Sammenbragte familier: når kernefamilien bliver udfordret

Sammenbragte familier: når kernefamilien bliver udfordret

Sidste ændring: 13 december, 2017

Næsten hvert andet ægteskab ender i skilsmisse i disse tider, og mange af disse splittede familier har børn. Heldigvis opgiver mor eller far ikke kærligheden, efter de har gennemlevet disse til tider traumatiske opbrud med dagligdagen og kærligheden. Derfor sker det tit, at fraskilte forældre, måske med hver deres børn, bliver forelskede og beslutter sig for at flytte sammen. Det skaber sammenbragte familier.

Det kan være en fantastisk følelse at få en helstøbt familie sammen med den, man elsker. Måske er kemien bare til stede helt fra starten mellem børnene og den nye forælder. Her er der en mulighed for at skabe en familie på et nyt og friskt grundlag og skabe nye traditioner sammen.

Men sammenstødet mellem idéen om kernefamilien og realiteterne i sammenbragte familier kan nogle gange være svært. Det er ikke uden grund, at skilsmisseraten i sammenbragte familier er oppe på hele 75 procent. Det kan ende så grelt, at parret vælger at flytte fra hinanden igen eller vælger at opløse deres romantiske forhold. Ligesom det gælder for ikke-sammenbragte familier.

Men der er heldigvis nogle gode råd derude, som kan hjælpe den sammenbragte familie tættere sammen. I dag vil vi kigge på nogle af disse råd, så vi vil opfordre dig til at læse videre, hvis nu nogle af disse kunne hjælpe dig og din familie!

Sammenbragte familier nyder hinandens selskab

Hvad er en kernefamilie?

Vi har alle en forestilling om, hvad kernefamilien er. Nogle gange mener vi, at vores familie er det perfekte eksempel på sådan en familie, og andre gange mener vi, at vores familie er den diametrale modsætning til den ideelle familie.  Til fælles for alle disse forestillinger er, at kernefamilien er den ideelle, den bedste slags familie. Far, mor og børn, ikke? (og bedsteforældre). Det er dog acceptabelt nok at understrege, at kernefamilien i vores moderne tider kan have mange forskellige ansigter udadtil. Udseendet er lige meget. Det, der holder dem sammen og kendetegner dem, er kærlighed, tryghed og tillid.

Men hvad nu, når familien hedder far, mor, fars børn, mors børn, (måske fælles børn oveni?), biologiske forældre, bedsteforældre og biologiske bedsteforældre? Det kan være svært at holde tungen lige i munden, når man opremser alle familiemedlemmerne, og det kan være endnu sværere, når man står midt i dette virvar af forskellige familiære bånd.

Den moderne families problem er, at alle har bukserne på.  

-George Stilwell-

Udfordringerne i sammenbragte familier

Er det i orden at opdrage på sin partners børn? Hvem skal med til forældresamtaler på skolen? Hvad skal jeg gøre, hvis mine børn ikke kan lide min nye partner, eller hvis de ikke har nogen kemi?

Dette er nogle af de spørgsmål, som kan dukke op i den nye hverdag, man forsøger at bygge op sammen. Der er en helt masse nye grundregler, der skal bygges op fra bunden igen i den sammenbragte familie: udover at man har gennemlevet et potentielt traumatiserende opbrud i familien og måske oplever tristhed, stress, forvirring og andre negative følelser, så skal rollerne i den sammenbragte familie findes helt fra bunden af.

Et af brændpunkterne i den sammenbragte familie er naturligvis forholdet mellem stedforælderen og børnene. Følelser, der kan opstå i dette forhold er mistro, jalousi, bebrejdelse, skepsis og måske endda en følelse af akavethed. Det er helt essentielt i denne sammenhæng at huske på, at denne nye familiesituation er en, der tvinges ned over hovedet på børnene. Det er ikke dem, der har valgt mors eller fars nye partner. De får heller ikke lov til at bestemme, om denne nye person skal flytte ind og bo sammen med dem. Derfor er det meget vigtigt, at denne forening sker i børnenes tempo, så de har tid og følelsesmæssigt overskud til at vænne sig til denne nye virkelighed.

