Man vender tilbage til de steder, hvor man elskede livet

Man vender tilbage til de steder i livet, hvor man havde det godt. Men i sangen “City Fish” af Joaquin Sabina kan man høre sætningen: “Det sted, hvor man en gang var lykkelig, skal man ikke prøve at vende tilbage til.” Så hvor skal vi så sætte vores kompas?

Sabina tager ikke fejl. Måske hvis man vender tilbage til de steder, som har præget dit liv, vil du ikke længere se på dem på samme måde. Du vil vende tilbage blind af betagelse. Du kommer til at se bygningerne som de er, strukturen af forskellige materialer, som myldrer med turister og de lokale, men de virker ikke længere som de skuespillere, der medvirkede i din historie.

Deres dufte vil ikke længere forekomme, som det lys, der bærer på dine følelser. De er ikke længere involverede hver gang du går igennem den smukkeste årstid af dit liv, som du har brugt der, men også har skullet forlade. Det virker som om alt er meget smukkere, når det har en slutning. 

Enten i egen person eller i ens fantasi vender man altid tilbage

Der er historier, som har dannet en rigtig god vej i dit liv, og det er godt og nødvendigt. Hvis du insisterer på, at de skal vare længere, vil de ikke længere holde dig varm i de nætter, hvor du virkelig har brug for dem, fordi deres sødme består i, at det hele ender i en slags udefineret mystik. Nogen gange bliver du nødt til at gemme dine kærlighedsfantasier som en skat, fordi den følelse aldrig blev ført helt til dørs. Den følelse er måske autentisk i hele dit liv, fordi den aldrig blev afsluttet.

Man vender altid tilbage til de steder i fortiden, hvor livet var godt, selv hvis det kun er i ens forestilling… for at kunne føle og mærke ens hjerte banke, og den uskyldige vejrtrækning i ens bryst.

Man vender altid tilbage til de steder i fortiden, hvor livet var godt, selvom det kun er i ens fantasi. Man holder sine tårer tilbage ved et pludseligt minde. Man vender altid tilbage til de steder i ens liv, hvor man var forelsket, fordi man ønsker at komme tilbage til den følelse. Man vender altid tilbage for at løfte sit humør og for at vise, at man dog har kunnet gøre noget.

Man vender tilbage for at fælde en tåre

Man vender tilbage til fortidens steder, der hvor man nød livet, kun for så at agre sig over at have gået glip af en chance. Man vender trist hjem. Men til trods for det, med en større drivkraft end nogen sinde før, fordi flammen bliver ved med at brænde.

Man vender altid tilbage for at vise sin trofasthed

Man vender altid tilbage til det sted, som var unikt. Hvor mennesker, følelser og begivenheder rørte ens hjerte på forskellige måder. Nogen gange bliver vi nødt til at presse hele vores eksistens sammen i en kort periode.

Denne måde at være fri på, anarkistisk, uforudsigelig, rebelsk og lidenskabelig er en gave. En gave som blev givet af det sted, fordi du elskede den måde, det fik dig til at føle. Det er ikke et forhold, hvor nogen mister noget: begge parter fik en smule magi fra den anden, og lyste på den måde op. Dette sted lyser mere efter, at du ved, at du har været trofast. Det er en hemmelighed mellem jer to, som ikke tager dig til fange; den sætter dig fri.

Man vender tilbage til det sted, hvor man elskede livet, for at være tapper

Man kommer altid tilbage til fortidens steder, hvor man elskede livet. For at være tapper og hele sine sår. Man returnerer til de steder, fordi et øjeblik af indfrielse er tusinde gange mere værd, end hvad der ellers kan ske andre steder. Fordi de dage er ikke kun lykkelige, de dage, der giver mening, er de, som er fulde af en autentisk lykkefølelse.

Man vender tilbage for at være tapper. Fordi man ved, at en dag må man måske give slip på det sted man elskede. Man er dog ikke villig til at forlade det, men vil hellere takke det, føle det og prøve det igen.