Sygdommen af altid at have travlt
Vi finder os selv i et stadie af menneskelig udvikling, hvor vi tænker, at for at “være i verden” skal vi altid have travlt. Det er blevet normen at tænke, at “jo mere vi kan gøre, jo mere er vi værd.” Dette finder sin oprindelse i et materialistisk samfund, hvor prioritet er givet til idéen om, at “jo mere du har, jo mere er du.” Meget få af os er bevidste om vores indre selv. Bevidste om den, der virkelig viser os, hvem vi er, og hvorfor vi er her. S å står vi over for en social sygdom? Svaret, ifølge forskellige sociale undersøgelser, der er blevet udført, er ja.
“Saml dine rosenknopper, mens du kan
Gammel tid flyver stadig
Og den samme blomst, som smiler i dag,
vil være døende i morgen… ”
-Robert Herrick-
Børn lider også af denne sygdom
Du kan spørge mennesker om deres følelsemæssige stadie, og de vil sige til dig, “Jeg er meget træt af at gøre tusind ting… Jeg har ikke tid til at tænke på det.” Det foruroligende er ikke kun at indse dette, men at vores børn og unge starter fra en meget ung alder med også at have disse vaner. Dette ødelægger vores livskvalitet og gør det svært at bruge tid på personlig vækst.
Vi lever under normer og tidsfrister, der skubber os til at kræve organiseret og mental perfektion. Udfordringen, jeg præsenterer for dig her, er baseret på at stille dig selv de følgende spørgsmål: Hvordan endte jeg med at leve sådan? Hvornår glemte vi, at vi er mennesker og ikke maskiner?
Denne sygdom af altid at have travlt er fuldstændig destruktiv for vores helbred og velvære. Det svækker vores evne til at koncentrere os fuldstændig om dem, vi elsker mest. Det adskiller os fra samfundet. A t være i et stadie af konstant aktivitet afholder os fra at blive fuldkomne mennesker.
Teknologi, som en allieret i altid at have travlt
I 1950 begyndte den nye era af teknologiske opdagelser at komme frem. Produkter, der lovede at gøre vores dagligdag nemmere eller enklere. Selv med det, fortsætter vi idag med samme mængde eller endda mindre tid tilgængeligt end i de tidligere år. For nogle af os, “de priviligerede”, forsvinder grænserne mellem vores arbejde og vores personlige liv. Vi har altid en telefon eller tablet i hånden. Vi lukker aldrig ned og lader aldrig os selv være nærværende.
For nogle mennesker, er virkeligheden anderledes, fordi de skal klare to jobs i to forskellige sektorer for at støtte deres familie. To procent af børn i Amerika lever i fattigdom. Og mange af deres forældre arbejder for mindsteløn for at kunne lade dem leve et værdigt liv og have noget til at fylde deres sultne maver. Disse mennesker kunne helt klart ses som dem, der virkelig har travlt.
Spørg ind til de inderste følelser
I nogle muslimske kulturer, siger man på arabisk for at spørge en person om, hvordan de har det, eller hvordan det går, Kayf haal-ik? Haal er et ord, der spørger ind til det spirituelle stadie, hvori nogens hjerte befinder sig. Oversættelsen til dansk ville derfor være “Hvordan står det til med dit hjerte i dette øjeblik?” Derfor betyder vores spørgsmål “Hvordan går det?” præcis det samme.
Når vi spørger med vores hjerte, er vi ikke interesserede i at vide, hvor mange emails du stadig skal besvare, eller hvor lang tid det tager at gøre noget på arbejdet. Vi spørger inderligt, hvordan din sjæl har det, hvordan den er, og om det føles godt, sundt. Hvis du stadig husker på det, er du et menneske i nuet.
Vi inviterer dig til at lægge din hånd på skulderen af en, du elsker. Se dem i øjnene. Forbind dig med dem i et par sekunder, som en kur mod sygdommen, sygdommen af altid at have travlt. Fortæl dem, hvad dit hjerte længes efter. Og forbind dig med deres. På et tidspunkt skal vi alle huske, at vi er mennesker, der har brug for essensen af andre for at føle os mere i live og fuldkomne.