Tiden er inde: sådan kan du passe på dig selv

Tiden er inde: sådan kan du passe på dig selv
Julia Marquez Arrico

Skrevet og kontrolleret af psykolog Julia Marquez Arrico.

Sidste ændring: 27 december, 2022

Nogle gange bliver du rodet ud i ting, så du glemmer at passe på den eneste person, som vil være hos dig for evigt: dig selv. Og måske tænker du, at personlig trivsel og at sætte dig selv først på “huskesedlen”, virker selvisk… men det er det ikke. Faktisk er en af de vigtigste investeringer, du kan foretage dig, en investering i dig selv, din sundhed, dine behov og din trivsel. Og du skal med sikkerhed vide, hvordan du kan passe på dig selv, for at kunne passe på andre. Hvis du passer godt på sig selv, vil du være i stand til at skabe et mere fuldt, mere komplet selv, som andre kan nyde godt af.

Kvinde danner hjerte med hænder for at sige "du skal passe på dig selv"

At bruge tiden hver dag på at tage vare på andre, kommer fra den dybeste og mest oprigtige omsorgsfølelse. Men det vil sætte sine spor på dine følelser, hvis det bliver vedvarende. Og hvis en person bruger en masse tid af deres liv på at tage sig af andre mennesker, om det er på et praktisk niveau (gøre ting for dem) eller et følelsesmæssigt niveau (give følelsesmæssig støtte), vil de give afkald på at tage vare på sig selv. Det kan være, de endda glemmer hvordan. Så derfor i denne artikel vil vi fortælle dig, hvordan du kan passe på dig selv, fordi det er en grundlæggende evne, hvis man skal have et godt psykologisk og følelsesmæssigt helbred.


“Der er intet bedre end at se tilbage på årene og indse, at du er vokset med selvbeherskelse, dømmekraft, generøsitet og uselviskhed.”

Ella Wheeler Wilcox


Hjerte i hånd

Hvorfor er det så svært at passe på dig selv?

Mange gange handler, bevæger og beslutter vi ting baseret på, hvad andre mennesker har behov for eller siger. På grund af det holder vi op med at være opmærksom på vores egne behov, og glemmer dem endda. Det er ligesom, når du holder op med at lave en bestemt aktivitet – mister du din evne og måske glemmer du endda, hvor meget du holdte af det. Så hvis du holder op med at lytte til og passe på dig selv, vil du glemme hvordan. Vi ser det især i situationer hos mennesker, som bruger mange år på at passe på deres børn eller familiemedlemmer. I det øjeblik de stopper med at tage sig af disse mennesker, bliver de deprimeret, oplever angst og ved ikke, hvordan det skete for dem, eller hvorfor de har det sådan.

Mennesker, som ikke ved, hvordan de skal passe på sig selv, går til psykologen og siger, at de føler sig fortabte. De har det som om, de har mistet deres kurs, som om de er blokerede og ikke kan gøre noget anderledes for at komme ud af det sted, de befinder sig i. Tiden er inde til, “at de tager vare på sig selv”, men de ved ikke hvordan. De ser en opgave i øjnene, som er næsten umulig for dem: det er ukendt, og de ved ikke engang, hvor de skal begynde.


“Der er kun et hjørne af universet, som du kan være sikker på at forbedre, og det er dig selv.”

Aldous Huxley


Hvordan kan du passe på dig selv?

Tænk bare på, hvis du har det godt, så vil trængslerne være nemmere at overvinde. Og du bliver nødt til at acceptere, at denne opgave afhænger helt af dig selv. Det vi sige, hvis du har en partner, venner, familie eller børn, så er det godt, hvis de bekymrer sig om dit velbefindende (og det bør de), men du kan ikke forvente, at dine nærmeste skal passe på dig. Det er et job du selv må tage initiativ til. Så derfor vil vi her give dig 7 ideer til, hvordan du kan passe på dig selv.

