. I virkeligheden har der altid været en intens debat om den rolle, som information og censur spiller. Fremmer eller beskytter medierne selvmord?

Der findes en omfattende forskning om dette forhold. Der er en tendens til at henvise til to fænomener: Werther-effekten og Papageno-effekten.

Werther-effekten

Werther-effekten har sit navn fra et af Goethes værker. I hans bog “Den unge Werthers lidelser” tager hovedpersonen Werther sit eget liv efter at have slået op med sin elskerinde. Da denne bog blev udgivet i det 18. århundrede, solgte den som varmt brød. Selvmordsraten steg imidlertid også til hidtil usete højder.

Derfor henviser Werther-effekten til den overførsel af budskaber om selvmord, der fører til selvmordssmitte. De seneste undersøgelser (Santonja, 2022) tyder på, at den måde, hvorpå der skrives og tales om selvmord op til to måneder efter, har en indflydelse. Det kan endda øge antallet af efterfølgende selvmord med mellem otte og 18 procent.

God kommunikation og Papageno-effekten

Der findes forskellige måder at kommunikere på. Det fremgår af forskning, der understøtter Papageno-effekten. Den hævder, at når medierne (digitale portaler, kommunikationskanaler, radio, presse osv.) taler om selvmord med sandfærdige oplysninger af høj kvalitet, spiller det en beskyttende rolle i forhold til individet med tanker om selvskade.

Papageno-effekten blev først identificeret i 2010 af Niederkrotenthaler. Den har sit navn fra hovedpersonen i en af Mozarts mest berømte operaer, Tryllefløjten. I denne forestilling overvejer Papageno selvmord, men tre andre personer viser ham andre måder at løse sine problemer på, og han gennemfører det ikke.

Sunde medier og Papageno-effekten

Medierne og det indhold, de deler, kan være yderst effektive kilder til sundhedsfremme. Faktisk viser forskningen, at der er forskellige teknikker, der kan fremmes af medierne. Lucía Santonja (2022) foreslår f.eks:

• Data bør fortælles sandfærdigt af en professionel ekspert, når det drejer sig om historier om dem, der har været i stand til at overvinde deres selvmordstanker med succes. I denne henseende kan fortællingerne enten være virkelige eller opfundne.
• Ovenstående bør gennemføres i forskellige kommunikationsformater. F.eks. videoer, artikler, oplæsninger og hjemmesider. Disse oplysninger skal overvåges, godkendes og støttes af fagfolk inden for mental sundhed.

Når disse tiltag udføres gentagne gange over tid og godkendes af eksperter på området, anses de for at være veletablerede, effektive og sikre. Dette gælder for hele den almene befolkning.

Forebyggelse af selvmord er alles opgave. Kommunikation er en afgørende faktor i denne henseende. På den anden side kan det give en skadelig virkning. Det kan f.eks. få folk, der befinder sig midt i en hvirvelvind af overvejelser om, hvorvidt de ønsker at leve videre, til at begå selvmord.

Heldigvis er der også den modsatte effekt. Hvis der nemlig tales grundigt om selvmord, og der gives eksempler på dem, der har overvundet virkelig svære øjeblikke i deres liv, vil mange mennesker blive forhindret i at begå selvmord. Faktisk kan kommunikation redde liv.