Forholdet mellem følelsesmæssig lidelse og cybermobning

I dag er der et stigende antal børn og unge, der er ofre for cybermobning. Men hvilke former for cybermobning findes der? Og hvad er de følelsesmæssige symptomer, der opstår som følge af denne adfærd?

Skrevet og kontrolleret af psykolog Gorka Jiménez Pajares.

Sidste ændring: 13 maj, 2024

Cybermobning er en handling, der kan skade folk dybt. Faktisk hænger følelsesmæssig lidelse og cybermobning sammen, fordi sidstnævnte kan føre til f.eks. angst, depression eller posttraumatisk stress. Desuden er det blevet observeret, at tæt på 60 procent af de unge kan være ofre for cybermobning. Denne stigning i udbredelsen har fået videnskabsfolk til at undersøge det.

Du tror måske, at begrebet mobning er nyt. Imidlertid blev dette begreb første gang nævnt for mere end 50 år siden. Det blev beskrevet som “en form for fjendtlig og voldelig adfærd, der gentages over tid, og hvis formål er at skade et offer, der opfattes som mindre magtfuldt og stærkt” (Olweus, 1978).

Cybermobning

Det er ubestrideligt, at de tekniske og teknologiske fremskridt har ført til nye måder at interagere på på socialt plan. Det betyder også, at den traditionelle mobning (ansigt-til-ansigt) har undergået en forandring.

Disse nye former for chikane kaldes cybermobning. De finder sted i den digitale verden og giver gerningsmanden mulighed for at gemme sig bag den anonymitet, som de sociale medier giver. Dette har en tendens til at skabe større følelser af hjælpeløshed hos ofrene.

Cybermobning er en ny form for chikane og adskiller sig på nogle punkter fra traditionel mobning (Moleroa et al., 2020):

• Traditionel mobning er klart forbundet med forskelle i status og magt mellem mobberen og offeret. På den anden side har cybermobning en tendens til at være forbundet med anonymitetens morbiditet. Desuden kan offeret have sværere ved at forsvare sig.
• Ved traditionel mobning kan offeret vælge at forlade situationen eller i det mindste undgå den så meget som muligt. Men med cybermobning er det sværere at gøre det, fordi ofrene konstant er udsat for sociale medier.

Disse to elementer udgør forskellen mellem traditionel og digital mobning. De har fået nogle forskere til at udforske fænomenet cybermobning. Ifølge en rapport fra Save The Children (2019) har næsten 80 procent af unge op til 20 år faktisk været udsat for cybermobning på et tidspunkt i deres liv.

De forskellige typer af cybermobning

Der findes mange typer af cybermobning (Álvarez-García et al., 2017):

• Den slags, der udøves gennem det skrevne ord. For eksempel via blasfemiske udtryk, fornærmelser, skældsord eller anonyme opkald, hvis formål er intimidering.
• Den slags, der udøves visuelt. For eksempel via tyveri af intime fotos eller videoer. Disse deles senere på sociale medier og har en stor indvirkning på ofrenes sociale liv. Det er ironisk nok kendt som happy slapping.
• Den slags, der sker som standard. For eksempel udelukker cybermobberen bevidst og ondskabsfuldt offeret fra sociale sammenkomster. Desuden gør mobberen grin med offeret foran jævnaldrende.
• Den slags, der indebærer identitetstyveri (Moleroa et al., 2022). Dette er yderst almindeligt inden for det digitale univers.

Det ser ud til, at cybermobning, der udøves gennem ord, og den form, der opstår ved at holde offeret udenfor sociale interaktioner, er de to mest almindelige typer.

Desuden bliver tilfælde af visuel cybermobning stadig mere almindelige. De er karakteriseret ved at tvinge offeret til at se ekstremt ydmygende scener, videoer og fotografier (Barragan et al., 2021).

Følelsesmæssig lidelse og cybermobning blandt unge

Fraværet af et fast og konsolideret selvværd eller følelsesmæssige symptomer på lidelse såsom frygt og skam rapporteres ofte blandt ofre for cybermobning. Desuden føler ofrene en intens angst over at åbne sig over for deres omgivelser. De oplever derfor en ensomhed, som lammer og fastfryser dem.

Depression er en af de hyppige konsekvenser af cybermobning. Der er faktisk blevet opdaget et stigende antal tilfælde af unge ofre for digital mobning, der lider af denne kliniske tilstand. Cybermobning øger risikoen for både depression og angstlidelser. Samtidig får det ofrene til at isolere sig fra deres omgivelser og føle sig intenst ensomme.

Det er blevet opdaget, at konsekvenserne af cybermobning afhænger af de færdigheder, som offeret har, når det gælder om at håndtere de negative konsekvenser af denne adfærd.

F.eks. hvordan ofrene opfatter deres selveffektivitet eller adaptive strategier til følelsesmæssig regulering. Social støtte (hvordan offeret gør brug af sine venner og familie, når det gælder om at slippe presset) er en variabel, der er med til at reducere de følelsesmæssige symptomer på cybermobning.

Tabet af meningen med livet som følge af følelsesmæssig lidelse og cybermobning

Ofte mister unge meningen med livet som følge af cybermobning. Tanker om selvmord er faktisk almindelige. Dette er et aspekt, der har foruroliget forskerne. Desuden er specifikke følelser, såsom vrede, forvirring eller konstant anspændthed, blevet forbundet med en større sandsynlighed for at blive offer for cybermobning.

Som følge heraf har forskellige eksperter påpeget, at vi bør udvikle interventioner, der fokuserer på at fremme en bedre håndtering af følelser blandt unge (Pasquale et al., 2021). Disse ville utvivlsomt være til gavn for den mentale sundhed hos de unge, der udsættes for denne form for digital chikane.