Werther-effekten - selvmord kan være smitsomt

Werther-effekten - selvmord kan være smitsomt

Sidste ændring: 21 april, 2018

Om morgenen den 7. august 1962 vågnede verden op til en chokerende situation. Den nat var kroppen af ​​den berømte skuespiller, Marilyn Monroe, blevet fundet død på hendes badeværelse. Medierne bekræftede hurtigt, at det var selvmord. Det gav grund til at tale om Werther-effekten.

I de måneder, der fulgte, tog 303 unge mennesker deres liv. Werther-effekten ramte igen forsiden af ​​aviserne.

I 90’erne, mange år efter den berømte sag, oplevede det amerikanske samfund noget lignende igen, med Kurt Cobains død. Hver gang medierne rapporterede selvmordet af en berømt person, rystede en selvmordsepidemi landet.

Men hvilken slags forbindelse kunne der eksistere mellem nogen fra underholdningsverdenen og en person som dig og mig? Kunne disse personer have fulgt en slags imitationsproces, eller var det blot et morbidt sammenfald?

Hvad er Werther-effekten?

Werther-effekten var det udtryk, som sociologen, David Phillips, udarbejdede i 1974 for at definere den imitative virkning af selvmordsadfærd. Navnet kommer fra romanen “Den unge Werthers lidelser” af den tyske forfatter Wolfgang von Goethe. I denne bog ender hovedpersonen med at begå selvmord i kærlighedens navn.

Det var sådan en “succes”, at kort efter offentliggørelsen, i 1774, tog omkring 40 unge deres liv på en meget lignende måde som unge Werther. Dette mærkelige og makabre fænomen medførte forbud mod bogen i lande som Italien og Danmark.

Werther-effekten fører til selvmord

På grundlag af lignende tilfælde, gennemførte Phillips en undersøgelse mellem 1947 og 1968, hvor han fandt nogle afslørende og forstyrrende oplysninger. Han fandt ud af, at hver gang New York Times offentliggjorde en historie om selvmord fra en berømt figur, steg selvmordsraten i næste måned med næsten 12%.

Dette mønster er fortsat indtil nutidige tider. I midten af ​​2017 forsøgte Canada at forbyde serien “døde piger lyver ikke” efter at have besluttet, at det kunne medføre samme tragiske virkning. Verdenssundhedsorganisationen har endda udarbejdet et dokument med retningslinjer for journalister for at vise, hvad de skal rapportere om, ved begivenheder relateret til selvmord.

Er det farligt at tale om selvmord i medierne?

Det afhænger af, hvordan det bliver gjort. En ting at huske på er at forsøge ikke at gå i detaljer og udelade elementer, der kan vække medfølelse. Begivenheder som disse skal ikke udløse nogen form for imitativ proces. Det er imidlertid klart, at vi skal fjerne enhver form for sensationalisme, der muligvis tvinger folk til at efterligne den tragiske begivenhed.

Mange kunstnere gennem historien har ofte tilskrevet et element af romantisering til selvmordshandlingen, og dette har været afgørende for mange af disse dødsfald.

Nogle eksperter afviser Werther-effekten i princippet, men indrømmer, at der kan være nogle relaterede virkninger. De tror, ​​at det er muligt, at personer med selvmordstendenser kan kopiere disse berømte folks handlinger. Men på samme tid bebrejder de på ingen måde berømthederne for andre menneskers død.

Vi skal behandle nyheder af denne type med særlig følsomhed. Der skal ikke vises billeder eller identifikationselementer, især i tilfælde af børn og unge. Det er vigtigt, at vi ikke idealiserer selvmord som en flugtvej.

“Kæmp for at leve livet, lide det og nyde det… Livet er vidunderligt, hvis du ikke er bange for det”
Charlie Chaplin

Kvinde begår selvmord i vand på grund af Werther-effekten

Sådan undgår man romantisering af selvmord

På trods af alt dette, er det nødvendigt at tale om selvmord. Vi burde være i stand til at sige, at der altid er en anden vej ud og vise folk, der ikke kan se det, præcis hvor de kan finde den. At forblive stille og vende det blinde øjne til tjener kun til stigmatisering af et problem, der påvirker flere og flere mennesker.

Du bør altid forsøge at gøre det respektfuldt, men selvsikkert og forsøge at fjerne det forfærdelige tabu, der omgiver det. At forsøge at skjule noget så virkeligt som dette, betyder ikke, at det ikke eksisterer. Alt, hvad dette gør, er at gøre det stærkere.

Et værk af fiktion, uanset hvilken form det måtte være, burde ikke opmuntre til selvmord. Det samme gælder for nyhederne. Dette betyder naturligvis ikke, at vi ikke skal rapportere det på en korrekt og ansvarlig måde. På det tidspunkt, hvor “Den unge Werthers lidelser” blev offentliggjort, havde vi ikke alle de oplysninger og ressourcer, vi har nu. At udtrykke vores følelser korrekt og bede om hjælp bør være en meget lettere vej ud end at tage vores liv, og vi har alle vores rolle at spille i dette.

Bibliografiske referencer

Phillips, David P. (June 1974). The Influence of Suggestion on Suicide: Substantive and Theoretical Implications of the Werther Effect. American Sociological Review, Vol.39 (3), pg.340-354


Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.