Henko: Forandring uden at se sig tilbage

En transformativ forandring, en henko, er en øvelse i at være modig, hvor vi står over for at udfordre os selv og vores komfortzone. Vi skal nedbryde de vægge, vi har bygget i årevis.

Skrevet og kontrolleret af psykolog Gema Sánchez Cuevas.

Sidste ændring: 27 december, 2022

Henko er et japansk ord, der refererer til en transformativ forandring, hvor der ikke er nogen mulighed for at vende tilbage til der, hvor vi engang var. I mange tilfælde repræsenterer ordet en fremgang i vores personlige vækst. Det er bevis på, at vi skal kunne satse på os selv og vores egne evner.

Henko er det vendepunkt, der hæver os over vores frygt og bekymringer, og transformerer vores interne holdninger.

At have evnen til at transformere os selv, og at udvikle, fremme og udvide vores bevidsthedsniveau, er nøglerne til at overvinde forhindringer. Vi skal kunne gøre dette for at slippe af med lav selvtillid og blive stærkere. Henko er frugten af ​​vores modstandsdygtighed.

Forandring fører til udvikling

Vi kunne løse mange af vores vanskeligheder, hvis vi introducerede henko, en transformativ forandring i vores liv. Problemet er, at vi for det meste ikke er villige til at byde forandringer velkommen. Måske er vi ikke sikre på, hvordan vi skal forandre tingene, eller det kan virke skræmmende, fordi det er nyt.

For eksempel ved vi, at nogle mennesker foretrækker at blive i deres komfortzone. Det gør de ved at bruge de samme coping-strategier på trods af, at de ikke virker til deres fordel. Faktisk skal de nogle gange gøre en reel indsats, fordi ellers vil en forandring ikke ske naturligt.

Sandheden er, at det ukendte gør os alle skidt tilpas. De ting, vi ikke kan forudsige, og som undslipper vores beregninger, er helt ude af vores kontrol. Derfor, når vi ikke håndterer denne uro ordentligt, ender vi med at føle os følelsesmæssigt udmattet.

Vi vælger at holde fast i det velkendte, i stedet for at omfavne den nødvendige forandring. I denne forstand kan der være mange grunde til en transformation. Imidlertid skal disse tre elementer eksistere for at skabe en forandring: Overbevisning, ønske og motivation.

At løbe en risiko

Risikoen for forandring definerer, hvem vi er. Det er en del af os. Vi skal udnytte denne indre følelse, og bruge den til at skubbe os fremad. Vi bør være frygtløse og klar til det øjeblik, hvor vores fødder ikke rører jorden.

Lad os dog gøre noget klart. Ikke alle forandringer eller erfaringer vil forvandle os. Nogle gange foretager vi en “førstegrads-forandring”. Når dette sker, “skaber vi en forandring”, men til sidst finder vi os selv fastlåst i den samme rutine eller handling, som vi plejede.

For at vokse og finde en ny vej, er vi nødt til at introducere et højere niveau af forandring. Paul Watzlawick ville sige, at vi skal foretage en “andengrads-forandring“. Men hvad betyder det?

Typer af forandring ifølge Paul Watzlawick

Eksperterne indenfor systemteori mener, at der findes to modstridende tendenser, når det kommer til forandring. Den første har at gøre med at holde os i en stabil, stationær tilstand. Den anden tendens har at gøre med at producere nye former. Begge er afledt af den matematiske teori om logiske typer.

Den østrigske psykolog, Paul Watzlawick, kaldte disse tendenser type 1 forandring, eller førstegrads-forandringer, og type 2 forandring, eller andengrads-forandringer. For at forklare begge anvendte han følgende eksempel: En person, der har et mareridt, kan gøre mange ting i mareridtet: Løbe, gemme sig, skrige, osv. Men ingen forandring af den slags adfærd kan afslutte mareridtet.

Denne type forandring kaldes type 1 forandring. Dette skyldes, at mareridtet indeholder ændringer og strategier, der har at gøre med den samme dynamik, som personen finder sig selv i. De er baseret på negativ feedback.

