Barndomsdepression: ubemærket, utydelig og forvekslet
Barndomsdepression er en lidelse, som går ubemærket hen. Den overses, går ubemærket hen og forveksles med andre problemer. Mange tror, at det er umuligt for et barn at falde ned i en depression. “Hvordan kan børn blive deprimeret, hvis ikke de har noget ansvar eller nogle bekymringer? Hvis de har alt til rådighed for dem?” Ifølge data fra en nyere undersøgelse, lider 1 ud af 100 børn og 1 ud af 33 teenagere af depression.
Det mest alvorlige problem er, at kun 25% af børn og teenagere med en depression bliver diagnostiseret og behandlet. Sådan en lav procentdel er som følge af, at voksne mange gange nedtoner det, ignorerer det eller endda stiller en anden fejlagtig diagnose.
En normal misdiagnose opstår, når ADHD (opmærksomhedsforstyrrelses- og hyperaktivitetslidelse) bliver stillet som diagnose i stedet for depression.
Depressive symptomer kommer for dagens lys fra visse personlige sårbarheder. Det vil sige en mangel på visse sociale, følelsesmæssige eller kognitive egenskaber, og at være i en situation, som kræver højt præstationsniveau, hvis vi tager højde for personens niveau eller i dette tilfælde barnet, kan de føle sig ude af stand til at reagere.
Det kan være, de føler sig blokerede. Alt dette skaber en stærk følelse af stress og en række negative følelser. Dette kan inkludere sorg, manglende holdninger eller formål, ubrugelighed, skrøbelighed, tomhed eller vrede.
“Depression er et fængsel, hvor du er både fanger og den onde fangevogter.”
-Dorthy Rowe-
Hvad karakteriserer et deprimeret barn?
Der er forskel mellem bare at være ked af det, og en diagnosticeret depressiv lidelse. At være trist, bekymret, modvillig eller føle sig vred er normale, passende og forståelige følelser. De er nødvendige til tider, og kan forklare deres adfærd. For eksempel er frygt en følelse af fare, og sorg er en følelse af tab. Disse er ikke skadelige følelser i sig selv.
De hjælper os med tilpasse os noget, som skete i vores miljø. Disse “negative” følelser hjælper os med at holde os i sikkerhed, hvis vi fornemmer en fare eller hjælper os med at skrive en historie, vores historie, hvor hvert tab giver mening.
Der er ingen grund til at sygeliggøre følelser. Alle børn og teenagere føler sig kede af det på et eller andet tidspunkt. De har måske endda oplevet depressionssymptomer, men en depressiv lidelse er mere end det.
Det er vigtigt at vide, hvordan man kender forskel mellem bedrøvelse og en mulig barndomsdepression. Hvis man skal kunne det, skal der tages højde for hyppigheden, intensiteten og varigheden af adfærden.
Såvel som barnets ubehag, og hvordan det forstyrrer deres rutine (hvis overhovedet). Også om de oplever irritabilitet og vrede, dårlig appetit, søvnproblemer, oprevethed og psykofysiologiske eller motoriske symptomer.
Inden for barndomsdepression er vrede og irritabilitet hyppige, men bedrøvelse og sorg forekommer normalt hos voksne. Et andet symptom, som er anderledes hos børn, er oprevethed.
I tilfælde hvor voksne har en depression, forekommer motorisk og mental forringelse. Hos unge er det normalt, at man bliver mere aktiv (deraf forveksling med diagnosen ADHD). På grund af denne ændring i symptomer, går barndomsdepression ubemærket hen eller bliver forvekslet med andre former for adfærdsproblemer.
Depressions forskellige symptomer
Mange børn tages til lægen, fordi de ikke har lyst til at lave noget som helst. De er meget irritable og vrede. I visse tilfælde oplever de somatisering (hovedpine, mavepine, opkast, diarré, osv.).
Den mest pålidelige information, vi kan få fat på omkring deres tanker og følelser, vil være fra børnene selv. Og de voksne i deres omgivelser vil på den anden side være i stand til at informere sig bedre omkring de observerbare adfærdsmønstre og særlige øjeblikke.
Visse sårbarhedsfaktorer drejer sig om mangel på sociale evner, manglende evner til at løse problemer, social isolation, en negativ selvopfattelse, interpersonelle vanskeligheder med familiemedlemmer og jævnaldrende og dysfunktionelle holdninger med brødebetyngede tanker.
Det er normalt for et barns følelsesmæssige tilstand at blive påvirket af “ruminationen” af visse tanker. For eksempel: “Alt går galt, jeg er en katastrofe, livet er ikke det værd at leve. Det er alt sammen min skyld.”
