Derfor er hyppigere sex godt for dit forhold

Derfor er hyppigere sex godt for dit forhold
Fátima Servián Franco

Skrevet og kontrolleret af psykolog Fátima Servián Franco.

Sidste ændring: 27 december, 2022

Par, der har hyppigere sex, har mere kærlighed og troskab. Nogle studier viser, at hyppigere sex fører til mere stabile forhold. Kemi forklarer en af årsagerne til dette.

Studier viser, at hyppigere sex bringer par sammen på en kemisk måde. Par føler sig tættere på hinanden på grund af oxytocin, et stof vores hjerner frigiver under ophidselse og orgasme. Et studie fra University of Bonn i Tyskland viste, at dette hormorn stimulerer kontakt imellem romantiske partnere. Sex hjælper til med at holde oxytocin niveauerne oppe, hvilket forstærker det følelsesmæssige forhold og styrker de bånd, der opfordrer til monogami.

Det giver derfor mening, at oxytocin er kærligheds- og tilhørshormonet. Sexolog, Joserra Landarroitajauregi, mener, at “Evolution har introduceret denne substans, hvor bånd er vigtige – under fødsel og amning, hvilket styrker mor-barn forholdet, og i erotisk nydelse, hvilket skaber en forbindelse imellem elskere.”

“Hvis sex ikke var det vigtigste i livet, ville skabelsen ikke starte der.” [oversat]

-Cesare Pavese-

Et par i en seng, der griner

Er kærlighed bedre med hyppigere sex?

Ifølge flere undersøgelser fra forskellige vestlige lande, har det gennemsnitlige par sex imellem to og tre gange om ugen. Jo mere tilfredsstillende og hyppigere sex, jo stærkere følelsesmæssige bånd og engagement i at blive sammen.

Eksperter mener, at sex har tre primære funktioner i romantiske forhold: erotiskt, reproduktivt og kommunikativt. Det betyder ikke, at kærlighed er bedre med hyppigere sex. Det betyder, at seksuel intimitet øger ens tilknytning og følelser af begær for tæthed og intimitet med din partner.

“Erotik er en af de grundlæggende måder at kende sig selv på, lige så uundværlig som poesi.”[oversat]

-Anais Nin-

Hvis kærlighed kun er baseret på begær, har forholdet en udløbsdato

Vi har talt om fordelene ved tilfredsstillende og hyppigere sex. Det hjælper til med at styrke de følelsesmæssige bånd og engagementet i at blive sammen hos stabile par. Men sex og begær alene er ikke nok til at sikre et pars succes.

Sex er en af de grundlæggende søjler i et forhold, men det er ikke alt. Gensidig beundring er også nødvendigt. Beundring er et centralt element i alle menneskeforhold på alle niveauer. Men i et romantisk forhold, er det et af de vigtigste aspekter i et succesfuldt forhold.

Et par pakket i et tæppe, der krammer

Et sundt, stimulerende, tilfredsstillende og fornøjeligt forhold kræver en væsentlig dosis af gensidig beundring. Denne følelse, sammen med intimitet, hjælper til med at skabe et unikt og autentisk bånd. Dette bånd tilfredsstiller lyster og behov, som andre forhold ikke kan.

Den anden grundlæggende søjle i romantiske forhold er dialog og kommunikation. God dialog med din partner kræver respekt. Du er nødt til at udøve aktiv lytning. Du er også nødt til at undgå personlig kritik og klager. Værdien, der bør guide dialog, er ærlighed. Vær ærlig overfor dig selv og din partner.

Derudover er det afgørende at sætte forholdet over personlige interesser. Men du er nødt til at gøre det uden at ofre din identitet. Seksuelle forhold bør være hyppige og tilfredsstillende. På samme måde bør kommunikation og dialog følge de samme parametre. Når du sætter de to elementer sammen, har du en opskrift på et sundt forhold.


Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.