Gør nysgerrighed folk mere intelligente?
Hvad sker der i din hjerne, når noget fanger din interesse? Et videnskabeligt studie offentliggjort i Neuron, et videnskabeligt tidsskrift i Cell Press-familien, forklarer, at nysgerrighed ikke kun er personligt tilfredsstillende, men også forbundet med god hukommelse og læringsevne.
Forbindelsen mellem intelligens og nysgerrighed er dog lidt kringlet. Mens den første kan “måles” med såkaldt IQ, er den anden et personlighedstræk. Så hvordan kan vi forbinde disse to begreber?
Der er ingen entydig definition af intelligens
Hvad kalder vi helt præcis intelligens? Dette er det første spørgsmål, du skal stille dig selv for at forstå, hvordan nysgerrighed påvirker intelligens. Der er imidlertid ikke noget simpelt svar på dette spørgsmål. Tværtimod. Det er et meget vanskeligt begreb at definere, da “intelligens” omfatter mange forskellige betydninger, funktioner og områder.
De fleste eksperter på området er enige om, at intelligens er en mental kapacitet, der involverer forskellige evner. Blandt dem er evnen til at begrunde, give mening til virkeligheden og skabe planer. Det indebærer også evnen til at løse problemer, huske, tænke abstrakt og forstå eller generere nye data fra tidligere oplysninger.
Det fremmer et andet spørgsmål. Hvis vi forstærker nogle af de ovennævnte færdigheder, er det så muligt at øge vores intelligens? Dette er et af de spørgsmål, som undersøgelsen ovenfor nævner. Vi vil uddybe nedenfor.
Nysgerrighed forbedrer din hukommelse
Nysgerrige mennesker bevarer information bedre (Gruber, 2014). Det betyder, at det er lettere for dig at huske informationer om emner, du finder attraktive, frem for emner, der ikke interesserer dig.
Hvorfor sker dette? Det sker, fordi nysgerrighed er tæt forbundet med motivation. Din evne til at huske øges, når du føler dig motiveret. Lad os give et eksempel for at forstå det bedre.
Det vil være meget lettere for en dyreelsker at huske det nøjagtige navn på de arter, hvorfra vi udviklede os, end for nogen, der er ligeglad med dyr. Som Gruber sagde, kan nysgerrighed sætte hjernen i en tilstand, der gør det muligt at lære og bevare enhver form for information, som en hvirvel, der suger, hvad du er motiveret til at lære, og også alt omkring det. “
Nysgerrighed og indre motivation
I forlængelse af eksemplet kan du se, at dyreelskerens motivation til at lære om dyrenes verden, er meget stærk. Han vil vide mere om det specifikke emne, fordi han er lidenskabelig omkring det. Denne motivation er iboende og er en anden forklarende faktor for nysgerrighed.
Indre motivation kommer fra dig, og det betyder, at du gør ting blot for tilfredsstillelsen af dem. Det får dig til at føle dig opfyldt, og det får dig til at vokse. I modsætning til ydre motivation kræver det ikke nogen form for ekstern incitament (f.eks. penge). Det er heller ikke forbundet med at få et bestemt resultat (som at vinde førstepladsen).
Nysgerrige mennesker lærer for fornøjelsen af det.
Vores hobbyer er nok det tydeligste eksempel på denne type indre motivation. Du cykler, fordi det får dig til at føle dig godt tilpas og du elsker at være udendørs. Tja, noget lignende sker med nysgerrighed. Du tjekker nye ting på grund af den fornøjelse, det giver dig at lære om noget, der interesserer dig.
Som du kan se, er både nysgerrighed og motivation afgørende for, at læringsprocessen kan finde sted. Derfor er det sværere for dig at bevare information, når du studerer noget, du slet ikke kan lide. Du er mere tilbøjelig til at glemme alt, hvad du studerede, efter et par timer. Det vil ikke engang efterlade et spor i din hukommelse.
“Intelligens er evnen til at tilpasse sig forandring.”
-Stephen Hawking-
Hvad sker der i nysgerrige menneskers hjerner?
Forskerholdet fra Neuron opdagede, at det at stimulere nysgerrighed og vække den stærke indre motivation, det medfører, aktiverer kredsløbet i forbindelse med belønningssystemet meget stærkt.
Det øger helt specifikt hjernens aktivitet i tre hovedområder i hjernebarken. Disse regioner er tæt knyttet til processerne for læring, hukommelse og gentagelse af behagelig adfærd.
- Venstre halekerne: Denne region er tæt forbundet med både læring og hukommelse, samt erhvervelse af ny viden og positive følelser.
- Nucleus accumbens: Forskere har set på dets forhold til afhængighed og belønningskredsløbet, især når det kommer til naturlige forstærkere: mad, sex og videospil.
- Hippocampus: Denne struktur er afgørende for dannelsen af nye minder.
“Så nysgerrighed rekrutterer belønningssystemet, og interaktionerne mellem belønningssystemet og hippocampus synes at sætte hjernen i en tilstand, hvor du er mere tilbøjelig til at lære og bevare information.”
-Ranganath
En bedre fremtid
Disse konklusioner åbner dørene for ny forskning om mulige måder at forbedre læringsprocessen på. Desuden vil det ikke kun gælde nysgerrige mennesker, der er helt sunde. Det vil også være for dem, der har en slags neurologisk lidelse. Praktisk set afslører de betydningen af, at lærere stimulerer elevernes nysgerrighed. Det er ubrugeligt at bruge timer på undervisning, når eleverne slet ikke er interesserede.
Fremtiden ligger i at udvikle disse nye uddannelsesstrategier. Læringsprocessen kunne være bedre, hvis lærerne kunne vække nysgerrighed i deres studerende. Det samme sker på arbejdspladsen. Nysgerrighed er nøglen!