“Husk altid på, at du er større end dine omstændigheder. Du er mere end noget andet, som kan ske for dig.”
-Anthony Robbins-
Teorien om tillært hjælpeløshed og barndomsdepression
Vi skaber forsvarsløse børn. Den ene dag bliver de belønnet, og den anden dag bliver de straffet for samme adfærd. Ting sker omkring dem og ingen kan forklare deres oprindelse. Ingen grænser bliver lagt, og de lærer heller ikke at håndtere og tolerere frustration.
Det er meget vigtigt at kommunikere med dem, hvis vi vil opnå de ting, vi ønsker for dem, bliver vi nødt til at bestræbe os, vente, afsætte tid, begå fejl og prøve igen.
Denne læringsproces opnås ved hjælp af personlige erfaring, men hvis vi gør det hele for vores børn, vil disse informative oplevelser blive nedsat til bare deres mindste udtryk. Det er her, adfærdsproblemer opstår. Dette inkluderer vredesudbrud, humørsvingninger og mangel på kontrol.
Værdien af vores handlinger
Forskellige bestanddele (adfærd, ting, mennesker…) har den værdi, som man tillægger dem, og værdien afhænger også af den indsats og det afkald, som gives for at opnå disse værdier. Alt i mens vi vokser op, lærer vi at etablere forholdet mellem vores handlinger og de konsekvenser, de har.
Det er grundlæggende, fordi det giver os følelsen af kontrol og muliggør tiltroen til sine egne evner. Vi kan selvfølgelig ikke kontrollerer alt, men vi kan gøre meget for at lede vores liv i den rigtige retning. Hvis børn ikke opfatter dette forhold, vil de føle sig hjælpeløse.
Hvis ikke de lærer de mulige udfald, der opstår som konsekvenser af vores handlinger, eller hvis udfaldene komme tilfældigt eller spredt, vil de føle sig helt fortabte.
Teorier omkring tillært hjælpeløshed har vist, at den vigtigste ting er opfattelsesevnen. At kunne opfatte, at det, vi gør, har konsekvenser for, det vi modtager senere hen. Hvis vi for eksempel opfatter, at indsats er en vigtig del af at nå vores mål, så vil indsats genspejles i vores handlinger.
Men hvis barnet opfatter, at udfaldene afhænger helt af held, så vil de formode, at deres handlinger er ubrugelige og unødvendige. De vil blive sårbare.
For at forhindre barndomsdepression bør børn føle, at det, de gør, vil få forventede konsekvenser for dem selv og deres miljø.
Dysfunktionelle overbevisninger omkring barndomsdepression
Det er i værdier som dysfunktionelle overbevisninger, hvori vores selvtillid finder hvile. Børn lærer om tilbøjeligheder i deres egne overbevisninger fra en meget ung alder. For eksempel: “Hvis ikke du er nummer et, er du en taber; og hvis du er en taber, så er du intet værd.” På denne måde betinger vi vores fortolkning af virkeligheden, og af os selv.
Når et barn sætter deres egen personlig vækst i umulige ideer, vil de før eller senere blive dømt til at blive frustrerede, deprimerede, inkompetente eller unyttige. For der vil altid være nogen, som er dygtigere eller smukkere. Vi kommer altid til at begå fejl eller vil ikke altid være i stand til at tilfredsstille alle.
Børn har lært fra en meget tidlig alder at tilpasse sig. Man behøver ikke at være enten fuldstændig perfekt eller en komplet katastrofe. Vi kan ikke være 100% hele tiden, og vi kan heller ikke børste alt til side. Livet er ikke sort på hvid. Det er en gråskala.
Derfor vil der være øjeblikke og områder af vores liv, hvor prioriteter må omorganiseres. For eksempel i eksamensugen lærer man, at man skal bruge mere tid på at læse. Og når ugen er forbi, så kan man igen begynde at nyde sine venner, familie og omgivelser i længere tid. Det er vigtigt at lære at prioritere ansvar og håndtere tiden baseret på selve beslutningerne og deres konsekvenser.
Selvmord blandt børn
Depression er en af de primære årsager til selvmord. Et meget vigtigt aspekt i at forhindre det, er at nedbryde myterne omkring det. 72% af børn og unge, som er deprimerede, oplever at have selvmordstanker. I børns tilfælde kan disse ideer eksistere, selv om de ikke sætter ord på det.
Mange barndomsønsker bliver ikke udtrykt ved hjælp af ord, men ved hjælp af andre former for kommunikation, så som spil og tegninger. Som voksne er det vigtigt, at vi lærer at “læse mellem linjerne” af det, som børnene giver udtryk for.
