Det ubevidstes manifestationer i hverdagen
Sigmund Freud, psykoanalysens fader, lagde mærke til fænomener, som andre forskere, på samme tid, ikke havde opdaget. En af dem var det ubevidstes manifestationer i hverdagen. Han skrev bogen The Psychopathology of Everyday Life, hvori han beskrev sine observationer.
I denne bog identificerer Freud små daglige fænomener, der kan placeres i det, vi kalder det “ikke-rationelle”. Disse er udtryk, der ikke er logiske, så at sige. Her finder vi blandt andet adfærdstyper som talefejl, freudianske fortalelser og motiverede forglemmelser.
En af de mest interessante ting under dette emne er, at disse påstande skabte nedbruddet for idéen om, at fornuft (bevidste processer) var det eneste, der drev mennesket. Sandheden er, at der er indflydelsesrige aspekter i vores måde at tænke, føle og handle på, som ikke går gennem vores bevidsthed.
Det er vigtigt at bemærke, at Freud nævnte, at disse elementer, der ikke går gennem vores bevidsthed, er dem, vi udtrykker ufrivilligt. Derudover fastslog han, at det, vi ignorerer, normalvist ender med at forværre vores lidelser, hvilket i sidste ende fører til sygdom.
“Indtil du gør det ubevidste bevidst, vil det styre dit liv, og du vil kalde det skæbnen.”
– Carl Jung
Talefejl: En af de mest almindelige af det ubevidstes manifestationer i hverdagen
Talefejl har også det videnskabelige navn Lapsus linguae. De sker, når vi vil sige én ting, men ender med at sige noget andet. Det får næsten altid folk til at grine. Freuds kliniske øje opdagede dog, hvordan disse svigt var mere end bare meningsløse fejl. Freudianske fortalelser er en måde, hvorpå ubevidste ønsker og indhold når op til overfladen.
Fejlene kan komme ud mundtligt eller skriftligt. Det er noget, der kan ske for alle et givet øjeblik. Faktisk har der været flere kendte talefejl, som da Mariano Rajoy, tidligere spansk premierminister, i en debat sagde, “Det, vi gjorde, som du ikke gjorde, er at snyde folk”.
Et andet eksempel er, da Juan Manuel Santos, tidligere colombiansk præsident og Nobelprisvinder fra 2016, sagde under en uenighed: “Det ugyldiggør ikke de stemmer, der blev givet i støtte for korruption”. I virkeligheden ville han sige, “stemmer der blev givet i støtte for genvalg”.
I disse eksempler kan du se, at en lapsus linguae kan kaste lys over en persons skyld. Det er en måde at tilstå noget på. Det er en af de mest almindelige af det ubevidstes manifestationer, vi ser i hverdagen.
Motiverede forglemmelser: Et andet eksempel på det ubevidstes manifestationer
Indholdet i vores hukommelse er ikke altid tilgængeligt. Vi har alle oplevet, at en del af vores hukommelse var låst, når vi havde allermest brug for det. Dette sker specielt med konkrete elementer som ord. Det mærkelige er, at vi glemmer noget, vi burde huske på, eller som er forbundet med ting, vi gør jævnligt.
Når vi eksempelvis “glemmer” en opgave, nogen huskede os på at udføre mange gange. Eller når vi glemmer navnet på en kollega, vi taler med hver dag. Et andet almindeligt eksempel er, når vi går i stå under en præsentation efter at have forberedt os i flere timer.
Alle disse eksempler er manifestationer fra det ubevidste. Det, der sker, er, at der er faktorer, der får os til at afvise visse informationer, fordi de kædes sammen med ønsker, frygt eller andet indhold, vi ikke har behandlet.
Vi glemmer opgaven, vi ikke havde lyst til at lave, navnet på personen vi ikke bryder os om, eller hvad vi var ved at sige til en person, før vi blev uenige.
“Følelser, der ikke udtrykkes, dør aldrig. De bliver levende begravet og vil komme frem senere på værre måder.”
– Sigmund Freud
Freudianske fejl
Freudianske fejl eller parapraxis minder meget om talefejl. De har dog intet at gøre med sproget, men med selve handlingen. De sker i situationer, hvor vi vil gøre noget, men ender med at gøre det diametralt modsatte uden at vide hvorfor. Det ubevidste vinder over det bevidste, fordi vores indre ønsker er stærkere end dem, vi erkender.
Her er et eksempel på en freudiansk fejl. Vi er i bussen på vej til et frygtindgydende tandlægebesøg. Vi er sikre på, at vi har læst ruten korrekt. Alligevel ender vi langt fra tandlægen, fordi vi tog den forkerte bus. Hypotesen ville være, at vores afvisning af tandlægebesøget tvinger vores ubevidsthed til ikke at tage afsted.
Det ubevidstes manifestationer i hverdagen kan fremvise, hvad vi gemmer på inderst inde. De er ikke fejl. De viser simpelthen bare de ting inden i os, der længes efter at komme ud, på den ene eller den anden måde.
“Fra fejl til fejl opdager vi hele sandheden.”
– Sigmund Freud
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
Wagner, W., Hayes, N., & Flores, F. (2011). El discurso de lo cotidiano y el sentido común. La teoría de las representaciones sociales. Barcelona: Anthropos.