Familie står sammen og kigger på stjernerne

6 råd til sammenbragte familier

En artikel udgivet i Alt For Damerne nævnte nogle råd til sammenbragte familier. Disse råd vil vi gerne videregive i denne artikel. De stammer fra Mette Hinnerskov, som er ekspert indenfor sammenbragte familier.

1. Der skal være plads til alle

I og med det ikke er børnene, som selv har valgt at indgå i denne nye sammenbragte familie, er det essentielt, at ikke blot de voksne, men alle at får plads til at omstille sig til alle de nye ændringer. Måske kan det være svært for børnene at give udtryk for deres bekymringer eller afreagere, når der er en ny voksen til stede. Det kan endda være, at de især afreagerer overfor deres nye familiemedlem(mer). Så giv plads og rum til dårlige dage og stunder, hvor børnene blot har brug for lidt afstand til den nye sammenbragte familie.

2. Skab et fælles rum

Det kan være guld værd at skabe nogle nye fælles værdier, som familien kan samles om, og som alle nyder at tage del i. Det kan være en million ting:

  • En fælles sportsgren
  • At spise morgenmad/aftensmad sammen om bordet
  • Kæledyr, alle tager del i at passe og lege med (men husk, ikke alle kæledyr er velegnede til familiekæledyr! Tænk på dyrets velfærd)
  • Fælles aktiviteter som spil og leg
  • Et regelsæt, alle kan være enige om
  • Yndlingsfilm, tv-serier osv… Kun fantasien sætter grænser!
Søn krammer sin mor

3. Vælg dine kampe

For at bevare freden i familien er det vigtigt for de voksne at vælge sine kampe med omhu. Og det er i øvrigt noget, som gælder i alle forhold. Det er simpelthen ikke alle problemer, der skal hives op med rod, så snart de første, spæde ukrudtsblade stikker hovedet op af jorden. Vælg dem ud, der er vigtigst for dig, og glem resten. Det er ikke værd at dyrke den dårlige stemning på grund af småting. Men store problemer skal selvfølgelig løses, det er helt klart.

4. Alt handler ikke om dig

Sure, triste, generte bonusbørn. Det kan være svært som bonusforælder ikke at tage dette personligt. Men der ligger en masse traumer fra bruddet med den gamle familie i børnenes kuffert, og de forsvinder ikke bare af sig selv. Og nogle gange er det de traumer, der indvirker på børnenes velfærd. Ikke på grund af bonusforælderens tilstedeværelse eller laden og gøren. Se på det udefra, få noget perspektiv.

5. Man skal ikke påtage sig hele ansvaret

Hinnerskov skriver: “Specielt kvinder kan have behov for at overtage styringen af mange ting, herunder også opdragelsen af bonusbørnene og håndteringen af partneres eks. Det er uklogt og ikke særlig respektfuldt over for ens nye partner.”

Det er ikke, fordi det skal være “mine børn og dine børn.” Men det handler om, at hver forælder skal tage sin del af ansvaret og bidrage lige meget til, at alle får det bedste ud af den nye sammenbragte familie.

6.  Der skal være plads til de dårlige dage

Som beskrevet i punkt ét er det vigtigt, at det er okay at have en dårlig dag. Og endnu vigtigere er det, som Hinnerskov skriver, at der ikke skabes en negativ stemning omkring dette, eller at man forsøger at skjule det. Giv plads til et frit ånderum. Det er jo også det, kernen af en familie er, ikke? Vores familie er et ånderum til at være os selv: både på de gode og på de dårlige dage.

For at konkludere: nyd din nye sammenbragte familie fuldt ud, og skab nye værdier, I kan være fælles om. Hav respekt for hinanden, og giv plads til gode såvel som dårlige dage. I har muligheden for at skabe et helt nyt liv sammen på Jeres eget grundlag. Læg normerne til side, så alle har plads til at blomstre op.

“Det bånd, der binder dig og din familie, er ikke af blod, men af respekt for og glæde af hinandens liv.”

– Walt Whitman-

 


Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.