Jeg har brug for mig selv og kan ikke altid være der for andre

Skrevet og kontrolleret af psykolog Valeria Sabater.

Sidste ændring: 27 december, 2022

Nogle gange er jeg der ikke for nogen, fordi jeg også har brug for mig selv. Jeg har brug for at lytte til mig selv, lime mine knuste stykker sammen, glatte mine ender ud.

Så hvis jeg ikke svarer eller sætter min telefon på lydløs i et par timer eller dage, så betyder det ikke, at jeg er forsvundet fra jordens overflade. Jeg besluttede mig for at gå en tur med mig selv. Det er noget, jeg har forsømt i lang tid. Og jeg har brug for mig selv.

Det er sjovt, hvordan vi putter os selv i “spam-mappen.” Og vi lægger knapt mærke til det. Vi lægger os selv i skuffen med alle de uløste opgaver, den sidste opgave på dagsordenen eller bliver til den lille gule seddel, der fortabes i rodet på skrivebordet. Der er altid noget mere vigtigt.

Vi lever i en meget krævende og konkurrencepræget verden, så meget ved vi da. Der er så meget at lave, og vores dage er hektiske og udmattende. Og som om det ikke var nok, så har vi også konstant,  øjeblikkelig kommunikation til rådighed. 

Vi lever på de sociale medier, andre kan altid få fat på os. Det virker, som om der altid er en besked, der skal besvares. En e-mail, der skal tjekkes, og billeder der skal likes. Selv når vi ikke har lyst.

Det er, som om vi kan se alt undtagen det, der er lige foran vores øjne. Vores trætte øjne kan se andres behov, men er ude af stand til at afkode vores egne… Alt er sløret, alt bliver rodet sammen i vores hjerte og  sind. Der er noget, som føles forkert, men vi ved ikke, hvad det er…

Du har nået din grænse, og du ved det ikke endnu

Folk har brug for dig, og du ved det. Hver dag skal du bestige ti bjerge, og det klarer du faktisk. Men ingen giver dig medaljer for det, næsten ingen værdsætter din dedikation eller alle de ting, du ofrer for dem omkring dig.

Lidt efter lidt mister tingene deres betydning, og mennesker mister deres tiltrækningskraft. Verden har ikke længere musik, den rimer ikke mere, magien forsvinder, og man synker ned under sine egne ansvar som en sten i en bundløs brønd. 

At være der for alle i hver time af hver dag har en hemmelig omkostning. Denne type stress kan have alvorlige konsekvenser. Endda depression.

Nogle af disse konsekvenser kan være:

• Udmattelse, en ekstrem træthed, der ikke altid forbedres af søvn.
• Hovedpine, migræne.
• Rygsmerter.
• Dårlig fordøjelse.
• Konstant kedsomhed, man mister næsten al interesse i livet.
• Utålmodighed og irritabilitet.
• Frustration, kynisme, apati, et konstant dårligt humør.

Hvor ironisk det end virker, så kan det at leve i sådan en hyper-stimuleret og overforlangende verden ende ud med at gøre os følelsesløse. Vi bliver ufølsomme over for vores egne behov. Vi bliver som fremmede over for vores hjerte og skibsbrudne på Kirkes ø, hvor vi fuldstændigt har glemt, hvor vores hjem ligger.

Idag er jeg der ikke for nogen, idag har jeg brug for mig selv

At højt sige “lige nu er jeg der ikke for nogen, jeg har brug for mig selv” er ikke egoistisk. Det skader ikke nogen, intet bliver forsømt, verden bliver ved med at dreje rundt. Men der vil ske noget vidunderligt: vi vil åbne døren for følelsesmæssig heling. Vi giver os selv gaven af tid og plads til os selv. Et fristed.

Det vil være som at kravle ind i et hult træ for at komme i kontakt med vores rødder. Her vil vi befinde os nærmest i en fosterstilling, nære os selv og lade vores blade og smukke grene vokse sig stor og frie. Til at kunne røre himlen med.

Her er nogle ideer at tænke over. De kan hjælpe os med at komme derhen.

Sådan tager du kontrollen og passer på dig selv, når du har brug for dig selv

I en verden, hvor vi føler os som fanger af vores ansvar, burde der være et rum, et lille, hyggeligt, specielt sted, som kun tilhører os. Det skal være vores redningsbåd, når vi føler, vi drukner.

• Når du føler, at udvendigt pres forhindrer dig i at være dig selv, så stop op. Visualiser din redningsbåd, og hop op i den.
• Det er på tide at lave en redningsplan. Benjamin Franklin plejede at sige, at “hvis vi i vores hverdag ikke har en overlevelsesplan, så er vi dømte til at sejle fortabte rundt på havet.”
• Den overlevelsesplan bør have mål og prioriteter. I dag er mit mål at klare arbejdet. Mit mål er ikke at blive stresset, og min plan inkluderer to timer til mig selv. At komme godt overens med kollegaer eller familie er sekundært i dag.

For at konkludere vil vi gøre det helt klart, at der vil være dage, hvor vores klare prioritet vil være os selv. At klargøre dette overfor vores nærmeste er på ingen måde egoistisk.

At slukke mobilen, gå en tur udenfor, trække vejret og finde et fristed i vores egne tanker er en handling, der klart forbedrer vores mentale helbred. For om vi tror det eller ej, så er det meget vigtigt at være opmærksom på vores egne behov. At skrive mit eget navn øverst på min to-do list er meget mere end tilrådeligt – det er obligatorisk! Jeg har brug for mig selv til at vise omsorg for mig selv.