På den anden side kaldte han type 2 noget, der forekommer kvalitativt og er baseret på positiv feedback. Det øger således afvigelser og giver plads til ny strukturdannelse. Hvis vi tager højde for det foregående eksempel, er type 2 forandring det, at vågne op. Den eneste vej ud af mareridtet ville være en forandring i drømmen, virkeligheden eller perspektivet.

At foretage type 2 forandringer

Vi kan finde et andet eksempel, når det kommer til psykologi og behandling. Nogle forældre anmoder om psykologisk hjælp, når deres barns skolepræstationer bliver dårligere. Forældrene har helt sikkert udført en form for handling som straf, nedsættelse af fritidsaktiviteter, eller forbudt barnet at gå ud med vennerne.

Disse er type 1 forandringer. Problemet er, at de ikke kan løse situationen. Terapeuten vil så analysere og interviewe de forskellige familiemedlemmer. De bemærker, at barnets bedstemor og ældre søster er kommet tilbage for at bo hos familien. Dette har ændret dynamikken, og forholdet mellem alle familiemedlemmer.

Hvad ville type 2 forandringen være i dette tilfælde? Forandringen ville blive nødt til at ændre den måde, familiemedlemmerne relaterer til hinanden og tilpasser sig den nye situation.

Måske kan vi bedre forstå konceptet, hvis vi tænker på en person, der er begyndt at føle sig trist, apatisk og umotiveret. I deres forsøg på at forbedre deres humør beslutter de at tage i motionscenter, gå mere ud og eksperimentere med kreative udfoldelser. Disse er alle type 1 forandringer.

Problemet er, at de på trods af alt dette stadig ikke har det godt, og de er ret distraherede. Hvad kan de gøre? Introducere en type 2-forandring: De skal ændre deres perspektiv, deres vision om virkeligheden og styre deres følelser. Dette vil virkelig gøre dem i stand til at foretage en transformativ forandring.

Henko: En forandring, en ny skæbne

Som vi kan se, er forandring et fænomen, der omfatter flere dimensioner, især hvis vi vil transcendere og provokere en henko. Det er ikke nok for os blot at ønske at ændre os selv og begynde at gøre noget nyt. Hvis vi virkelig ønsker at begynde at se verden på en ny måde, skal vi analysere vores perspektiv og hvordan det påvirker vores dagligdag.

Vi kan tro, at vores vision for virkeligheden er helt fin, og at verden skal opføre sig i overensstemmelse med vores ideer. Men hvordan kan vi så være så sikre på det? Er det ikke sandt, at to mennesker kan observere samme begivenhed på helt forskellige måder?

Sandheden er, at hver enkelt af os opbygger og arbejder med vores egen individuelle og næppe udskiftelige virkelighed. Så hvorfor ikke undersøge andre visioner og opfattelser for at løse vores problemer?

At sætte spørgsmålstegn ved vores virkelighed

Det er rigtigt, at dette ikke er en nem ting at gøre. At sætte spørgsmålstegn ved vores verden er ikke noget, vi kan gøre på kort tid. Faktisk vil vi ikke være tilfredse, før vi er i harmoni med vores sande natur, en bekymringsfri natur. Vi kan kun opnå velvære, hvis vi efterlader vores ego.

En transformativ forandring, en henko, er en øvelse i at være modig, hvor vi står over for at udfordre os selv og vores komfortzone. Vi skal nedbryde de vægge, vi har bygget i årevis, og de ideer, der plejede at gøre vores liv lettere.

I den forstand er vi vores egen mest komplicerede modstander, men også den, med al den vigtige viden. Vi kan tilbyde os selv muligheden for selvbevidstgørelse, hvis vi da ikke lader os blive båret væk af mentale spil.

Selvom forandringen er konstant i vores univers, hjælper vi os selv med at udvikle os, ved at være opmærksom på denne forandring. Det vigtige er at belyse de stier, der hjælper os med at vokse som person. Vi må bruge det, vi har lært undervejs, for at blive oplyst.