Hus, træ, person (HTP): en personlighedstest

Hus, træ, person (HTP): en personlighedstest

Sidste ændring: 28 august, 2017

Igennem HTP personlighedstesten kan du analysere specifikke personlige egenskaber, indre konflikter og din opfattelse af dig selv, eller med andre ord kendetegn, som, du mener, hører til dig.

Denne personlighedstest kan virke som en barneleg, men den er også brugbar for voksne. Den anvendes på klinikker, psykologiske kontorer og uddannelsesmæssige psykologiafdelinger.

Hvad er HTP personlighedstesten?

For at tage testen bedes de deltagende om at tegne et hus (H), et træ (T), og en person (P) på et stykke blankt papir. T esten forsøger at identificere dine mest almindelige samt skjulte indre konflikter.

Personen, der analyserer, kan forudsige specifikke personlighedstræk hos individet baseret på hans eller hendes tegninger af simple objekter fra dagligdagen. Du ville nok ikke genkende det, men når du tegner et hus, et træ og en person, viser du ting, du gemmer væk i din ubevidsthed af forskellige årsager.

Du behøver ikke at være Picasso for at bestå denne test. Du skal bare finde de tegn, som det at tegne, tilbyder. Hvad kan tegninger kommunikere? De kan udtrykke noget omkring dig i relation til et familiemiljø (såsom et hus eller et træ) og de mennesker, der er tæt på dig.

De to faser af HTP testen

Studiet går langt dybere end blot det at tegne et hus med et træ og en person ved siden af. Så den bør ikke undervurderes. I første del (den ikke-verbale, kreative del) bedes personen om at tegne disse tre ting. Eksperten vil sandsynligvis anbefale, at de tegner på den mest naturlige måde og glemmer sammenhængen samt analyseringen af tegningen så vidt muligt.

Imens personen tegner, anvender eksperten denne tid til at være opmærksom på deres attituder, ord og kropssprog. De kan udvise frustration, vrede, glæde osv. Når tegneopgaven er færdig, er det tid til den anden fase, hvor de skal fortælle en historie med de tre tider (fortid, nutid og fremtid).

En anden almindelig mulighed under HTP testen er at besvare en række spørgsmål, som allerede er planlagt på forhånd af specialisten. Dette fungerer som motivation til mennesker, der har det vanskeligt med at udtrykke sig selv, eller børnsom ikke kan fortælle en historie så velformuleret.

Hvordan, hvornår og hvorfor du bør tage HTP testen

Testen er designet til mennesker fra 8 år og opefter. Dette betyder, at stort set alle kan analyseres ved at tegne et hus, et træ og en person. Det virker måske lidt specielt for voksne at gå til en specialist og blive bedt om at tegne et billede. Men resultaterne er ret interessante.

For at få det fulde udbytte af testen er det bedst at være i rolige omgivelser uden distraheringer, hvor patienten kan føle sig godt tilpas. Et kontor vil være ideelt af private årsager. Stedet bør også have samtlige nødvendige materialer tilgængelige (papir, blyanter, viskelæder osv.).

At viske ud er tilladt, men selv dette analyseres: at beslutte at viske en hel tegning ud efter at have færdiggjort den, er ikke det samme som at slette en enkelt linje for at forbedre det.

HTP testen varer mellem en halv og en hel time, afhængig af hvor lang tid det tager for patienten af tegne og fortælle historien. Det afhænger selvfølgelig også af deres attitude, og om specialisten beslutter at stille spørgsmål til sidst.

Hvad er pointen med HTP testen?

Logikken er simpel. T esten er baseret på idéen om, at tegninger kan udtrykke mange følelser. Det er uanset, om de er fra fortiden eller nutidige, samt fremtidige ønsker. Ethvert billede betyder noget forskelligt: huset repræsenterer ens familiesituation, træet repræsenterer ens dybeste syn på sig selv, og personen er en slags selvportræt eller selvbillede, som inkluderer ens samvittighed og forsvarsmekanismer.

Placeringen af hvert objekt på siden analyseres også. For eksempel hvis personen tegner meget tæt på den øverste kant af siden, betyder det, at tegningen er relateret til drømme og forestillinger. At tegne tættere på bunden er relateret til den fysiske verden. At tegne til højre er relateret til fremtiden, midten er nutiden, og venstre er fortiden.

De evaluerer også størrelsen på hvert element, trykket på hver linje (som kan signalere styrke eller svaghed) og klarheden på billedet. Det er også interessant at vide, at hver del af huset, træet og personen også er af betydning.

Vi vil ikke fortække dig, hvad hver eneste lille ting betyder, så du ikke kan snyde, når du tager testen. Vi vil bare give en lille forsmag. Taget på huset repræsenterer det spirituelle og det intellektuelle. Træets stamme repræsenterer tingene, der vedligeholder en persons liv. Personens hånd repræsenterer følelser.

Ligesom alle projekterende tests afhænger kvaliteten af de informationer, du vil modtage, af attituden, du har overfor det at tegne tegningen og fortælle historien. Det afhænger også den analyserende persons evne til at skelne mellem relevante og irrelevante dele af tegningen.


Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.