1. Organiser dine omgivelser, fordi det viser dit bedste jeg frem

At holde dit hus, værelse, arbejdsområde og fysiske miljø ordentligt er et skridt frem. Stederne, du befinder dig i, bør være indbydende. Rod, dårlig belysning og kulde vil være med til, at du bliver utilpas. Og hvis det er sådan hver dag, vil dit overordnede psykologiske ubehag blive værre og værre.

2. Find et øjeblik hver dag, hvor du kan slappe af

Vi lever alle en livsstil, hvor “vi aldrig har nok tid”. Det er til dels sandt, men tid er en ressource, som du “tager” fra et sted og “lægger” et andet sted. Det betyder, at når det drejer sig om at passe på dig selv, er det vigtigt at finde bare 10 minutter hver dag til at slappe af og koble fra. Til at drikke en kop kaffe eller te, eller se på din telefon, uden nogen eller noget forstyrrer dig. Dette øjebliks afslapning kan være morgen, eftermiddag eller aften. Det er lige meget, hvilken tid på dagen det er. Så længe du tager dig den tid…

Kvinder udøver fuld afslapning

3. Gør latter til en del af din rutine

Forær dig selv ting, som får dig til at grine. Om det er Tv, film, et radioprogram, det er lige meget. Det vigtigste er, at det skaber en forbindelse til dit gode humør. Det har en positiv virkning at grine hver dag. Du føler effekten på dit humør. Vær proaktiv og led efter ting, som får dig til at grine. Og vent ikke på, at de kommer til dig. Gå ud og find dem.

4. Tag afstand fra negative mennesker og følelser

At tage afstand fra det, som sårer dig, er et nødvendigt skridt i at passe på dig selv. Hvis du er i et giftigt forhold eller har mennesker i din nærmeste kreds, som overbringer negative følelser, så tag afstand og sæt grænser op. Det er svært at passe på sig selv, når du er omgivet af mennesker, som ignorerer din indsats for at få det bedre.

5. Dyrk dine personlige forhold – giv dem tid og sæt pris på dem

Når du har sat grænser op i dine giftige forhold og taget afstand fra de negative følelser (lyt til dem, før du gør det, i stedet for at ignorere dem), kan du begynde at dyrke de forhold, som får dig til at have det godt. Giv dig selv tid. Mød venner, gå på en date med din partner eller besøg et familiemedlem, som du har ønsket at se. At sætte tid af til disse forhold vil være med til, at du følelsesmæssigt føler, at du bliver bakket op.

6. Dyrk motion, og hvis ikke du har tid… så find det!

Motion er en af de bedste redskaber, som hjælper dig med at få din fysiologiske balance tilbage og forbedre dit humør. Ud over at der er fysiologiske fordele, vil motion også forbedre dit selvværd. Du vil få det bedre og også få en bedre selvopfattelse. Alt dette vil fungere som en indsprøjtning af positive følelser. Bind dig selv til en ugentlig motionsplan. Så vil du lægge mærke til forandringerne med det samme.

Du kan passe på dig selv gennem motion, som denne kvinde

7. Lyt til dine behov

Frem for alt så skab forbindelse til dine behov. Lyt til det, du vil sige eller gøre, og vær tro mod dig selv. Dette er nogle af de bedste måder at passe på sig selv. At skubbe dine behov væk og altid sætte andre folks trivsel først, kan være den nemme løsning lige nu. Men i det lange løb vil det sætte sine spor. Du vil blive nødt til at tage i betragtning, hvordan du har det, hvad du ønsker, hvad der er vigtigt for dig, og hvordan du kan tilfredsstille disse ting.

Her til sidst, så husk på, at det kan være hårdt arbejde at passe på sig selv. Hvis ikke du har gjort det før, kan det være, du ikke ved, hvor du skal begynde. Men tab ikke modet. Alt, som vi kan gøre i mindst 21 dage, vil blive til en vane. Sæt mål for at gøre det til en vane at passe på dig selv de næste 21 dage. Du vil ikke fortryde det!


Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.