Nedenfor vil vi identificere nogle af de myter, som findes omkring barndomsdepression:
- “Selvmord ligger til familien.” – Ofte mener man, at hvis en forælder eller slægtning har begået selvmord, er det mere sandsynligt for barnet eller den unge at tage deres eget liv. Det er rigtigt, at de er blevet udsat for en uhensigtsmæssig måde at håndtere livet på, men selvmord er ikke bestemt af genetik. Det er meget vigtigt ikke at lægge en dæmper på det, som er sket eller dæmpe ønsker og følelser. Barnet skal snakkes med på et sprog, som er tilpasset deres alder. Brug konkrete forklaringer, som de forstår. Det er afgørende at finde en løsning på problemerne, hvor barnet ser døden som en befriende løsning.
- “Nogen, som omtaler det meget, fuldfører det aldrig. Det er kun for at få opmærksomhed.” – Det bør aldrig tages for givet, at der ikke er nogen mulighed for fuldendelse. Det er svært for forældre at se i øjnene, at deres børn ønsker at tage deres eget liv. Men i stedet for at undgå problemet, haster det, at du griber det an. Tænk på det, som om det ikke kommer til at ske, men handl ud fra, at det kunne ske.
Selvmord kan forebygges
- “Beslutningen er uigenkaldelig.” – Hvis man tror, at barnets selvmordstanker ikke kan ændres, er det endnu en fejltagelse. Følelser er ambivalente. Det er blanding af utilfredshed og frygt sammen med positive vurderinger af døden. Det er derfor, det er så vigtigt at være opmærksom på verbale- og adfærdstegn, som kan være med til, at vi kan gribe ind i tide.
- “Hvis man ønsker at begå selvmord, stopper den følelse aldrig.” – Ønsker er flygtige, mange gange angrer disse mennesker eller skammer sig endda over det. Du bliver nødt til at tage dig tid til at snakke med dem om deres følelser, og vise dem, at det er normalt at have blandede følelser. Her i livet er der mange vanskelige oplevelser, men fantastiske livslektioner kan læres fra dem.
- “Hvis man snakker om selvmord, kan det føre til dets fuldbyrdelse.” – Det kan være en af de mest ødelæggende fejltagelser, hvis man gør selvmord til et tabuemne. Hvis man snakker om emnet opløfter det ubehaget og giver personen mulighed for at udtrykke sig selv. Empati, normalisering og at prøve at forstå kommer først, når man skal finde en løsning.
- “Hvis man begår selvmord, så har man en psykisk sygdom.” – En anden hyppig fejltagelse er troen på, at hvis man tager sit eget liv, så er det, fordi man lider af et psykologisk problem. Men mennesker med depression er i risiko for at begå selvmord. Der er en høj chance for impuls selvmord hos teenagere uden nogen psykiske sygdomme.
Hvad gør man i tilfælde af barndomsdepression?
Fra et psykologisk indgreb er formålet at tage fat på risikofaktorerne og den problematiske adfærd, som er knyttet til barnets depression. Indgrebet inkluderer barnet, deres familie og deres omgivelser. Når det drejer sig om børn eller teenagere, arbejdes der med forskellige måder at håndtere livet på, så som problemløsning.
Der bliver lagt vægt på at lære, hvordan man bearbejder information, og hvordan man håndterer følelsesmæssige lidelser. Vi ønsker at ændre de negative automatiske tanker og fordømmelsen, som de fremstiller af dem selv og af verden, som kan fastholde deres nuværende følelsesmæssige tilstand.
Forældre gives retningslinjer til at håndtere deres børns adfærd. Der opmuntres til empatisk lytning såvel som, hvordan man skal kontrollere vrede, undgå konflikt, kommunikere beskeder og følelser effektivt, lære at tage beslutninger, løse konflikter og ændre måden, hvorpå man interagerer med andre familiemedlemmer.
Under forebyggelsen af barndomsdepression er det afgørende, at betingelsesløs kærlighed altid er tilstede. Kærlighed må aldrig afhænge af nogen handling eller konkret karakteristisk egenskab hos barnet. Det er bedst, når kærlighed opfattes som betingelsesløs, som en forbindelse, der overlever uanset omstændighederne.
Ydermere bør fornuftige regler være tilstede og tages sammenhængende i brug. Forstærkelsen af passende adfærd, forsinkelse af belønninger, indre motivationsarbejde, ikke at give efter for tvang og at etablere en god kommunikationslinje… alt dette er afgørende.
“Selvom verden er fuld af lidelse, er den også fuld af overvindelse fra den.”