"Fritidsfobi" - Den moderne frygt for fritid

Ordet “ociofobia” blev skabt af en spansk psykolog, Rafael Santandreu. Det oversættes løst til “fritidsfobi”. Det er en af ​​de moderne problemer, som begyndte at komme til, uden at verden selv bemærkede det. Da folk begyndte at sværme til psykiatriske konsultationer med problemet med ikke at vide, hvordan man kunne nyde fritiden, begyndte vi at se en reel bekymring. De var besat af deres job eller karriere, eller brugte disse aktiviteter for at undgå problemer, de ikke ønskede at stå overfor.

Tilsyneladende er der i dag mange mennesker rundt omkring i verden, der begynder at føle en følelse af panik, når de står over for fritid. Eller med tid, der ikke har nogen form for begivenhed eller aktivitet planlagt ind i den. Eller når de har gennemført alt, hvad de skulle gøre, og overlades med en lang periode, som ifølge mennesker, der lider af “fritidsfobi”, ikke fører nogen steder.

“Fritid vil repræsentere det mest presserende problem, fordi det er meget tvivlsomt, at mennesket vil være i stand til at modstå sig selv.”
–Friedrich Dürrenmatt–

Hvordan er det muligt, at vi har udviklet frygt for fritid? Vores forældre og bedsteforældre så det som en gave, et privilegium. Fritid var en tid til frihed eller hvile. Under alle omstændigheder, har det aldrig skabt modvilje. Nøjagtig det modsatte – fritid blev værdsat og længtes efter. Hvad er der sket?

Fritidsfobi og kedsomhed

Alt dette tyder på, at kedsomhed har opnået status som en kardinal synd i vores moderne tid. Dem, der lider af fritidsfobi, føler også panik for muligheden for at kede sig. Denne følelse virker uacceptabel for dem og skaber bogstavelig talt panik.

Folk, der føler sådan, bliver desperate, når de ikke gør noget. De ser fritid som en stærk trussel. Hvis vi kunne tegne, hvad de føler, er det, som om de har et stort sort hul foran dem, der truer med at trække dem ned i en afgrund.

Når de står over for fritid, kommer nogle fantasier, som ikke er særlig definerede, også i spil. Det er, som om disse individer har en fornemmelse af, at noget forfærdeligt kommer til at ske med dem. Som om elementet fritid er noget ukendt og skræmmende, som de foretrækker ikke at skulle konfrontere.

Symptomerne på “fritidsfobi”

Det mest bemærkelsesværdige symptom på dem, der lider af “fritidsfobi”, er angst. Denne angst forekommer meget intens, når disse mennesker befinder sig i et tidsrum, hvor de ikke har planlagt noget. Når de er nødt til at se fritid i øjnene eller før en weekend, hvor de ikke har lavet nogen planer. Denne følelse af angst kan øges endnu mere før ferier.

Disse mennesker er stærkt påvirket af ideologier af effektivitet og produktivitet. Frem for alt er deres prioriteter præstationer og succes, selv før deres lykke. Den værste del er, at de måler deres resultater kvantitativt og ikke kvalitativt. De kan ofte høres snakke om, hvor mange opgaver eller pligter de har udført, eller hvor mange mål de har nået. Disse personer nævner meget sjældent den reelle kvalitet eller værdi af disse sejre.

Det er også ret seriøst, at denne type person ofte forsøger at overføre deres livsstil til deres børn. Det er den type forældre, der melder deres børn til ethvert kursus eller eftermiddagsaktivitet, de kan finde. De vil have deres børn til at tale tysk i en alder af 10 og spille klaver perfekt, når de bliver 13. Men de lærer også deres børn at være ængstlige. Desværre overleverer disse forældre tanken om, at enhver tid, der ikke bliver brugt på at skabe eller lære, er den værste af alle trolde.

Længe leve fritid! Længe leve kedsomhed!

Rafael Santandreu, far til begrebet fritidsfobi, siger, at vi skal lære at kede os mere. Der er ikke noget galt med det. Der er ikke noget forfærdeligt i at bruge en time på at stirre på en mur og tænke på intet. Ikke alene er der intet galt med det, det er også nødvendigt. Dette bringer balance i vores liv. Det er godt at arbejde og være interesseret i noget. Men det er lige så godt at hvile og kede sig engang imellem.

Santandreu angiver, at inaktive sind er meget mere produktive. Han siger endda, at “den ideelle andel ville være en times arbejde og 23 med fritid.” Husk, at løver kun jager en gang om ugen. Og at Cervantes skrev Don Quijote i sin fritid rundt om Castilien. Hans arbejde som skatteopkræver gav ingen gevinst. I stedet gav resultaterne af hans fritid en transformation af sprog og den universelle litteratur, vi nu er kommet til at kende.

Derfor ville det være godt for os at genoprette vores evne til at stirre på landskaber, når vi slentrer gennem en by. Vi er nødt til at bremse, at gå gennem livet i et reduceret tempo. Det er bedre at gøre færre ting med glæde, end at gøre mange ting stresset. Det er bedre for os at dedikere denne korte tid, vi har på Jorden, i retning af at elske og skabe, snarere end at skrive rapporter og mødeplaner. Heldigvis er det ikke en synd at gøre ingenting. Kedsomhed er ikke pest. Faktisk er det fuldstændige modsatte sandt – at gøre ingenting i et stykke tid gør os til bedre mennesker.