Det kræver ro og fred at finde mening i livet

Hvordan finder man mening i livet? Mange har givet et bud på dette spørgsmål, igennem tidens løb. Nogle bedre end andre. Nietzsche havde nogle specifikke ideer, der ikke krævede, at man ledte jorden rundt. Tværtimod.
Det kræver ro og fred at finde mening i livet
Valeria Sabater

Skrevet og kontrolleret af psykolog Valeria Sabater.

Sidste ændring: 27 december, 2022

Man finder ikke nødvendigvis mening i livet i en forelskelse eller i forfølgelsen af en lidenskab… Den kan forsvinde så hurtigt, som den kom. Men et varmt hjerte og indre ro kan hjælpe med at værdsætte alle de skatte, der er omkring en.

En ting, som mange filosoffer og specialiserede psykologer (specielt logoterapi) mener, er, at det er utroligt svært at finde ens formål, når man er så forankret i kulturen. Man får så meget stimuli fra så mange forskellige steder, på samme tid, at det er svært at filtrere det hele. Dette gør det svært at høre ens egen stemme – lyden af ens sande jeg.

“Målet med livet er at leve, og at leve betyder at være bevidst, glædeligt, beruset, klart, guddommeligt bevidst.”

-Henry Miller

Adam Steltzner er den forsker fra NASA, der designede Curiosity Rover og landede den succesfuldt på Mars. Han fortæller, at han som barn aldrig havde forestillet sig at dedikere sit liv til et projekt som det. Han ville egentligt være rocksanger. Han havde sit eget band, spillede koncerter og var ikke interesseret i at gå på universitetet som hans venner.

Alt dette ændrede sig dog en nat. Han gik alene hjem fra at øve med sit band, med en helt klar himmel over sig. klar, rolig og fredfyldt. Da blev han helt hypnotiseret af stjernerne. Helt specifikt, Orions Bælte. Han blev stående forbløffet i over en halv time. En mand, der var vant til musik og høje lyde, finder pludseligt mening i livet, gennem stilhed.

Et par måneder efter søgte han ind på fysik på universitetet. Hans eventyr var blot begyndt…

En rød stjernehimmel

At se, tænke, og tale roligt: Nietzsche‘s teori til at finde mening i livet

Der er tider, hvor det føles som om, man er en fjer, der flyder med strømmen. Man har knap nok tid til at nyde tingene omkring en. Man lader ikke den milde vind løfte en op, for i et par sekunder at få et bedre udsyn af omgivelserne. Det er måske de ting, der begejstrer eller skræmmer en, eller endda noget helt ligegyldigt.

Vores kultur og uddannelse skubber os mod det, der fængsler os: Vores vaner. Nogle af os er endda endt som misbrugere, der tørster efter øjeblikkelig tilfredsstillelse og korte fornøjelser. Vi vil have alt, men føler os samtidig tomme. Vi vil være unikke og specielle, men sletter samtidig det, der gør os til den, vi er.

Det er ikke nemt at finde mening i livet på en sådan tankeløs og utilfredsstillende levemåde. Derfor er det værd at nævne Nietzsche’s tanker om dette: “For at finde meningen med livet, skal du være i stand til at se, tænke, og tale roligt.”

Nietzsche tænker med hånden mod kinden

I Twilight of the Idols, taler Nietzsche om, hvordan alle undervisere bør have et enkelt mål: At sætte fundamentet til det, han kaldte “aristokratisk kultur.” Her talte han ikke om den øvre klasse. Han ville give den yngre generation en mere raffineret og streng måde at tænke på. Han ville have, at alle skulle leve deres liv, som var det et sandt kunstværk.

Nietzsche og aristokratisk kultur

Han anbefalede 3 specifikke aspekter, en underviser burde fokusere på:

  • At lære at se omgivelserne på en rolig måde, uden at forhaste sig.
  • At lære at tale og skrive på samme måde. Hvis du lærer dine øjne at se på tingene roligt, skal du gøre ligeså med din skrivning og din tale: Roligt og fra hjertet.
  • Ikke at agere ud fra pure instinkter. For dette skal du være en afbalanceret og ikke mindst forsigtig tænker.

Alle, der integrerer disse evner i det inderste af deres væsen og formår at se, tænke og tale roligt og tålmodigt, vil finde en mening i livet før eller siden. Det vil definere dem, og gå hånd i hånd med deres identitet.

Mand siddende på toppen af et bjerg

At finde mening i livet betyder ikke, at man skal slide skoene op

Man behøver ikke at tage til Tibet for at finde mening i livet. Man behøver ikke at rejse jorden rundt, blaffende med en rygsæk. Jo, du vil selvfølgelig have fået en masse erfaringer, men du vil ikke nødvendigvis finde de svar, du søger.

Hakuin, en japansk poet fra det 12. århundrede, sagde, at når man ikke ved, hvor sandheden findes, begår man den fejltagelse at lede efter den i de fjerneste egne. Faktum er, at du kan finde hemmeligheden bag al din tvivl, i dig selv.

Derfor behøver du ikke at slide skoene op, for at finde en mening i livet. Det handler om at skabe et mentalt rum til refleksion. Hvordan det? Disse punkter kan måske hjælpe.

Reflekter

  • Sænk farten.
  • Lav en liste med dine prioriteringer i livet. Eller en liste med det, der gør dig glad. Ryd op i dit liv.
  • Brug mere tid med dig selv. Led efter tidspunkter i løbet af dagen, hvor du kan være stille og rolig.
  • Genfind din evne til at blive forbløffet. Vær den person, der lader dig kigge på stjernerne om natten. Lad dig værdsætte de usædvanlige ting, der sker i din by. Den skjulte magi i dit daglige liv.
  • Vær opmærksom på de ting, der gør dig glad, der føles godt og inspirerer din nysgerrighed. Der vil du finde de ting, der giver dit liv mening. Det, der definerer dig.
Hjerteformet udsnit i en busk

Til sidst er det vigtigt at pointere, at ens mål i livet ofte ændrer sig, som tiden går. Det er helt normalt og nok også for det bedste, da det betyder, at man er i bevægelse. Det betyder, at man vokser til nye højder, opdager nye ting og skaber nye forhåbninger og mål.

Liv betyder trods alt at være i bevægelse. Og ved man, hvordan man lytter til sin indre stemme, med den ro den fortjener, vil man altid finde de svar, man søger.


Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.



Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.