At sørge over et kæledyr: tabet af en kær ven

Der er ingen, som lærer dig, hvordan du skal sørge over et kæledyr. Og de lærer dig heller ikke, hvordan du skal sige farvel til nogen, der var som et familiemedlem. En hund er ikke kun en hund. Du kan ikke bare erstatte din kat med en ny. Hvert dyr har haft en speciel plads i dit liv, et lille hjørne fuld af minder, søde rutiner og et udseende, som du aldrig vil glemme.

For kun et par måneder siden var vi overraskede over at læse en artikel om netop dette emne. Variety magasin udgav en artikel om, hvordan Barbara Streisand klonede sin hund. Streisand følte, at hun var ude af stand til at håndtere tabet af sit kæledyr, Samantha, så hun besluttede sig for at få hende klonet det følgende år. Før hunden døde, havde hun fået en klinik til at udvinde stamceller. Og et par måneder senere havde hun to kloner af hendes Coton de Tulear.

“Indtil man har elsket et dyr, forbliver en del af ens sjæl i dvale.”

-Anatole France-

I dag siger sangeren, at hun venter på, at hvalpene bliver større for at se, om de har den sammen rolige, intelligente natur som Samantha. Alle har selvfølgelig ret til at gøre, hvad end de vil med deres penge. Ikke desto mindre bør vi spørge os selv, er det den bedste måde at sørge over et kæledyr på?

Ingen, dyr eller mennesker, bør komme ind i denne verden bare for at være en kopi af nogen, som ikke længere er her. Alle mennesker er unikke og usammenlignelige. At forsøge at gentage den sammen livshistorie giver ikke nogen mening. Og ud over det skaber det nogle komplekse medicinske og etiske dilemmaer.

Med det sagt, er det, som vi prøver at sige, at det faktisk kan gøres på en sund, hjælpsom måde at sørge over et kæledyr. Der skal strategier til for at acceptere tabet, lidt efter lidt, med mod og ansvarlighed. 

Billede fra Variety.com

At sørge over et kæledyr i en kultur, som er meget ufølsom over for dyr

Tabet af et kæledyr er ofte paradoksalt. Hvis du mister et familiemedlem, kan du bede om flere dage fri fra arbejdet. Men hvis du mister et kæledyr, har du ikke nødvendigvis de samme rettigheder. For mange mennesker er tabet stadigvæk meget traumatisk. Du hører ting som: “men det var jo bare en hund,” eller “du vil få det bedre, hvis du bare får dig en ny.”

Der er også den problemstilling med kæledyr, som ofte dukker op, men som ingen snakker meget om. Det er spørgsmålet om, hvem der beholder kæledyret i tilfælde af en skilsmisse eller separation? Det er en meget alvorlig problemstilling, hvor retten ofte må tage en beslutning. I dette tilfælde så ender den, som får retten til kæledyret, også med at sørge over den.

Interessant nok bliver “kæledyrssorgterapi” mere populært i den vestlige verden. Der er psykologer, som specialiserer sig i båndet mellem mennesker og dyr og de overgange, som sker i disse forhold. Den hjælp, de tilbyder, fokuserer på at gøre sorgprocessen nemmere at komme igennem med de følgende skridt:

Første skridt: bebrejd ikke dig selv

Noget, som mange kæledyrsejere oplever, når deres kæledyr død, er, at de bebrejder sig selv. De er af den opfattelse, at de kunne have gjort mere for dem. En anden ting, som påvirker sorgen, er problemstillingen omkring aflivning. Målet med aflivning er at befri dyret fra lidelse, men det kan være med til at skabe komplekse følelser hos den person, som tager beslutningen.

Så det er ekstremt vigtigt at bandlyse en hver form for skyldfølelse, du oplever. Vær sammen med dit kæledyr i dens sidste tid, og vid, at du ikke kan gøre mere for den. Giv slip på den med kærlighed og omsorg.

Andet skridt: respekter, at alle håndterer tab forskelligt

Hvert medlem af en husstand vil sørge over et kæledyr forskelligt. Det er ekstremt vigtigt at forstå det og være opmuntrende. På samme måde er det vigtig at være opmærksom på, hvordan børnene og de ældre bearbejder tabet.

Det kan godt være, det er første gang, at børnene bliver nødt til at håndtere et tab. Lyt til alle de spørgsmål, de har. Vær oprigtig og ærlig. For når det kommer til stykket, betyder det ikke, deres sorgproces er mindre intens, bare fordi de er små. Det plejer at være mere traumatisk for ældre at miste et kæledyr. Kæledyr spiller en vigtig rolle i deres daglige liv, så tabet af kæledyret kan være meget sværere at håndtere.

Tredje skridt: ændring i rutinerne

Dyr tager en plads i vores hjem, men også i vores rutiner. De møder os entusiastisk, når vi kommer hjem, og holder os med selskab på sofaen eller i sengen. De giver et livligt nærvær. De plager om mad eller om, at vi skal gå tur med dem på visse tidspunkter på dagen… At sørge over et kæledyr betyder, at man skal se manglen af disse små interaktioner i øjnene.

Vær klar over, at forandring kan være en måde at gøre det nemmere at håndtere tabet på. En anden strategi er at skabe eller ændre andre vaner, som en måde at håndtere din sorg.

Fjerde skridt: du kan ikke bare erstatte dit kæledyr med et nyt

Lad os gå tilbage til sagen om Barbara Streisand. Det giver ikke nogen mening at erstatte et kæledyr med et andet. Og det er urealistisk at forvente, at det nye kæledyr har sammen personlighed, adfærd og måde at være på.

Hvert dyr er unikt, og det er vigtigt at give dig selv tid til at sørge. Du bør acceptere dit kæledyrs død og gemme på minderne et sted i dit hjerte. Hvis du senere har lyst til det, kan du åbne døren op for et andet dyr. Kort sagt, så er det ikke den bedste måde at sørge over det kæledyr, som ikke længere er hos dig, ved at få et nyt med det samme.

Konklusionen er, at det er hårdt at håndtere tabet af et kæledyr, og det indebærer intense følelser. Nogle mennesker føler sig alene og misforstået i deres smerte. De siger trods alt ikke farvel til et hvilket som helst dyr. Disse dyr var en stor del af deres liv. Så hvis du har behov for hjælp til at håndtere sorgen over et kæledyr, så tøv ikke med at bede om hjælp. På den måde kan du mindes alle de gode tider og så komme videre.