Følelsesmæssig gråd: medicin til at "dræne" sjælen

Der findes dem, som græder i stilhed, i et kort øjeblik og diskret for dem selv. Men den eneste måde at komme op på hesten igen, til at dræne vores tristhed og spændinger, er gennem følelsesmæssig gråd. Oprigtig lettelse er kun muligt gennem de tårer, som flyder som have, beroliget af en knækket stemme.

Eksperter i psykobiologi fortæller os, at få typer adfærd gør os så menneskelige som latter og gråd. Faktisk har begge følelsesmæssige udtryk en masse ting tilfælles. De involverer begge en komponent af “udholdenhed.” Det betyder, at når latteren eller gråden kommer, så har de en fast længde, som ikke nemt kan afkortes. Udover det giver de det samme resultat: at løfte vores humør.

Det er nødvendigt at græde

På den ene side ved vi alle, at følelsesmæssig gråd – den slags, som giver rigtig lettelse – ses ned på af samfundet. På den anden side er diskrete tårer, som lister sig ind i en politisk tale eller en let rysten af stolthed eller betragtning af skønhed, de mest accepterede.

Måske er det grunden til, at de fleste af os undgår det, der er kendt som “refleksiv vokalisering af gråd.” Det er altid mere behageligt at finde et mørkt hjørne. Et sted, hvor ingen kan se os lukke vores tårer ud. Og vi gør det i diskret stilhed. Vi vil ikke have, at nogen hører os eller ser os. Vi ønsker ikke, at de opdager, at vi ikke er så stærke, som vi ser ud til.

Men på trods af det understreger psykiatere og neurobiologer noget essentielt. Lettelse, om det er alene eller med andre, skal være oprigtig, rensende og frigørende. Alt, som kræver en vis “selvkontrol,” betyder, at der skal opretholdes en spænding og en komponent af stress.

Gråd er nødvendigt for mennesker. 

Følelsesmæssig gråd, en adfærd med mange formål

Når babyer fødes, græder de. Når det er blevet sagt, så mangler deres gråd tårer. Den hjernemekanisme, som vil få deres tårekirtel til at sekrere tårer, er ikke moden endnu. Men deres gråd opfylder allerede en nødvendig biologisk funktion. Den garanterer barnets overlevelse ved at skabe en forbindelse til dem omkring det for at modtage opmærksomhed, omsorg, trøst og kærlighed.

Når vi vokser og modnes, får vores gråd forskellige funktioner, der er så interessante, som de er nyttige. Men i realiteten får vi dem ikke altid udnyttet. 

For det første er det at udskille giftstoffer fra vores krop ét af formålene med at græde. Det udskiller de giftstoffer, som kommer fra stress og angst. Det er ikke nødvendigt, at der skal være sket noget negativt for os, for at vi føler tristhed eller sorg. Nogle gange græder vi blot ud af udmattelse. Og det faktum, at vi gør det, er ekstremt sundt.

En psykiatrisk undersøgelse fra University of California, Los Angeles (UCLA) forklarer, at det at græde også har en advarelsesfunktion. Det fungerer som et vækkeur for vores egen bevidsthed. Det sker i perioder, når vi føler os frustreret, overvældet af noget, som vi bør reagere på, men ikke gør.

Men det simple faktum, at vi kan lukke vores tårer ud, sætter gang i sofistikerede biologiske mekanismer. Det lader os se tingene mere klart.

Gråd, sårbarhed og trøst

Forskerne forklarer os, at følelsesmæssig gråd faktisk er en fantastisk evolutionær innovation. Det handler ikke bare om at “lukke tårerne ud.” Oprigtig, dybfølt gråd, som lader os opnå en lettelse, aktiverer funktionen af nervevækstfaktorer. Dette er en slags proteiner, som er i stand til at fremme neural plasticitet.

For at sige det på en anden måde “reparerer det os.” Det fremmer ny læring og hjælper os med at blive mere kreative. På den måde kan vi få en ny adfærd, som vil hjælpe os med at tilpasse os bedre til vores omgivelser.

Et konstant ansvar på arbejdet får os til at behøve alenetid. Læger, sygeplejersker, brandmænd, politimænd… Mange af os behøver et øjeblik væk fra andre for at føle lettelse fra drama, dagligt stress. Men nogle gange er disse øjeblikke ikke nok. Der “repareres” ikke rigtig noget. Dette fortsætter lidt efter lidt, indtil vi bliver overbebyrdede, blokerede og ængstelige… Og det fundament lader os ikke længere trække vejret.

Det samme sker med vores daglige problemer. Det sker med de ord, vi ikke siger. Med de tab, vi ikke står til ansigt med, med den smerte, som dunker, men vi prøver på at skjule. Hvorfor er det så svært for os at bede om hjælp? Hvorfor får følelsesmæssig gråd os til at føle os så sårbare overfor andre mennesker?

At vide, hvordan man hjælper, er en kunst, vi ikke alle har mestret

Sagen er, at det er lige så svært, som det er klart: det er ikke alle, som ved, hvordan man hjælper andre. At sige ting som “hvorfor græder du nu?” eller “helt ærligt, det er ikke så alvorligt,” vil ende op med at blokere personen endnu mere. Det intensiverer den negative følelse og sorgen.

Når vi har brug for hjælp med at opnå følelsesmæssig lettelse sammen med nogen, så er det en god idé at lede efter den rette. Ikke alle værdsætter det eller har de bedste strategier til at give os den tæthed. Den evne til at slippe det, der gør ondt, som får os til at lide. Gode venner og selvfølgelig psykologer kan være de bedste guider i denne proces.

At befri os selv ved at græde følelsesmæssigt foran nogen reflekterer ikke svaghed eller sårbarhed. Det er det skridt, som en stærk person tager for at lette sig selv for spændinger, frygt og tristhed. Han gør det med en intention om at genopbygge sig selv fra bunden, så han kan blive repareret og få hjælp.

At dræne sjælen er et behov

Vedrørende hjælp, så handler det ikke kun om at give et knus.  Det er ikke at sige, “alt skal nok gå.” Det handler om at være intuitiv med et mål om at opnå denne lettelse. Det er at vide, hvordan man giver den. Det er at vide, hvordan man siger, “jeg er her sammen med dig,” uden at det bliver påtrængende. Og selvfølgelig uden at dømme. Det er at være diskret, mens vi er tilstede og giver nærhed.

For at konkludere, uanset hvor kompliceret det er at give os selv de stunder med sand følelsesmæssig lettelse, om det er alene eller sammen med andre, så er det nødvendigt at give os selv lov fra tid til anden. At dræne sjælen er et biologisk og psykologisk behov. Vi må ikke glemme de klassiske ord af Ciara Molina: “udtrykte følelser er håndterede følelser.”