The Sea Inside: Når livet er en forpligtelse

The Sea Inside er baseret på en virkelig historie om Ramón Sampedro, en kvadriplegiker, som beslutter at tage sit eget liv.

Skrevet og kontrolleret af filmkritiker Leah Padalino.

Sidste ændring: 07 oktober, 2022

The Sea Inside er en spansk film, der vandt Bedste Udenlandske Film Award i 2004. Den er instrueret af Alejandro Amenábar og har Javier Bardem i hovedrollen. Den er baseret på en virkelig historie om Ramón Sampedro, en kvadriplegiker, som beslutter at tage sit eget liv.

Historien om Ramón Sampedro er kontroversiel, da den handler om aktiv dødshjælp, som er ulovligt i mange lande. Tyve år efter hans død, er aktiv dødshjælp stadig ulovligt. Derfor er denne historie stadig relevant i dag.

The Sea Inside genåbnede debatten om denne delvist afsluttede sag. Kvinden, der hjalp ham til døden, Ramona Maneiro, blev løsladt på grund af manglende beviser. Hun indrømmede dog senere sin medvirken i forbrydelsen.

I 2001 blev den første film, der er inspireret af denne historie, Condenado a vivir (Condemned to Live), udgivet, men den var ikke ligeså succesfuld. The Sea Inside blev den mest anmelderroste film efter at have vundet en Oscar for bedste udenlandske film.

På trods af filmens succes, fik den kritik af medierne og visse kvadriplegiske grupper, som kritiserede Sampedros attitude til livet. Filmen behandler dog et sandt problem: En persons ret til en værdig død og valgfrihed.

Udover sin medie- og filmarv, er historien om Ramón Sampedro blevet inspiration til to bøger: Cartas desde el infierno (Letters from Hell) og Cuando yo caiga (When I Fall). Begge blev begge udgivet efter hans død. Alt dette gjorde Sampedro til en kendt person i Spanien.

The Sea Inside: Liv eller død?

Ramón Sampedro blev født i Galicien, Spanien i 1943. Han var en sømand, der kom ud for en ulykke, da han var 25 år gammel. Ulykken efterlod ham lænket til sengen resten af livet.

Velvidende om at han aldrig ville kunne bevæge sig igen, og at han altid ville være afhængig af andre mennesker, besluttede han sig for at dø på en værdig måde. Han blev dermed den første spanier til at bede om aktiv dødshjælp. Hans sag skabte debat i både medier og retssalen.

Da han indså, at loven ikke ville hjælpe ham, besluttede han sig for at tage sit eget liv, i hemmelighed, med hjælp fra sin veninde, Ramona Maneiro, da hans tilstand som kvadriplegiker gjorde det svært for ham at gøre det selv.

Han optog en video, hvor han drak et glas vand med cyankalium og forklarede, hvorfor han fortjente at dø med værdighed, og hvordan han ville gøre det. Han sagde også, at han alene var skyldig, da han selv havde planlagt det hele, og at de andre kun havde hjulpet.

Hjælp fra andre

I filmen ser vi forskellige meninger om Ramóns beslutning. På den ene side har vi familien, der ikke vil have, at han går bort. Hans bror fortæller ham, at det er bedst, hvis han lever videre. På den anden side ser vi advokaten Julia og naboen Rosa, der senere hjælper ham til døden.

Rosas karakter er vigtig. Delvist inspireret af Ramona Maneiro, hjælper hun Ramón. Efter at have set ham på tv, beslutter hun sig for at besøge ham for at overbevise ham om at leve videre. Hun ender dog med at blive forelsket i ham og til sidst forstå og acceptere hans beslutning.

I mellemtiden har Julia taget sagen for retten. I modsætning til Rosa, forstod hun Ramón fra start, da hun selv lider af en langsomt fremadskridende uhelbredelig sygdom, hvilket får hende til at overveje selvmord.

Et ønske om ikke at leve

Hvorfor ville Ramón Sampedro gerne dø? Hvorfor sagde han, at hans liv ikke var værd at leve? Mange støtter idéen om, at en kvadriplegisk person kan være lykkelig og leve med værdighed.

En af de mest kritiske øjeblikke i hans liv, var da en kvadriplegisk præst besøgte ham, hvor de begyndte at tale om etiske, moralske og religiøse emner. Præsten insisterede på, at livet tilhører gud, og at det er meget mere end bare at kunne løbe eller bevæge sine arme.

Du kan leve i en kørestol på den mest værdige måde, der findes. Sampedro kunne sagtens forstå og afviste ikke denne holdning. Han ville bare ikke leve længere. Han havde stoppet med at kæmpe og acceptere kørestolen og foretrak at dø fredeligt.

Alt dette kan få os til at tænke, at der ikke findes nogen rigtig og forkert holdning i denne situation. Valget om liv eller død er en personlig og individuel beslutning, som ingen andre kan træffe. Det virker vanvittigt, at en person tvinger en anden til at dø, men hvad med at tvinge en anden til at leve?

The Sea Inside: Kontroversen over aktiv dødshjælp

I virkeligheden er aktiv dødshjælp et følsomt emne, fordi det ikke kun er en personlig beslutning, men fordi der også er kulturelle og religiøse faktorer, der spiller ind. At acceptere døden er ikke let for nogen, men det er endnu mere kompliceret at acceptere, at en anden person vælger at dø.

For Ramón Sampedro var livet en forpligtelse. Hans handicap var et helvede og i stedet for at genvinde livslysten, kæmpede han for at dø. Dø med værdighed uden nogen at give skylden for det. I The Sea Inside ser vi en retslig kamp, der stadig eksisterer i dag.

I nogle lande, som Belgien, Holland og visse stater i USA, er aktiv dødshjælp lovligt og støttet af sundhedsvæsnet, da flere og flere mennesker vælger at dø på denne måde. Det er ikke, fordi aktiv dødshjælp bliver mere og mere populært, da det altid har været der. Det har blot været gemt væk.

Kontroversen bag denne sag, den dokumenterende film om Sampedros død og udgivelsen af filmen The Sea Inside, har vist, at der eksisterer en åben debat i mange lande om aktiv dødshjælp. Intet af det har dog nogen betydning, for når en person er fast besluttet på noget, vil de gøre alt for, at det lykkes.

Accept at døden

Normalt er familien dem, der bliver mest påvirket, og de nægter at acceptere, at deres elskede ønsker at dø. I disse sager kan forståelse, kærlighed og endda mental støtte være nøglen på deres vej mod accept.

Vi kan ikke dømme nogen for deres beslutninger eller handlinger, og vi kan heller ikke tvinge dem til at skifte mening. Hvad er rigtigt? Nok ingenting. Vi må bare acceptere beslutningen.  The Sea Inside viser os, at til sidst er kærlighed og forståelse stærkere end enhver personlig holdning, om vi vil det eller ej.