Din hjerne "rydder op" i unødvendig information
Aflær for at lære. Fjernelse af unødvendig information, for at gøre plads til det nyttige og meningsfulde. Vores hjerne, så spøjst som det kan synes, udfører også den delikate genbrugsopgave, mens vi sover eller mediterer. At rense sig selv. At trække “ukrudt” op, så den kan skabe stærkere forbindelser, nye tanker og meget mere nyttige, værdifulde lektioner.
Sir Arthur Conan Doyle skrev i “Study in Scarlet” om, hvor overrasket John Watson var, da han opdagede endnu et talent af hans ekstraordinære værelseskammerat. Sherlock Holmes vidste ikke, at jorden drejede rundt om solen. Men den berømte detektiv havde en fremragende grund til, hvorfor han valgte at glemme denne kendsgerning og andre fakta.
“Jeg husker endda det, jeg ikke vil. Jeg kan ikke glemme, hvad jeg vil.”
–Cicero–
Den menneskelige hjerne – forklarede Holmes – er som et lille tomt palads, hvor man kan placere de møbler, man kan lide. Tåbelige mennesker stabler smukke, skinnende genstande, de finder her og der. De finder ikke ud af, hvilke der virkelig er nødvendige.
Lidt efter lidt har vi ikke mere plads til nyttig viden. Men en dygtig håndværker er meget forsigtig med, hvad han lægger i hjernens palads. Han tillader kun de redskaber, han har brug for til at udføre sit arbejde.
Næsten uden at vide det, lærte Conan Doyle os et grundlæggende princip om økonomien i det interne “havearbejde”. Det er her, hjernen bestemmer hvilke synaptiske forbindelser, der skal fodres, og hvilke der skal ødelægges. Og det gør den på baggrund af vores livsstil, interesser, oplevelser og læring.
Neurologer siger ofte, at vi har en metaforisk “slet knap” for ting, vi ikke behøver, der sparer os for plads og slipper af med unødvendig information. Derefter kan vi opbygge nye stærkere forbindelser, vi kan bruge til at konsolidere mere meningsfuld viden. Det er en proces, som vi faktisk kan kontrollere. Lad os se på hvordan.
I hjernen involverer læring også “ødelæggelse” af unødvendig information
Mange af os holder stadig fast i den klassiske ide om, at jo mere synaptiske forbindelser vores hjerner har, desto bedre. Vi synes, det er sådan, vi lærer nye ting og erhverver nye evner, færdigheder, viden. Men Sherlock Holmes’ teori har faktisk et videnskabeligt grundlag. Hjernen er ikke et palads for uforbundne ting, vi akkumulerer tilfældigt og obsessivt.
Hjernen er et sofistikeret organ, der kan lide at økonomisere og specialisere sig, afhængigt af ejeren. Lad os se på et eksempel. Du har besluttet dig for at lære at spille klaver. Du er meget begejstret og går til lektioner i en time om ugen. I dette tilfælde vil virkningen på din hjerne være minimal. Men hvis du bliver seriøs og praktiserer det dagligt, vil der ske fantastiske ting.
En af dem er såkaldt “synaptisk beskæring”, med andre ord, for at skabe nye synapser og nye kredsløb med den musikalske læring, vil hjernen først fjerne gamle neuronale forbindelser, der ikke er nyttige for den. Unødvendig information. Den har brug for plads, og det er nødvendigt at bygge nye ruter, nye broer og fjerne kabler for at noget nyt kan flyde.
For at forstå dette koncept, skal du forestile dig, at din hjerne er en have. I stedet for blomster, vokser der synaptiske forbindelser. De skaber ruter mellem neuroner, gennem hvilke neurotransmittere som dopamin og serotonin rejser.
For at disse nye strukturer skal blomstre, skal vi først trække ukrudtet op. Vi skal rive og rydde ud i de gamle blade for at gøre plads. “Mikroglialcellerne” udfører denne opgave. Det er magiske enheder, vi skylder vores evne til at lære nye ting til. Det er temmelig fantastisk!
Søvn og meditation, to strategier, som din hjerne bruger til at slippe af med unødvendig information
Vi ved allerede, at vores evne til at lære i mange tilfælde overstiger vores egen biologi. For at ny viden skal integreres i vores hukommelse, skal vi sove. Neurologer siger ofte, at en hjerne, der er frataget søvn, er som en vild skov. Den er så tæt, at du ikke kan bevæge dig. Det er noget kaotisk, mørkt, kvælende og overgroet med planter.
“Den, der beder om at glemme, kan ikke glemme, når han husker, at han har bedt om at glemme.”
-Calderon de la Barca-
For at rydde veje og frigøre plads, har vi brug for dyb, afslappet søvn. Det er da, det glimatiske system springer til handling. Dette system har arbejdet med at eliminere affaldsstoffer og alle de døde celler, der genereres ved synaptisk beskæring.
Vi taler om søvn, men vi bør bemærke, at en kort 15 minutters lur midt på dagen, eller endog 20 minutter dyb meditation, også er nyttigt, når det kommer til at få plads til nye neuronale forbindelser.
En anden vigtig ting, der sker, som neuropsykologer fortæller os, er, at ved til tider ikke at fokusere på noget, tillader det os at “deaktivere” den synaps og tage væk fra den. Det er som at trykke på slet knappen.
Det er et fascinerende fænomen, der er mere forskning værd…